- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
968

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sorø Akademi - Sorø Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidste Aars Dyrtid, men væsentligst fra den
Omstændighed, at der er paabyrdet Akademiet
saa store Bidrag til »fremmede Øjemed«,
navnlig Tilskud til Realskoler og til Kunst og
Videnskab.

S. A.’s Historie kan regnes fra 1584, da
Frederik II i det ophævede Kloster indrettede
en Skole for sine Sønner Christian (senere Chr.
IV) og Ulrich samt nogle unge Adelsmænd.
Denne Skole ophørte vel Aaret efter, men 1586
bestemte Kongen, at der af Klosteret med
Tilliggende skulde oprettes en Opdragelsesanstalt
og Skole for 30 adelige og 30 ikke adelige
Disciple. Christian IV føjede hertil 1623 et
»ridderligt Akademi«, som i økonomisk
Henseende blev uafhængig af Skolen, og Kongen,
som interesserede sig stærkt for dette Akademi,
lod sine Sønner Frederik (senere Fr. III) og
Ulrik studere her sammen med de unge
Adelsmænd og fl. fyrstelige Personer, ogsaa
fremmede, bl. hvilke den senere sv. Konge Karl X
Gustav. Tillige knyttedes berømte, ogsaa
udenlandske, Lærde til Anstalten, som i det hele
blomstrede til Christian IV’s Død. Herefter gik
det tilbage, og baade Akademiet og Skolen kom
i Forfald; det første nedlagdes 1665, medens
Skolen bestod indtil 1737, da den midlertidig
ophævedes, samtidig med at de fleste af
Klosterets Bygninger nedreves (1737—42) for at
erstattes med ny. 1747 bestemtes imidlertid, at
der paa S. Klosters Godser atter skulde
oprettes et ridderligt Akademi, men ingen Skole,
saa snart Klosterets Midler paa anden Maade
blev tilstrækkelig forøgede. Denne Betingelse
blev fyldestgjort ved, at Holberg testamenterede
sit Baroni og senere sin øvrige Formue til
Akademiet, der ligeledes fik de Kalckreuthz’ske
Godser og i den første Tid trivedes meget godt
under fortrinlige Lærere. Senere gik det dog
saa stærkt tilbage, at det helt hendøde, da de
3 sidste Elever 1793 afgik. Ogsaa de økonomiske
Forhold var, trods de tilsyneladende saa rige
Midler, efterhaanden blevet ganske derangerede,
og først da Amtmand P. Chr. Stemann fik
Godset under sin Bestyrelse, indtraadte der en
saadan Bedring, at der kunde tænkes paa en
Genoprettelse af Akademiet. 1813 brændte
imidlertid de fleste af Akademiets Bygninger, hvorved
ogsaa det højst værdifulde Bibliotek bl. a. med
alle Holberg’s Bøger samt Maribo og Børglum
Klosters Arkiver gik tabt; men allerede 1821
var ikke alene Akademiets Gæld afbetalt, men
tillige Midler til Stede til Bygningernes
Genopførelse. Skolen aabnedes igen 1822, og 1826
føjedes hertil den saakaldte »akademiske
Indretning« for Studenter, som forberedte sig til
2. Eksamen; denne sidste Indretning ophævedes
dog helt 1849, og Aaret forud havde Skolen
faaet egen Rektor. Fra 1822 til 1903 var Skolens
Navn »S. Akademis lærde Skole og
Opdragelsesanstalt«, men sidstnævnte Aar ændredes dette
til »S. Skole og Opdragelsesanstalt«, og
Kostskolen fik Betegnelsen »Alumnatet«. Endelig
1920 fik Skolen sit nuv. Navn. Om S. A.
foreligger en righoldig Litteratur. Her skal kun
henvises til Trap, »Danmark«, 4. Udg., III Bd, S.
27, hvor der ogsaa foruden Beskrivelse findes
Litteraturfortegnelse.
M. S.

