Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sonne, Jørgen Valentin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landkadetakademiet, men forlod det 1815 for at
blive Maler. Elev af Akademiet og af Gebauer,
som lærte ham at kopiere gl. holl. Billeder og
paa Grundlag af disse selv at komponere »Jagt-
og Krigsstykker« uden
Naturstudium.
Udstillede alt
17 Aar gl en
»Vildsvinejagt«,
siden »Donske
Kosakker«,
»Fægtning
mellem Græker og
Tyrker«,
»Kavalleriattaken
ved Sehested«
(1822) o. l. 1826
vandt han
Akademiets store
Sølvmedaille,
1828 fik han
et Stipendium
og rejste først
til München. Der blev han i 3 Aar under
Vejledning af P. Cornelius og af Hess, som gav
ham Anvisning paa at studere Liv og Natur i
Tyrols Bjergegne, men malerisk Naturstudium
lærte han dog endnu ikke ret. Dog vandt hans
Billeder Bifald; et af dem »En Fægtning i Tyrol
mod de Franske« blev købt til den kgl.
Malerisamling, som i nyere Tid har erhvervet en
Naturstudie »Snedækte Bjergtinder«. 1833 drog S.
til Rom, hvor han mødte den Interesse for det
ital. Folkeliv, som var indledet af
Franskmanden Leopold Robert, og alt i Rom havde
Dyrkere i J. A. Kraffit, Ernst Meyer og nu ogsaa i
Küchler. Endnu 1833 malede S. her »Morgen
efter Slaget«, som Thorvaldsen købte, men
dermed forlod han helt slige Emner og gav sig
Folkelivsemnerne i Vold; paa stadige
Jagtudflugter i Campagnen gjorde han nu Studier i
Mængde og udviklede sig til en dygtig Tegner.
Hans Billeder faar fra nu af mere og mere et
fast Underlag af Naturiagttagelser. Nævnes kan
»Romerske Landfolk uden for Osteriet ved Ponte
Mammolo« (1835, købt af Thorvaldsen),
»Romerske Bønder drager til Marked« (1839, kgl.
Malerisamling) og navnlig »Høstscene i den
romerske Campagne« (udstillet 1840, Aarhus Mus.).
1841 vendte S. hjem til Danmark og mødte her
den stærke nationale Følelse, som var vakt ved
Oehlenschlæger og Grundtvig og i
Kunstverdenen havde faaet Høyen til Ordfører, og den tog
ham hurtigt. Det danske Folks Liv i det danske
Landskab blev fra nu af (Hovedgenstand for
hans Pensel. Han kom derved til at arbejde paa
Linie med det noget yngre Slægtled, men det
mærkes dog paa fl. Ting, at hans egen
Udvikling er grundlagt før Eckersberg. 1844
udstillede han det milde Stemningsbillede »En gl
Fisker sætter Garn« (kgl. Malerisamling), som
endnu har lidt af tysk Romantik. Akademiet
gav ham straks ved Hjemkomsten som Opgave
et »Jagtparti« i Lighed med hans Ungdoms
Emner, men disse interesserede ham nu ikke mere,
og Opgaven blev da siden ændret til et »Optrin
af det danske Folkeliv«, og paa »En
Bondefamilie i Færd imed at drage til Kirke« blev han
1846 Medlem af Akademiet. 1847 fulgte
Hovedværket »De syges Søvn paa Helenes Grav i
Tisvilde« (Kunstmus.), hvor Naturstemningen og
det maleriske Spil mellem Lys og Skumring
spiller en afgørende Rolle. Det var i malerisk
Henseende et meget betydeligt Skridt frem og
bragte ham varm Anerkendelse fra Høyen.
Denne Udvikling blev afbrudt af Treaarskrigen,
som genvakte hans Ungdoms krigerske
Interesser. Han fik Lov at følge med Hæren og var
personlig Vidne til Træfninger og Slag; gjorde
Studier uden Frygt for Kugleregnen. Udbyttet
var en Rk. Skildringer af Krigen, f. Eks.
»Angrebet 5. Juni 1848 fra Dybbøl Bjerg« (1849),
»Udfaldet fra Fredericia« (1850), »Slaget ved
Isted« (1851), »Slutningen af Istedslaget« (1852),
alle tilhørende Kunstmus. Den anden slesvigske
Krig beskæftigede S. sig kun i ringere Grad
med; han kunde skildre Sejren, ikke Modgang
og Nederlag. Dog kan nævnes »Fra Dybbøl først
i April 1864« (udstillet 1871). Men endnu i
meget senere Aar genoptog han nu og da Emner
fra den første Krig, deriblandt det i malerisk
Henseende betydelige og stemningsfulde
»Morgen efter Slagdagen ved Isted« (1876, Kunstmus.).
Lige til sin Død malede han Billeder af
Soldaterlivet. Men af større Værd var det, at han efter
Treaarskrigen vendte tilbage til
Folkelivsbillederne. »Brudefærd fra det nordlige Sjælland«
(1856, Kunstmus.) og en »Ligfærd« (1859,
Kunstmus.) med deres romantisk-tragiske Fortælling,
deres fine og storslagne Linierytme og deres
inderlige Samspil mellem Figurer og Landskab
i stærk og dyb Stemningsklang. Mere end nogen
anden dansk Maler udtrykker S. Følelsen fra
Tidens romantiske Digtning. Særlig Fylde fik
dette i »Sommernat, Præsten hentes over Aaen
til en syg« (1881) og i »En Kvinde vaager over
en syg« (1886) og »Julemorgen uden for
Kirken«, der i sin Ufærdighed er som et Aandepust
hen over Lærredet »af S.’s fine og følsomme Sjæl.
Da Bindesbøll var ved at fuldføre Thorvaldsen’s
Mus., fik S. 1846 den Opgave (efter løst Udkast
af Bindesbøll selv) at komponere og forestaa
Udførelsen af Frisen paa Mus.’s Ydermur. Det
var i alle Maader, ogsaa i sin Teknik, en helt ny
Opgave, og Sonne løste den i en helt ny
Aand, en nøje Sammensmeltning af det
danskfolkelige med de klassiske Overleveringer fra
den Freund-Konstantin Hansen’ske Kreds. I
Farve og Anordning er Mindelser fra Pompeji
og gr. Vasekunst umiskendelige. F. C. Lund
udførte de Gennemtegninger over S’.s egne
Kartoner, som benyttedes ved Arbejdet paa selve
Muren, og en Del af Finheden i S.’s Liniefølelse
gik vel nok herved tabt, men uden at
Kompositionen svækkedes. I de første Aar virkede de
lyse Farver noget skrapt mod den sorte Bund,
og Frisen gik ikke fri for Kritik. Men under
Vejrligets Indflydelse naaede Farven 3—4
Aartier senere just en dyb og skøn Fylde. Desværre
var dette tillige Begyndelsen til en tiltagende
Ødelæggelse, saa Frisen nu truer med helt at
forsvinde. I Aartier er der gjort Forsøg paa at
finde en Istandsættelsesmaade, under Ledelse
først af Aug. Jerndorff, siden af Joakim
Skovgaard, men hidtil uden at man er naaet til at
 |
| J. V. Sonne. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
