Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sortekunst - sorte Lister - Sorte Plog - sorte Prins - Sorterbord - sortere - Sorteremaskine - Sorteremaskiner - Sorte-Rende - Sorteringsregler - Sortermaskine - Sorterup, Jørgen Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Halvtoner frem af den dybe Skyggetone, Pladen
har. Dette sker ved Skrabejernet og
Polerstaalet; med disse Redskaber skraber og glatter han
i den ru Flade de Steder, der skal have lettere
Skyggepartier, og polerer Pladen blank paa de
Punkter, der skal vise det højeste Lys. Denne
Teknik egner sig naturligvis ikke til Gengivelse
af en kraftig Tegning, derimod kan den med
udmærket dekorativ Virkning fremhæve de
store Flader i et Billede og meget smukt give
Modsætningen mellem Lyset og Skyggen —
denne kan i friske Tryk virke med stor Dybde
i Tonen. Ofte kombineres S. med andre Arter
af grafisk Teknik, som Gravstikarbejde og
Ætsning. — S. er opfunden af den hessiske Officer
Ludwig von Siegen (1609—efter 1676),
der 1642 udførte det første Sortekunstblad,
Portrættet af Landgrevinde Amalie af Hessen. Sin
Hemmelighed om den nyopfundne Metode
meddelte Siegen til Prins Rupprecht af Pfalz
(1619—82), igennem hvem S. blev udbredt i
England, ligesom den ogsaa efterhaanden naaede
Udbredelse i Nederlandene og Tyskland o. a.
St. Men kun i England naaede den en saadan
kunstnerisk og teknisk Fuldkommenhed
gennem Kunstnere som Valentin Green,
James Mac Ardell, Richard Earlom
o. m. a., at denne Art af Kobberstikkunst naar
en værdig Plads ved Siden af Liniestikket og
Raderingen. (Litt.: Léon de Laborde,
Histoire de la gravure en manière noire [Paris
1839]; P. Seidel, »Ludwig von Siegen.
Jahrbuch d. kgl. preuss. Kunstsamml.« X [1889];
A. M. Hind, History of engraving and
etching [Lond. 1923]).
(A. R.). L. S.
sorte Lister, d. v. s. Fortegnelse over
Personer, der i en ell. anden Henseende er
overbeviste om ell. mistænkte for at have foretaget
noget ulovligt ell. misligt, forekommer i
Nutiden paa mange Omraader, navnlig inden for
Forretningslivet ell. i Lønkampen mellem
Arbejdsgivere og Arbejdere. Affattelsen af
saadanne Lister, der hyppigt skyldes berettigede
Konkurrence- ell. Kredithensyn ell. Hensynet
til at konstatere Brud paa organisationsmæssige
Forpligtelser, vil — selv om den ikke hviler paa
særlig Lovhjemmel — i Alm. være retmæssig,
for saavidt Adgangen til at gøre sig bekendt
med dem begrænses til en snævrere, paa særlig
Maade sammenknyttet Kreds af Personer, f. Eks.
Medlemmerne af en Forening e. l., ell. dog kun
tilstedes Personer, der har en særlig Interesse
deri. Derimod vil en Offentliggørelse af s. L.
hyppigt være retsstridig som krænkende
Privatlivets Fred, som stridende mod de deri opførte
Personers fri Adgang til at udøve deres
Erhverv ell. som paa anden Maade skadelig for
disse. Offentliggørelsen vil i saa Tilfælde kunne
paadrage den ell. de derfor ansvarlige
Erstatningspligt for den derved forvoldte Skade.
