- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
958

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sorels Cement eller Magnesiacement - Sorel's Legering - Sorenskriver - Soresina - Sorex - Sorèze - Sorgenfri - Sorgh, Hendrick Maertensz - Sorghum - Sorgues - Sori - Soria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mængder af Fyldstoffer, som Stenmel, Træslib,
Diatomekisel o. s. v. og alligevel bevare en stor
Styrke. Den bruges til Fremstilling af træ- og
stenlignende Gulv- og Vægbeklædningsmaterialer
som Xylopal, Linotol, Papyrolith o. desl., men
kan ikke bruges i det fri, da den opblødes af
Vand, medmindre der er tilsat Vandglas, ell.
Overfladen er beskyttet ved Fernisering. Den
bruges ogsaa som Stenkit, men kun hvor der er
Udvidelsesmuligheder, altsaa ikke til
Faststøbning af Sceptre i Huller ell. Indfældning af
Lapper i Sten, da den kan virke sprængende;
saadanne Steder bruges Robinsons Cement.
E. Su.

Sorel’s Legering bestaar af Zink med lidt
Kobber og Jern — i Reglen mindst 90 % Zink
— er ret haard, forarbejdes let, ruster ikke og
egner sig til Støbning, f. Eks. af Statuer etc.
Carl J.

Sorenskriver har i Norge hidtil været
Underdommerens Titel i Landdistrikterne. Den nye
Civilprocesordning indfører Benævnelsen
Herredsdommer. Foruden at være Underdommer
er S. ogsaa Skifteforvalter, Auktionsforvalter,
Pantebogsfører og Notarius publicus. Siden
Fogedembedernes Nedlæggelse har S. ogsaa
overtaget en Del af Fogedens tidligere Funktioner.
— Navnet S. har flg. Oprindelse: Efter
Ansøgning fra Adelen (ikke fra Bønderne) blev det
ved Kongebrev af 31. Juli 1591 bestemt, at der
i Landdistrikterne i Norge skulde ansættes
svorne (d. e. edsvorne) Skrivere, som skulde
undervise Lagrettemændene paa Bygdetingene og
skrive Dommene for dem. Efterhaanden blev S.
den egl. Dommer, og dette fik kgl. Stadfæstelse
ved Frd. 23. Oktbr 1634. De første S. blev ansat
af vedk. Lensherre, siden Enevældens Indførelse
er de kgl. Embedsmænd.

Ogsaa paa Færøerne kaldes Underdommeren
fremdeles S.; han er tillige Retsskriver og har
i diet hele de samme Forretninger som i Norge.
Allerede i et Kongebrev af 18. Decbr 1571
hedder det, at der skal beskikkes en egen kgl.
svoren Skriver paa Færøerne; han skulde
imidlertid egl. kun være Skatteopkræver.
K. Ø.

Soresina, By i Norditalien, Prov. Cremona,
ligger 20 km NNV. f. Cremona i en frugtbar
Egn mellem Adda og Oglio og ved Banen fra
Cremona til Treviglio. (1911) 11050 Indb. S.
driver Silke- og Mølleindustri samt Tilvirkning
af Syltetøj.
C. A.

Sorex, se Spidsmus.

Sorèze [så’ræ.z], By i det sydlige Frankrig,
Dept Tarn, ved Vestranden af Montagne Noire
og ØSØ. f. Toulouse, 2000 Indb. S. har Ruiner
af et Benediktinerkloster, som grundlagdes
757, omdannet 1682 til et senere meget berømt
Collège, der blev reorganiseret 1854 af
Lacordaire og Dominikanerne. Garveri og
Udsmeltning af Kobber. Ø. f. Byen findes en stor
Stalaktitgrotte (Drypstenshule).
(M. Kr.). E. St.

