- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
946

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommières - Somnal - Somnambule - Somnambulisme - Somniosus - Somnolens - Somnus - Somoff, Constantin - Somogy - Somorostro - Somosierra - Somov - Son, Joris og Jan Frans v.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sommières [så’miæ.r], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Gard, V. f. Nîmes ved Vidourle
og Knudepunkt paa Jernbanen Paris—Lyon,
3800 Indb. Byen har en Bro fra Romertiden
med et middelalderligt Taarn, Ruiner af et
gammelt Slot, en reformert Konsistorialkirke, et
Erhvervskammer, Vinavl, Brændevinsbrænding
og Uldindustri (Spinderier og Væverier).
(M. Kr.). E. St.

Somnal er et Sovemiddel, hvis væsentligste
Bestanddel synes at være Kloralurethan opløst
i Vinaand. Dosis er 1—2 g daglig.
E. K.

Somnambule (fr.) [såmnã’byl] kaldes et,
i Almindelighed kvindeligt, Individ, der
spontant kan henfalde i eller vilkaarlig sætte sig
i en hypnotisk Tilstand, under hvilken
vedkommende viser alle de for den dybe
Hypnose karakteristiske Fænomener
(Hyperæstesi, Personlighedsforandringer etc.); men
medens disse hos den paa sædvanlig Vis
hypnotiserede fremkaldes og beherskes af
Hypnotisørens Suggestioner, er de hos S. tilsyneladende
rent spontane Ytringer. Foruden de
ejendommelige Egenskaber, som mere ell. mindre
fremtrædende findes hos enhver hypnotiseret, skal
S. tillige være i Besiddelse af Synskhed,
Clairvoyance, og dette paastaas endog om den i den
nyeste Tid af fremragende sagkyndige
undersøgte S. Mrs. Piper. De stenografiske Referater
fra de paagældende Seancer viser imidlertid
gennemgaaende, at de sagkyndige Undersøgere
ligefrem har katekiseret de modtagne
»Aabenbaringen ud af S., saa at enhver ikke alt for
ubegavet Person under et lgn. velvilligt Forhør
maatte vise sig lige saa synsk. Denne Side af
S.’s Virksomhed har derfor næppe nogen
videnskabelig Bet.; af stor Interesse er derimod de
spontane, ofte med yderste Konsekvens
gennemførte Personlighedsforandringer (Besættelser),
hvis Aarsager og Udvikling endnu langtfra er
opklarede. Som de mest bekendte og bedst
undersøgte S. kan nævnes Friederike Hauffe,
(»Seersken fra Prevorst«) (se J. Kerner,
»Die Seherin von Prevorst«) og fra den nyere
Mrs. Piper (Proceedings of the Society for
Psychical Research
[Bd 7, 8, 13—16]) og Helene
Smith (Flournoy, Des Indes à la planète
Mars. Étude sur un cas de somnambulisme
avec glossolalie
[Paris 1900]).
(Alfr. L.).

Somnambulisme, Søvngængeri. Efter
moderne Sprogbrug betegner S. dog kun dels de
dybeste Stadier af den normale Hypnose, dels
de autohypnotiske Tilstande, som kan
fremkomme hos visse hysteriske ell. epileptiske Individer
(se Somnambule og Medium).
(Alfr. L.).

Somniosus, d. s. s. Scymnus, se
Havkal.

Somnolens (lat.), Tilbøjelighed til Søvn,
især hos Patienter, lavere Grad af Sopor.
P. H.

Somnus var hos Romerne Personifikation af
Søvnen og findes undertiden dyrket sammen
med Æskulapius, Hygieia og andre
Lægeguddomme.
H. A. K.