A. D. B.
Sorte Plog, Erik Emune’s Drabsmand. Der
vides ikke synderlig andet om S. P. end, at
han Septbr 1137 stak sit Spyd igennem Kongen
paa Tinge i Nærheden af Ribe, muligvis som
Frændehævn. Den samtidige Roskilde-Krønike
kalder ham en hæslig lavstammet Mand, men
nævner ikke hans Tilnavn. Iflg. Saxo hørte
han til Kongsmændene og var altsaa af anselig
Byrd. Senere optræder han bl. Erik’s Søns,
Sven Grade’s, Fjender og faar mod Forventning;
frit Lejde af denne, da han med sine Fæller
maatte overgive sig i Mildeborg i Nordfrisland
(1151).
J. O.
sorte Prins, se Edvard, Prins af Wales,
S. 729.
Sorterbord, se Dambrug, S. 465.
sortere (fr.), ordne efter Sorter.
Sorteremaskine, se Tællemaskine.
Sorteremaskiner bruges til, ad mek. Vej
af et Stof at udskille Bestanddele med forsk.
Egenskaber, f. Eks. forsk. Størrelse, forsk.
Vægtfylde ell. Form. Herhen hører saaledes de
alm. Sigter, de i Mølleriet og i det hele ved
Kornrensning benyttede Rystesold, roterende
Sigter og Apparater til Bortblæsning af Støv
o. l. lettere Bestanddele samt de til Slemning
benyttede skraanende Render og Sættekar, der
særlig ved Oparbejdningen af Mineraler og Erts
er uddannede til stor Fuldkommenhed.
Undertiden benytter man sig ogsaa af
Centrifugalkraften, idet man lader Blandingen falde ned
paa en hurtig roterende vandret Skærm,
hvorved de tungeste Bestanddele slynges længst1
bort. En Sortering efter Form benyttes f. Eks.
ved Fremstillingen af Hagel.
K. M.
Sorte-Rende, den sydlige Del af den smalle,
til Dels gravede Rende i Kalveboderne,
Farvandet mellem Sjælland og Amager. I
Efteraarsmaanederne ligger en Lystønde S. f.
Renden.
G. F. H.
Sorteringsregler, Sorteringsreglement,
kaldes i Skovbruget de, delvis i Tal udtrykte
Bestemmelser, efter hvilke fældede Træers Ved
opskoves og indordnes i forsk. »Sortimenter«,
der igen er fastsatte efter, hvad Veddet
fortrinsvis egner sig til ell. dog bruges til.
Hovedformaalet med S. er dels at skaffe Køberne en
saa vidt muligt ensartet Vare, især af
Gavntræ, dels at tilvejebringe en Kontrol med den
opskovede Vedmasse, og dels at kunne dømme
om de opnaaede Salgspriser.
C. V. P.
Sortermaskine, se Dambrug, S. 465.
Sorterup, Jørgen Jørgensen, dansk
Digter og Præst, f. 1661 i Ottestrup ved
Slagelse, d. 4. Oktbr 1723 i Lyderslev, som Provst,
i Stevns Herred. Student 1683, Huslærer for
adelige Børn i en Del Aar, tiltiggede sig
Embedet som Præst til Lyderslev og Frøslev,
hvortil hans adelige Patroner havde Kaldsret, i 1692.
Efter alt at dømme har S. været en højst
ubehagelig, stridbar og havesyg Mand, der altid
laa i Strid med Godsets Forpagtere ell. Bønder.
Som Skribent er hans Navn knyttet til nogle
litterære Satirer (f. Eks. »Poetisk Skansekurv«
[1709]), der indviklede ham i lange
Polemikker med hans samtidige; men navnlig til hans
fem »Nye Helte-Sange om Kong Frederik IV’s.
Sejrvindinger« (1716) knytter sig den Interesse,
at S. med sin udprægede arkæologiske Sans
her har søgt en Tilknytning til Folkevisetonen.
Naturligvis er det Folkevise i Rokokokostume,
og i poetisk Henseende har man sikkert
overvurderet Værdien af S.’s Heltesange. (Litt.:
»Jørgen Sorterup’s Nye Heltesange«, udg. af F.
Rønning 1889).
J. Cl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
