- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
954

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sontag, Henriette Gertrude Walpurgis - Sontshi - Sonvilier - Sonzogno, Edvardo - Sooden an der Werra - Soolbad - Soolmaker, Jan Frans - Soot, Eyolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra 1820 skiftevis paa den ital. og tyske Opera i
Wien; 1823 kreerede hun her Titelrollen i
Weber’s »Euryanthe«, men sine første egl.
Triumfer fejrede hun i Leipzig, hvor hun 1824
optraadte, bl. a. som Agathe i »Jægerbruden«.
Derefter blev hun engageret til
Königstädter-Teatret i Berlin, hvor hun lagde alle for sine
Fødder, ikke mindre ved sin elskværdige
Fremtræden, sin ejendommelige, yndefulde Skønhed, end
ved sin omfangsrige, klangfulde og bøjelige
Stemme, en fuldendt Skole og et indtagende
Foredrag, særlig i lyriske, lyse og muntre
Partier, medens det stærkt dramatiske,
lidenskabenlige laa uden for hendes Evner. 1826 optraadte
hun i Paris og gjorde uhyre Lykke som Rosina
i »Barberen i Sevilla«, ikke mindst ved de
indlagte Variationer af Rode, ved Udførelsen af
hvilke hun som Koloratursangerinde endog
overstraalede Catalani. 1827 tog hun Engagement
ved den ital. Opera i Paris; men efter at hun
1828 havde ægtet den sardinske Gesandt i Haag,
Grev Rossi, trak hun sig 1830 tilbage fra
Scenen og optraadte kun ved Koncerter. Af
økonomiske Grunde nødtes hun 1849 til at genoptage
sin afbrudte Kunstnerbane, sang i Bryssel, Paris
og London, stadig under samme Begejstring,
begav sig 1852 til Amerika, modtog 1854 et
glimrende Engagement i Mexiko, men døde her kort
Tid efter af Kolera. S.’s Triumfer gav Anledning
til et satirisk Skrift af Rellstab: »Henriette oder
die schöne Sängerin, eine Geschichte unsrer
Tage von Freimund Zuschauer« (Berlin 1826),
ligesom hendes Liv er behandlet i en Roman:
»H. S.« af Gundling (Berlin 1861).
S. L.

Sontshi, se Kutshun.

Sonvilier [såvi’lie], By i Schweiz, Kanton
Bern, ligger 16 km N. f. Neuchâtel, 850 m o. H.
i Saint-Imier-Dalen. (1920) 1926 Indb. Maleriske
Ruiner af en gl Borg. S. har Urindustri og
Ostefabrikation.
O. K.

Sonzogno [son’tsonio], Edvardo, ital.
Musikforlægger (1836—1920), grundede 1874 et
Musikforlag, der først beskæftigede sig med ny
fr. Musik, siden med ældre ital. Musik i billige
Udgaver og med Prisopgaver (Concorsi) for
unge ital. Komponister; af en saadan fremgik
Mascagni’s (s. d.) Cavalleria rusticana (1890).
S. indtog ved Siden af Ricord i en Førsteplads
bl. Italiens Musikforlæggere; fra 1909 overdrog
han Forlaget til Nevøen Renzo S.
W. B.

Sooden an der Werra [’zo.dən-], Landsby
og Badested (777 Indb.) i Regeringskreds
Cassel i Prov. Heissen-Nassau, ligger i en Dalkedel
ved Werra, 152 m o. H. Stedet har en stærk
Kogsaltkilde, hvis Vand, rent ell. fortyndet,
bruges til Bade, Inhalation og Gurglen samt tilsat
Kulsyre til Drikke. Der behandles særlig
rheumatiske Lidelser, Skrofulose, Hudsygdomme,
Katarrer, Blegsot, Hjertelidelser. Aarligt Antal
Besøgende 3—4000. Kurtid Beg. af Maj til Slutn.
af Septbr.
E. F.

Soolbad [’zo.lba.t]. Moderludsbad,
Bade, hvori Moderluden (se Lud) fra forsk.
mineralske Kilder er opløst. Saadan Moderlud
forsendes ogsaa. Særlig bekendt og anvendt er
Kreuznacher-Moderlud.
(Lp. M.). E. F.

