- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
956

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Soracte - Sorano - Soranos - Sorata - Sorau - Sorauer, Poul - Sorbas - Sorber - Sorbet - Sorbin - Sorbinose - Sorbisk Sprog og Litteratur - Sorbit - Sorbonne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Soracte kaldtes i Oldtiden et isoleret Bjerg
omtr. 40 km N. f. Rom. Det har en Højde af
næsten 700 m. Dets nuv. Navn er Soratte
ell. Monte Sant’ Oreste. Paa Toppen
ligger nu Klostret San Silvestre), medens der i
Oldtiden laa et Tempel for Apollon.
H. H. R.

Sorano, By i Mellemitalien, Prov. Grosseto,
ligger 49 km ØSØ. f. Grosseto paa en Klippe af
vulkansk Tuf. (1911) 9170 Indb. S. er bekendt
for sine svovlsaltholdige Kilder.
C. A.

Soranos fra Efesos, gr. Læge, levede i Rom
og Alexandria i Beg. af 2. Aarh. e. Kr. Af hans
Skrifter er nogle helt ell. delvis bevarede, bl. a.
et om Kvindesygdomme, udgivet af Rose
(Leipzig 1882), medens et Skrift om akutte og
kroniske Sygdomme kun findes i lat. Oversættelse.
Desuden er han vistnok Forf. til en opbevaret
Levnedsbeskrivelse af Hippokrates.
H. H. R.

Sorata [så’rata], Bjerg i Bolivias
Østcordil1lere Ø. f. Titicaca Søen med to Toppe, Illampu
(6550 m) og Ancohuma (6617 m), er i
Modsætning til mange andre af Cordillerernes Toppe
ikke vulkansk. Den danner en mægtig Bjergryg,
fra hvis sneklædte Tinder talrige Gletschere
skyder sig ned i Dalene. Ved dens Fod ligger
den lille By S.
M. V.

Sorau [’zo.ra^u], By i preuss. Prov.
Brandenburg, Regeringsdistrikt Frankfurt, i
Nedre-Lausitz ikke langt fra den Schlesiske Grænse,
har (1919) 15651 Indb. Et Slot, hvis ældste Del
(16. Aarh.) nu bruges som Fængsel, medens den
yngre (1710—16) rummer Øvrighedskontorer.
Filial af Rigsbanken, Handelskammer, Amtsret,
Gymnasium; betydelig Klæde- og
Lærredsfabrikation med stor Eksport, Fabrikation af
Maskiner, Glas- og Porcelæn samt Kram-, Kvæg- og
Hestemarked. S. er den ældste By i Lausitz,
fik 1260 Stadsret og kom 1815 under Preussen.
(Joh. F.). O. K.

Sorauer [’zo.ra^uər], Poul, tysk Botaniker,
f. 9. Juni 1839 i Breslau, d. 9. Jan. 1916 i Berlin.
S. var oplært i Gartneri, men viede sig fra 1862
til Studiet af Naturvidenskaberne, særlig
Botanikken; 1867 tog han Doktorgraden ved Univ. i
Rostock. — Fra 1872—93 var S. Direktør for
den plantefysiologiske Forsøgsstation ved det
kgl. pomologiske Institut i Proskau i
Øvreschlesien. 1893 flyttede S. til Berlin, holdt
Forelæsninger ved Humboldtakademiet, og nedsatte
sig, 63 Aar gl, som Privatdocent ved Univ.;
tillige var han Konsulent ved den kejserl. biol.
Anstalt for Land- og Skovbrugsvidenskab. S.
helligede sig helt til Plantepatologien, særlig til
Studiet af de ikke parasitære Sygdomme; alm.
benyttet Verden over er hans store »Handbuch
der Pflanzenkrankheiten«, hvoraf 1. Udg.
allerede udkom 1874; i 4 paaflg. Udgaver er
Værket bestandig forøget og forbedret. Antallet af
S.’s Afhandlinger udgør over 250.
C. F.

Sorbas [’sårwas], By i det sydlige Spanien,
Prov. Almeria, ligger 47 km NØ. f. Almeria ved
Foden af Sierra Cabrera i et udtørret Flodleje.
(1920) 5400 Indb. S. er bekendt for sin
Fajanceindustri og sine Uldtæpper.
C. A.

