Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sottie - Sotto - Sottomarina - Sotto voce - Sou - Souain - Soubise - Soubies, Albert - Soubrette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Middelalder til. Oprindelsen er at søge i de kirkelige
Narrefester, hvis Parodiering overførtes paa
de verdslige Forhold: »Verden er et Samfund
af lutter Narre«. Der dannede sig rundt i
Byerne Korporationer, hvis Medlemmer kaldte
sig sots, Narre, med en Prince des sots
som Formand og en Mère sotte som
Festordner. Særlig fremtrædende er de saakaldte
Enfants sans souci i Paris, som synes at
have hørt ind under la Basoche (s. d.), der
gav sig af med dramatisk Fremstilling, og hvis
Specialitet just var S., idet de optrædende bar
Narredragt. Det er for øvrigt ikke let,
saaledes som det litteraturhistoriske Materiale
foreligger, at holde Farce og S. ude fra
hinanden; dog lader det til, at S. i 16. Aarh.’s Beg.
har indtaget en Særstilling som politisk-satirisk
Skuespil — i alt Fald haves et berømt
Eksempel herpaa i Pierre Gringore’s Jeu du prince
des sots, opført 1512 i Paris, et Angreb paa
den rom. Kirkepolitik, inspireret af Ludvig
XII. Det bevarede Antal S. er mellem 20 og 30,
iflg. nyere Litteraturhistorikere. (Litt.:
Petit de Julleville, Répertoire comique en
France au moyen âge [Paris 1886]; J. P.
Jacobsen, »Det komiske Dramas Oprindelse og
Udvikling i Frankrig før Renaissancen« [Kbhvn
1903, 10. og 11. Kap.]).
E. G.
Sotto [’soto] (ital.), under; benyttes i den
musikalske Terminologi, f. Eks. hvor
Hænderne i Klaverspil krydser hinanden, betegner
S. den Haand, som skal spille under den anden.
S. L.
Sottomarina, se Chioggia.
Sotto voce [’soto-’vot∫e] (ital.), med dæmpet
Stemme, med halv Stemme.
S. L.
Sou [su] (indtil 1715 Sol), fr. Kobbermønt,
tidligere Basis i det fr. Møntvæsen = 1/20 Livre,
nu = 5 Centimes.
(N. J. B.). Th. O.
Souain [swæ], By i det fr. Dept Marne.
Egnen om S. var under Verdenskrigen
Skueplads for talrige større og mindre Kampe. De
bekendte Champagneslag fandt saaledes Sted
her.
O. F.
Soubise [su’bi.z], fr. Adelsslægt, hvis
Mandslinie uddøde 1566 med Jean
l’Archevêque de Parthenay, Herre til Soubise,
der under Frants I og Henrik II kæmpede i
Italien. Efter Frants II’s Død erklærede
Parthenay, der under Paavirkning af sin Moder
tidlig var blevet ledet i protestantisk Retning,
sig aabenlyst som Tilhænger af den reformerte
Lære, blev den tro og kæmpede som
Hugenotanfører under Condé. Katherine de
Parthenay, hans Datter og eneste Arving
(1544—1631), der har ladet hans Memoirer udgive,
var en modig og begavet Kvinde med betydelige
Evner i videnskabelig og litterær Retning,
tilhørte Hugenotterne; ægtede 1575 René II,
Vicomte af Rohan, hvorved S.’s Titel og Godser
overgik til Slægten Rohan. Under la Rochelle’s
Belejring 1627 tilskyndede hun Borgerne til
Alliance med Englænderne og blev efter
Indtagelsen sat i haardt Fangenskab, men løslodes
før sin Død. Hendes to Sønner var de berømte
Hugenothøvdinger, Hertug Henri de Rohan og
den yngre Benjamin de Rohan, Baron
af Frontenay, f. 1583, d. i London 1642, der
arvede sin Moder og blev Herre til
Soubise. S. lærte Krigskunsten i Holland under
Moritz af Oranien og deltog i de adelige
Rejsninger mod Ludvig XIII. Da Religionskrigen
begyndte, var S. sammen med sin Broder Henri,
Hugenotternes Fører, udmærkede sig især ved
Forsvaret af St Jean d’Angely og deltog ogsaa
ihærdig i sine Trosfællers sidste Kampe, der
samlede sig om Forsvaret af La Rochelle. Med
Freden 1629 fik han Tilgivelse, levede sine
sidste Aar i England og døde barnløs 1642. Hans
Godser og Titel gik derpaa over til en
sidebeslægtet François de Rohan.
En Efterkommer af sidstnævnte var
Charles de Rohan, Prins af Soubise, Pair
og Marskal af Frankrig, f. 16. Juli 1715, d. 4.
Juli 1787. S. deltog som Ludvig XV’s Adjutant
og personlige Ven i den østerr. Arvefølgekrig i
Felttogene 1744—48, blev 1748 Generalmajor, og
udnævntes 1751 til Guvernør i Flandern og
Hennegau. I Beg. af den preussiske
Syvaarskrig blev han, der var personlig tapper, men
uden Feltherrebegavelse, som Md. Pompadour’s
Yndling Overanfører for den fr. Hær, besatte
Kleve og Geldern, forenede sig derpaa med
den tyske Rigshær og drog frem for at jage
Preusserne ud af Sachsen. Men Seydlitz
overrumplede S. paa Slottet i Gotha, hvor han just
holdt Diner, og han maatte flygte med Skam.
S. A., 5. Novbr 1757 led han det skændige
Nederlag ved Rossbach mod Frederik II. Dog
gjorde Ludvig XV ham til Krigsminister, og
sammen med Hertugen af Broglie førte han en
ny Hær mod Tyskland, hvor de besatte Hessen.
Herpaa udnævntes han til Marskal af Frankrig
og havde Kommandoen til Freden 1763. Han
havde staaet højt i Gunst hos Md. Pompadour
og fandt efter hendes Død lige saa stor Støtte
hos Md. Dubarry. Da Ludvig XV døde, var S.
den eneste af Hoffolkene, der blev ved Liget
og ikke forlod det, førend det var begravet;
derfor lod Ludvig XVI ham beholde
Krigsministerposten. Med ham uddøde Linien Rohan
S. 1787.
(J. L.). H. J-n.
Soubies [surbia (su’bis?)], Albert, fransk
Musikforfatter (1846—1918), Elev i
Paris-Konservatoriet, særlig af Guilmant; opgav den jur.
Bane (var allerede blevet Sagfører) for at
hellige sig musiklitterær Virksomhed; han blev
navnlig kendt som Forf. af en Rk. Smaabøger
om forsk. Landes Musik, mere Oversigter og
Oplysninger end selvstændig Fremstilling
(saaledes Histoire de la musique en Espagne [3
Dele], Hongrie, Russie, Portugal, Suisse, Les Etats
scandinaves, 2 Bd, 1901—03) etc.; endvidere
skrev S. Histoire de l’Opéra comique
(1840—87) (med Malherbe), Documents inédits sur
le Faust de Gounod (med Curzon), Histoire
du Théatre-Lyrique og udgav L’Almanach des
Spectacles m. m.
W. B.
Soubrette [dansk su’brætə, fr. su’bræt], fr.
Ord, der betegner Kammerpigen i de klassiske
Komedier, f. Eks. Dorine i Molière’s »Tartuffe«
ell. Pernille hos Holberg. Ordet benyttes ogsaa
som Betegnelse for de Sangerinder, der udfører
tilsvarende Partier i Syngespil og Operetter.
R. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