Soolmaker [’so.£ma.kər], Jan Frans, flamsk
Maler, f. 1635 i Antwerpen, d. efter 1665. Han
var Elev af G. de Bruin, maaske ogsaa af N.
Berchem; i alt Fald malede han i dennes Stil.
1654 blev han Mester i Antwerpens Gilde. Han
var 1665 i Amsterdam, hvor han gjorde sit
Testamente før en større Rejse mod Syd,
vistnok til Italien (hvorfra man i alt Fald har
Billeder af ham; Mus. i Haag), men sikkert
ogsaa til Spanien. Gaunø-Samlingen ejer saaledes
et Prospekt af Slottet Escorial.
A. Hk.

Soot [so.t], Eyolf, norsk Maler, f. 24. Apr.
1859 i Aremark i Smaalenene. Som ganske ung
kom han til Amerika, hvor hans Fader var
ansat som Ingeniør, og lærte her en Smule
Tegning ved Cooper Institute i New York. 17 Aar
gl vendte han tilbage til Norge og kom ind paa
K. Bergslien’s Malerskole i Oslo. Senere rejste
han til Berlin, hvor han et halvt Aars Tid nød
Prof. Gussow’s Vejledning, og var derefter et
Par Semestre i Paris hos Bonnat. Under den
kunstnerisk saa bevægede Tid i 1880’erne vakte
S. med sine djærve, lysknitrende Billeder
megen Opmærksomhed og stod snart i første Rk.
bl. de yngre Malere, der sluttede sig om Chr.
Krohg, Thaulow og Werenskiold i
Oppositionen mod den ældre tyske Retning. Det for den
impressionistiske Kunstretning saa
dominerende Lysproblem optog tidlig hans
Opmærksomhed som Kolorist. Hans Kolorit er ilter og
nervøs og kunde ligesom slaa Funker, paa
samme Vis som hans fyrige Temperament. Han
hører i sine bedste Ting blandt de mest
intersante norske Malere. I sine bedste Billeder
viser S. en sjælden Evne til træffende
Karakteristik og en sikker koloristisk Sans, om end
hans Malemaade undertiden kan virke noget
urolig. I et af de tidligere Billeder »Kjærring
med Fladbrød« (1885) virker den solfyldte,
dirrende Sommerluft i det for øvrigt ypperlige
lille Billede næsten voldsomt paa Øjet.
Behersket og dog varmt maler han det lyse
Landskab, der skinner ind gennem den aabne Dør
i »Velkommen«, hvor han tillige giver en
fortrinlig Karakteristik af en ældre fornem
Bondekone, der kommer sine Gæster i Møde (1890,
Kunstmuseet, Oslo, Guldmedailler i Paris 1900
og i München). Fortrinlig karakteriseret er
ogsaa Portrættet af Bonden Erik Skog (1891) paa
Gaarden »Skog« ved Lillehammer. I det kendte
store Portræt af »Jonas Lie« er det momentane
i Situationen gengivet med stort Talent, om
end Farven virker noget urolig, trods den
Sikkerhed, hvormed de forsk. Stoffer er
behandlede (1889, Kunstmuseet, Oslo). I
»Barnemordersken« (1895), en ung Kvinde, der har dræbt sit
nyfødte Barn og i Fortvivlelse bleg og dødtræt
læner sig til en Baas i det Fjøs, hvor
Ugerningen er begaaet, er det dystre Motiv og
Fjøsinteriøret behandlet med megen koloristisk
Overlegenhed (Kunstmuseet, Oslo).
»Brudefølget drager forbi« (1886) er en frisk liden Idyl,
fortalt med en elskværdig Humor — og i det
fine Billede »Pavillonen« (1903) (paa Sthlm
Slot) er der i den dæmpede Belysning og i
den unge Piges Skikkelse, som hun smilende
ser ud mod Beskueren fra det dunkle,
løvkranste Lysthus, anslaaet sartere Toner end
vanlig i S.’s Kunst. Af andre Billeder er særlig
det farverige Portræt af »Dr. Johan-Olsen i sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0984.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free