Sorber er et af Navnene paa de
vestslaviske Folkerester, der findes i det gl. Landskab
Lausitz (slav.: Luzica), d. v. s. i det østlige
Hjørne af Sachsen, det nordøstlige Hjørne af
Schlesien og det sydlige Brandenburg (omkr.
Kottbus) paa begge Sider af Sprees øverste
Løb; selv kalder de sig Serber, Tyskerne kalder
dem Wenden. Af den store slaviske Befolkning,
som engang var bosat ved den mellemste og
nedre Elben, og som allerede tidligt maatte
udkæmpe en Kamp paa Liv og Død med Tyskere
og undertiden ogsaa med Danske, har kun
denne lille Gruppe kunnet undgaa at blive
opslugt af Tyskerne, dette takket være at de fra
Beg. af 14. Aarh. til 1635 hørte til Bøhmen;
siden de dette Aar kom under Sachsen,
begyndte de hurtigt at blive germaniserede, lige
indtil den alm. slaviske Renæssance i 19. Aarh.
medførte en vis Oprykning ogsaa af den
sorbiske Nationalitet, selv om S., stadig adskilte
fra hverandre ved talrige tyske Enklaver, til
Tider udsatte for voldelig Tvangsfortyskning,
altid havde maattet kæmpe en haard Kamp for
deres nationale Eksistens. — S. udgør næsten
udelukkende en Bonde- og
Haandværkerbefolkning, sprogligt delt i to Grupper (se
slaviske Sprog); deres Tal angives meget forsk.;
den sorb. Etnograf Muka anslog dem i
1880’erne til c. 175000 Personer, medens derimod
den officielle tyske Statistik 1900 vilde reducere
dem til c. 115000 (hvoraf 93000 udelukkende
sorbisktalende); f. T. turde de udgøre noget
over 125000 Personer.
A. K.

Sorbet, d. s. s. Scherbet.

Sorbin, d. s. s. Sorbinose.

Sorbinose, Sorbose, Sorbin, C6H12O6
ell. CH2(OH) . CO . [CH(OH)]3 . CH2OH, en
Sukkerart (Hexose), der vindes af Rønnebærsaft.
Denne befries ved Alkoholgæring for
Sukkerarter, og den derved tilbageblivende
Sorbitopløsning iltes ved 30° ved Hjælp af
Sorbosebakterien (B. xylinum). S. danner farveløse,
rombiske Krystaller, smager sødt, er
venstredrejende, gaar ikke i Alkoholgæring, men kan
ved Gæring give Mælkesyre. Ved Iltning med
Salpetersyre giver S. Vinsyre, Druesyre og
Oxalsyre; den reducerer alkalisk
Kobberopløsning.
(O. C.). S. P.

Sorbisk Sprog og Litteratur, se
Slaviske Sprog.

Sorbit, C6H14O6, 1/2H2O, en seksatomig
Alkohol, der findes i Rønnebær og i mange andre
Frugter og krystalliserer langsomt af sirupstyk
Opløsning i fine Naale. d-S. opstaar ved
Reduktion af Druesukker, som er en tilsvarende
Aldehydalkohol. S. afgiver ved c. 100° sit
Krystalvand, og det vandfri Produkt smelter
uskarpt ved 110°.
(O. C.). S. P.

Sorbonne [’sår’bån], Uddannelsesanstalt i
Paris, oprettet 1257 af Ludvig den Helliges
Skriftefader Robert af Sorbon, efter
hvem den fik Navn. Robert fik nemlig et Hus
skænket af Kongen, og det indrettede han til en
teol. Uddannelsesanstalt med Bolig baade for
Lærere og for Studerende. Inden Robert døde,
var S. allerede bekendt viden om Land, men
Anstalten fik ogsaa fra første Færd fremragende
Lærere, og fra alle Sider blev der vist den stor
Venlighed. Den fik ogsaa snart et udmærket
Bibliotek. Skønt den ikke var noget egl. Univ.,
blev den søgt af mange Studerende. Det var den
skolastiske Teologi, som Robert havde ønsket at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0986.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free