Sorø Amt bestaar af den sydvestlige Del af
Sjælland foruden Øerne Sprogø, Omø og Agersø
med Egholm i Store Bælt samt nogle mindre
Øer og Holme i Vordingborg Bugt, deriblandt
Glænø. Det grænser mod N. til Holbæk Amt,
hvorfra det for en Del skilles ved Halleby og
Tude Aa, mod Ø. og SØ. til Kbhvn’s Amt og
Præstø Amt, hvilket sidste danner en dyb
Indskæring i Amtet og for største Delen har Susaa
til Grænse, mod S. til Vordingborg Bugt og
mod V. til Store Bælt. Paa Sydkysten findes
af Indskæringer Karrebæk Fjord paa Grænsen
af Præstø Amt samt Holsteinborg Nor og
Basnæs Nor; paa Vestkysten Skælskør Nor og
Korsør Nor, N. f. hvilket Halskov Odde skyder
ud. Amtet er 1480,2 km2, og 1. Febr 1921 var
der 20018 Gaarde og Huse med 110139 Indb.
(1901: 94422, 1850: 70871, 1801: 43521). Af denne
Befolkning levede 32754 i Købstæderne og 77385
i Landdistrikterne, hvorefter
Befolkningstætheden for hele Amtet var c. 74 og i
Landdistrikterne c. 54 pr. km2. Den største Del af
Overfladen er ujævn og til Dels meget bakket;
kun mod V. og S. falder Egnen af og er mere
jævn og lavtliggende. Det højeste Punkt,
Gyldenløves Høj, 126 m, Sjællands højeste Punkt,
findes i det nordøstlige Hjørne; ved Slagelse
hæver Etterbjerg sig til 97 m. Undergrunden er
gennemgaaende Rullestensler. Af Aaerne, der
paa den vestlige Skraaning søger ud til
Store-Bælt, nævnes Tude Aar, som optager den fra S.
kommende Vorby Aa, der helt hører til Amtet.
Paa Sydskraaningen, løber Saltø Aa med
Biaaen Harrested Aa ud i Karrebæk Fjord. Til
denne søger ogsaa Sjællands største Aa, Susaa,
som løber paa Amtets Grænse og
gennemstrømmer dets største Indsøer, Tystrup og Bavelse
Søer (tilsammen c. 1100 ha). Af andre Søer
nævnes Valsølille-, Lange-, Gyrstinge-, Tuel- og
Sorø Søer. Amtet har en Del Skov, særlig i
Sorøegnen og NØ. f. Ringsted. Jorderne er
gennemgaaende lermuldede, og Frugtbarheden
svarer til Øernes Gennemsnit, idet der gaar c.
5,5 ha paa 1 Td. Hartkorn. Landbrugsjorden var
1920 fordelt saaledes, at der fandtes 148 større
Gaarde (12 Tdr Hartkorn og derover) med
tilsammen 4760 Tdr. Hartkorn; 3815
Bøndergaarde (1—12 Tdr. Hartkorn) med tilsammen 15250
Tdr. Hartkorn, og 3961 mindre Landbrug (under
1 Td. Hartkorn) med tilsammen 14088 Tdr.
Hartkorn. Af hele Arealet var 1919 122955 ha
Ager, Eng, Græsgang, Have o. l., 941 ha
Tørveskær, 15970 ha Skov og Plantage, 4973 ha
optoges af Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l., og
2784 ha var Vandareal. Dyrkning af Hvede er
betydelig i Amtet, idet Forholdet mellem denne
Sædart og Rug er som 11 til 16. Af
Kreaturholdet var 1923 24416 Heste, 104428 Hornkvæg,
143452 Svin, men kun 2686 Faar. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld 1920 var hele Summen
304,8 Mill. Kr., hvoraf Jordværdi 145,4 Mill. Kr.,
s. A. var Bygningernes Assurancesum 240,7
Mill. Kr.

Inddeling og Administration.
Amtet har 5 Købstæder: Sorø, Ringsted, Slagelse,
Korsør og Skælskør og omfatter 5 Herreder:
Alsted, Ringsted, Slagelse, Øster-Flakkebjerg og
Vester-Flakkebjerg. Det hører under Roskilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0998.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free