Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sonnenfels, Joseph von - Sonnenthal, Adolf von - Sonneratia - Sonnino - Sonnino, Sidney - Sonnleithner, Leopold von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alois Wiener, 1746 adlet som v. S. Efter et
temmelig bevæget Ungdomsliv — som Soldat og
Underofficer, jur. Student, Regnskabsfører — kom
S. endelig 1763 i Havn som Prof. i
Statsvidenskab ved Univ. i Wien, hvor han siden som
»Østerrigs Lessing« ell. »Montesquieu« indtogt en
central Stilling ved sin statsøkonomiske,
litterære og teaterkritiske Virksomhed. Som
Nationaløkonom — »Grundsätze der Polizey,
Handlung und Finanze« (1765, 5. Opl. I—III,
1786—87) — udgik han fra Forfattere som Justi,
Montesquieu, Rousseau og Turgot; i det nævnte
Værk kommer han ogsaa ind paa
straffeprocessuelle og strafferetlige Spørgsmaal. Mange
Krøniker er fortalte om S.’s personlige Medvirkning
til Torturens Ophævelse i Østerrig ved Maria
Theresia (1773); hans Fortjeneste bestaar deri,
at han i Skrift og Tale energisk optraadte
derfor. Hans embedsmæssige Votum — »Über die
Abschaffung der Tortur« — udkom ved en
Indiskretion 1775 (2. Opl. 1782). S. var et ægte
Barn af Oplysningstiden, overalt paa sin Post
mod Misbrug, begejstret for Humanitet og
Fremskridt, uden synderlig Dybde, fuld af naiv
Selvglæde. Hans Kamp mod den grasserende »Hans
Wurst«-Smag paadrog ham manges Fjendskab
og Had; i forsk. Tidsskrifter — »Der Mann ohne
Vorutheil« o. a. — forfægtede han
Tidsalderens og sine Ideer, hans »Briefe über die
wienerische Schaubühne« (1768) vakte Opsigt,
udgivet paa ny af August Sauer (1884). 1811 blev
S. Præsident for Akademiet for de bildende
Kunster. S.’s samlede Skrifter udkom i Wien i
10 Bd (1783—87). Et Besøg hos ham skildres af
den danske Litterat Nicolai Nathan Fürst. En
Tale af S. er oversat paa Dansk (1782). Et
Monument for ham er rejst i Wien. (Litt.:
Alfred Ritter von Arneth, »Beaumarchais
und S.« [Wien 1868]; Hermann Rollett,
»Briefe von S.« [smst. 1874]; Franz
Kopetzky, »Josef u. Franz v. S.« [smst. 1882];
Willibald Müller, »J. v. S.« [smst. 1882]; F.
Simonson, »J. v. S. und seine Grundsätze der
Polizei« [Berlin og Leipzig 1884]; Karl von
Görner, »Der Hans-Wurst-Streit in Wien und
J. v. S.« [Wien 1884]; W. Lustkandl, »S.
und Kudler« [smst. 1891]).
Fz. D.
Sonnenthal [’zånənta.l], Adolf von, østerr.
Skuespiller og Sceneinstruktør af ung.-jødisk
Æt, f. 21. Decbr 1834 i Pest, d. 4. Apr. 1909 i
Prag. S., som opr. var Haandværket debuterede
1851 i Temesvár og arbejdede sig over
Provinsscenerne med H. Laube’s Hjælp frem til Wiens
Burgteater, hvor han optraadte første Gang 18.
Maj 1856 som Mortimer i »Maria Stuart« og
forblev til sin Død; fra 1870 var han
Sceneinstruktør og fra 1884 Direktørens Stedfortræder, i
hvilken Egenskab han to Gange styrede
Nationalscenen. I ædel, fornem Stil var S. en af de
tysktalende Landes betydeligste Elsker- og
Heltefremstillere i det klassiske Repertoire
(Hamlet, Carlos, Faust, Clavigo, Wallenstein, Othello,
Kong Lear) og i Lystspilroller en af Verdens,
mest indtagende Skuespillere. Da han 1881
havde virket 25 Aar ved Burgteatret, tildelte Kejser
Franz Joseph ham personlig Adel.
R. N.
Sonneratia L. f., Slægt af Kattehalefamilien,
Mangrovetræer med Aanderødder, læderagtige
Blade og 4-tallige Blomster, der sidder
enkeltvis i Bladhjørnerne ell. faa sammen. 6 Arter,
ved Kysterne af det ostindisk-malajiske
Omraade.
A. M.
Sonnino, Sonino, By i Mellemitalien, Prov.
Roma, ligger paa en Høj 27 km SSV. f.
Frosinone. (1911) 5240 Indb. Skovene omkring S.
var i første Halvdel af 19. Aarh. Hjemsted for
Røverbander.
C. A.
Sonnino, Sidney, Baron, ital. Statsmand,
f. 11. Marts 1847 i Pisa, d. 24. Novbr 1922, Søn
af en rig ital. Jøde og en eng. protestantisk
Dame; blev opdraget som Protestant og
studerede i sin
Fødeby. Han var
i nogle Aar
ansat som
Attaché ved flere
Hoffer, men
kastede sig over
statsvidenskabelige Studier
og skrev
sammen med L.
Franchetti La
Sicilia nel 1878
(2 Bd), hvori
han gav en
Fremstilling af
Bøndernes og
Arbejdernes
slette Kaar. 1880
valgtes han til
Deputeretkammeret, hvor han sluttede sig til
venstre Centrum. Han var 1887—89
Understatssekretær for Skatkammeret under Crispi og
blev Decbr 1893 Finans- og
Skatkammerminister; opgav Juni 1804 den første Post, men
forblev i den sidste indtil Marts 1896 og indlagde
sig stor Fortjeneste af at bringe Orden i
Statshusholdningen. Febr—Maj 1906 og paa ny Decbr
1909—Marts 1910 var han Første- og
Finansminister, men begge Gange i for kort Tid til at
kunne øve nogen væsentlig Indflydelse. Novbr
1914 blev han Udenrigsminister, kom til at
beklæde denne vigtige Post under Italiens
Deltagelse i Verdenskrigen, vandt herved Ry som
den bedste ital. Udenrigsminister efter Cavour.
Han repræsenterede ved Siden af Orlando
Italien paa Fredskonferencen, der ikke skaffede
det ital. Folk Resultater, som tilfredsstillede det,
hvorfor en ikke ringe Misfornøjelse vendte sig
mod S. personlig. Han gik af med Ministeriet
Orlando Juni 1919, gik s. A. over fra
Deputeretkammeret til Senatet.
H. J-n.
 |
| S. Sonnino. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