Sorgenfri, nu et kgl. Lystslot i Sokkelunds
Herred umiddelbart N. f. Lyngby, var opr. et
Landsted, anlagt 1683 af U. Fr. Gyldenløve, som
1702 overlod det til Grev C. Ahlefeldt, der lod
Hovedbygningen opføre 1705 af den fr. Arkitekt
Fr. Dieussart for 5000 Rdl. Det tilhørte fra
1725 Storkansleren, Grev U. Holstein,
ombyggedes 1742—43 af Thurah og indrettedes til
Sommerbolig for Kronprinsen (Frederik V). 1746
overlod Kongen det til Enkefyrstinden af
Ostfriesland. 1769 købte Geheimekonferensraad
Desmercières det for 8000 Rdl. 1789 gav Arveprins
Frederik 13000 Rdl. for det. Arveprinsen lod
anlægge Haven og Parken paa det smukke
Terræn langs Aaen. Dets næste Ejer, Christian
VIII, opholdt sig meget paa S. baade som Prins
og som Konge. S. blev Statsejendom 1855 og
beboedes af Enkedronning Caroline Amalie
indtil hendes Død 1881. 1898 blev det
Sommerresidens for Tronfølgeren Prins Christian og er nu
Kongens Sommerresidens. I den smukke Have,
der rummer fl. mærkelige Træer, findes en
Mindestøtte for Caroline Amalie, rejst 1882, en
Buste af Frederik V (af Saly) fra 1764 samt en
Marmorstøtte for Arveprins Frederik’s
Gemalinde, Sofie Frederikke.
B. L.

Sorgh [sårk], Hendrick Maertensz,
kaldet Rokes, holl. Maler, f. i Rotterdam 1611,
d. smst. 1670, var Elev af Willem Buytewech og
uddannet under Paavirkning af Ostade og
Brouwer. Betydeligere end hans smaa religiøse
Billeder, hvoriblandt »Hyrdernes Tilbedelse« er
et af ham hyppig behandlet Emne (saaledes
Maleriet [1642] i Kunstmus. i Kbhvn), er hans
Genrebilleder med Scener fra Bøndernes
Indendørsliv (bl. a. i München, Braunschweig,
Dresden) og med Fremstillinger af »Grøntorvet«,
»Fisketorvet« o. l., de betydeligste i Rotterdam,
Amsterdam, Dresden og Kassel. Medens han i
de førstnævnte — Interiørerne — stemmer
Koloritten ned i en dyb, varm, gylden
Clairobscur, virker hans Friluftsbilleder ved deres
friske, lyse og kølige Farveskala, saaledes ogsaa
hans enkelte fine Søbilleder (Amsterdam,
Petrograd).
(A. R.). A. Hk.

Sorghum [’sårgum], se Andropogon.

Sorgues [sårg], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Vaucluse, NNØ. f. Avignon, ved den
lille Flod S., der kommer fra den vandrige
Vaucluse-Kilde og efter et Løb paa 35 km
udmunder i Rhônes venstre Bred, 4300 Indb.
Byen er Knudepunkt paa Lyon-Banen og har
en gl Bro over S., Vinavl, Silkespinderi,
Tilvirkning af Papir, Krapfarve, Olie og Sten til
kunstnerisk Brug.
(M. Kr.). E. St.

Sori, se Bregner, S. 905.

Soria [’såria], Prov. i Mellemspanien,
Landskabet Gammel Kastilien, ligger i den øvre
Duero-Dal og grænser mod N. til Provinsen
Logroño, mod Ø. til Zaragoza, mod Syd til
Guadalajara, mod SV. til Segovia og mod NV. til
Burgos. Arealet er 10311 km2 med (1920) 151595
Indb. ell. 15 paa 1 km2. S. hører til den sp.
Højslette, men udgør dens højeste, vildeste og
mest øde Del. Naar undtages den dybt
indskaarne Duero-Dal og Provinsens vestligste Del,
ligger Terrænet mellem 1000 og 1200 m o. H.
Højere endnu hæver sig en Rk. Bjergdrag paa
Nord- og Østgrænsen som Picos de Urbion, der
naar 2252 m, Cebollera (2130 m) samt Moncayo,
der er Kulminationspunktet (2315 m) og
danner den mægtige Grænsepille mellem
Højsletten og Aragoniens Lavland. I Provinsens
sydlige Del er Toppene langt lavere; her naar Pico
de Grado 1420 m, og desuden nævnes Sierra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0988.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free