Somoff [’såmåf] (Somov), Constantin,
russ. Maler og Grafiker, f. 18. (30.) Novbr 1869
i Petrograd. Læretiden paa
Petrograd-Akademiet tilfredsstillede ham ikke. I Paris, hvor han
levede med i Kunstens sidste og nyeste,
fæstnedes hans sære Kunstnerindividualitet: en
hypermoderne, blaseret Natur, der med et lille
ironisk Smil maler Rokokoscener ell.
Skildringer fra 1830’ernes Spidsborgertid; han prøver,
med et Blink i Øjet, at male i Fortidens Aand,
gør ofte Figurerne villet dukkeagtige, giver
gerne Scenen et let frivolt Anstrøg;
Landskaberne, Parkerne, hvori Figurerne optræder, er
ofte af betydelig kunstnerisk Kraft. Beardsley’s
dekorative Linie mærker man som det
ansporende Forbillede i S.’s mange Titelblade,
Festprogrammer etc. S. ynder særlig at male i
Pastel og Vandfarve (den lille ejendommelige
Gouache »Migræne«). Kendte Arbejder: »Dame i
blaat«, et Hovedværk fra hans tidligere Tid,
mange Portrætter (Faderen, en Række
Portræthoveder af russ. Digtere og Kunstnere m. v.),
»Trylleri« (Kvinde med Spejl), »Arvetanten«,
Rokokoscenen »Det hemmelige Bud«, »Badende
Kvinder«, »Elskovsøen«, etc. Han har ogsaa
udført Porcelænsfigurer (»Elskende Pan«) o. l.
A. Hk.

Somogy [’∫omodj] ell. Sümeg, 1) Komitat
i den sydvestlige Del af Ungarn, grænser til
Komitaterne Veszprem, Tolna, Baranya, Zala,
samt Jugoslavien, fra hvilken sidste det skilles
ved Drava. S. er næsten fladt, kun gennemfuret
af de talrige, retlinede Smaafloder, der
strømmer mod NV. til Balaton-Sø ell. mod SØ. til
Kapos, en Biflod til Donau; i den sydligste
Del findes Drava med Bifloder. Med Undtagelse
af enkelte sumpede Egne er Jorden frugtbar og
frembringer Korn, Vin, Træfrugt samt bærer
udstrakte Skove. S. omfatter Fristaden Kaposvar
(Hovedstad) samt 8 Retskredse. — 2) By i ung.
Komitat Zala paa den nordvestlige Skrabning af
Bakonyerwald, har 2000 Indb.
(Joh. F.). N. H. J.

Somorostro [såmå’råstrå], San Juan de
S.
, Bjergværksby i det nordlige Spanien, Prov.
Viscaya, ligger 19 km VNV. f. Bilbao og 3 km
fra den lille Flod S.’s Udløb i Havet. I S. ligger
den velbevarede Borg San Martin de S. fra 14.
Aarh. S. er bekendt for sin udmærkede
Jernmalm, der brydes i Bjerget Trianon og
indeholder c. 40 % Jern; den udføres væsentligst til
England. — 1874 sejrede Karlisterne ved S. over
General Serrano.
C. A.

Somosierra [såmå’siær.a], Bjergpas i det
mellemste Spanien, Prov. Madrid, har Navn
efter Landsbyen S., der ligger 75 km NNØ. f.
Madrid paa Sydskraaningen af Sierra
Guadarama, over hvilken Kæde Passet fører. Dette,
der ligger 1430 m o. H., er en snæver og mørk
Kløft, der forbinder Gammel og Ny Kastilien og
Bassinerne om Duero og Tajo. — Kamp 1808
mellem Franskmændene og Spanierne, hvor
Napoleon tiltvang sig Adgang til Madrid.
C. A.

Somov, se Somoff.

Son [so.n], van, 1) Joris, flamsk
Blomstermaler, f. 1623 i Antwerpen, d. 1667, Efterligner
og maaske Elev af J. de Heem, 1644 Mester,
malede Blomster og Frugter. I Kunstmus. i
Kbhvn ses to Billeder med Frugter og Blomster
om en Stenramme. Andre i Mus. i Dresden,
Karlsruhe o. s. v. — 2) Jan Frans v. S., f. 1658
i Antwerpen, d. 1718 i London, Søn af ovenn.
Joris v. S., vistnok Elev af J. Gillemans, kom
tidlig til London og malede som Faderen
Blomsterstykker og Stilleben. Arbejder af J. F. v. S,
bl. a. i Amsterdams Rijksmuseum.
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0976.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free