- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
945

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommeslaget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hele Virksomhed blev mere improviseret og
Ydeevnen derfor betydelig mindre end i
Kampens første Periode, hvor Skydningerne kunde
Tære forberedt i alle Enkeltheder.

Englænderne angreb N. for Somme paa en
Pront af 25 km, men gjorde langt fra saa gode
Fremskridt som de fr. S. for Floden. De vandt
nogle km frem ved Fricourt, men længere mod
N., paa begge Sider af Floden Ancre, gjorde
Angrebet ikke væsentlige Fremskridt. 5. Juli
standsede det fr.-eng. Fremstød i Linien
Contalmaison—Montauban—Hardecourt—Feuilleres—Biaches—Estrées. Medens Kampen foreløbig
løb ud i forholdsvis mindre Kampe om
Landsbyer og Skove, trak begge Parter
Forstærkninger til sig. Tyskerne satte en hel ny Armé ind,
hvorved General v. Below’s Kommandoomraade
iunde begrænses til N. for Somme, medens
General Gallwitz overtog Kommandoen over
den S. for Somme kæmpende Armé. Ogsaa
Franskmændene forstærkedes med en ny Armé
S. for Somme.

24. Aug. begyndte de allierede at angribe
paa ny med yderste Voldsomhed. Men bag de
af Angriberne erobrede Stillinger havde
Tyskerne nu naaet at faa bygget ny, om end
mindre stærke end de første, saa dog af betydelig
Modstandskraft. Der maatte kæmpes om hver
Landsby, om hver lille Skov, hvert
Skyttegravsafsnit, og Angriberne kom kun langsomt
frem. Deres artilleristiske Overlegenhed var
stor, og Tyskerne led saa meget desto mere
derunder, som de ogsaa var underlegne m. H.
t. Flyvere; men der levnedes stadig Tyskerne
Tid til at føre friske Tropper til fra de ikke
angrebne Dele af Fronten. I hele Juli og Aug.
Maaned trængte de allierede kun 4—6 km frem.
Men begge Parter førte stadig friske Tropper
til. I Septbr fortsattes Angrebet; i den første
Del af Maaneden gjordes der dog ikke store
Fremskridt, men 12. Septbr trængte
Franskmændene ret dybt ind i de tyske Stillinger,
hvorefter de udvidede Indbruddet til begge
Sider; men ogsaa dette Angreb lykkedes det
Tyskerne at imødegaa, og ved Maanedens
Slutn. standsede Angrebet i Linien:
Thiepval—Courcelette—Gueudecourt—Morval—Rancourt—Bouchavesnes—Clercy. I Oktbr og langt ind i
Novbr fortsattes Angrebene, men i det hele og
store dog med mindre Kraft. Vel lykkedes det
Angriberne at opnaa nogle lokale Fordele,
saaledes ved Beaucort, Le Sars, Sailly samt ved
Ablaincourt, men til et Gennembrud af de tyske
Stillinger kom det ikke. Paa intet Sted naaede
Angriberne mere end 12—14 km frem.
Englænderne var standset foran Bapaume,
Franskmændene foran Peronne.

De allieredes Forsøg paa at gennembryde den
tyske Front var mislykkedes, og den dybere
liggende Grund er let at erkende. Tyskerne
kunde, da der kun blev angrebet paa dette ene
Sted — ved Somme —, uden Risiko føre
Forstærkninger til det truede Punkt fra den øvrige
Del af Fronten, og disse Forstærkninger naaede
altid rettidig frem, inden de allierede havde
naaet afgørende Resultater; man havde — for
at bruge et Billede — stedse Midler til stoppe
Hullet i Dæmningen, inden Stormfloden havde
ædt sig helt igennem denne, ell. til at bygge en
ny Dæmning bag den første, inden denne var
helt brudt. Slagets Omfang maales bedst efter
Mængden af de Tropper, der havde deltaget;
der var paa de allieredes Side c. 44 fr. og c.
50 eng. Divisioner, paa tysk Side c. 67
Divisioner.

Var det nu end i det hele og store ikke
lykkedes at gennemføre Angrebet, og Slaget
saaledes egl. uafgjort, var S. — det store 5
Maaneders »Materielslag« — dog paa ingen
Maade uden Bet. for Krigens endelige Udfald.
Det blev et vigtigt Led i den Rk. af Kampe,
som til sidst undergravede Centralmagternes
Modstandskraft. Tabene var ganske vist store
paa Angribernes Side (de eng. 410000,
Franskmændenes 341000), større end Tyskernes, der
angives til omtr. en halv Mill. Mand; men i
moralsk Henseende led den tyske Hær
alligevel et ikke helt ringe Knæk. De allierede havde
vist deres Overlegenhed m. H. t. Artilleri,
Ammunition og Flyvevæsen, og Tyskerne forstod
let, at de i saa Henseende stod over for et
uafhjælpeligt Onde, et Forhold, der kun kunde
blive værre, ikke bedre; det tyske Fodfolk,
Kernetropperne i den tyske Hær, var rystet,
det følte sig ladet i Stikken. Tilliden til Sejren
var ikke længere saa stor som tidligere, og en
vis Krigstræthed begyndte at gøre sig gældende
mellem de før saa sejrssikre tyske Tropper.
Se i øvrigt Verdenskrigen.
O. F.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0975.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free