- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
972

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Souchez - Souchong - Soufflé - Souffleur - Soufflot, Jacques Germain - Soufrière - Souillac - soulagere - Soulary, Joséphin - Soule - Soulié, Melchior Frédéric - Soulouque, Faustin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Souchez [su’∫e], By i det fr. Departement
Pas-de-Calais. Egnen om S. var under
Verdenskrigen Skueplads for talrige større og
mindre Kampe, der særlig Juni—Septbr 1915 havde
en yderst voldsom Karakter.
O. F.

Souchong, se Te.

Soufflé [su’fle] (fr. omelette soufflée) kaldes
en Art Omeletter, der bages i Fad i Ovnen. Da
de altid indeholder piskede Æggehvider, hæver
de sig meget ved Varmen og bliver
overordentlig lette.
(R. H.).

Souffleur [dansk su’flø’r, fr. su’flö.r], et
fr. Ord, der egl. betyder en Tilhvisker, er en
Teaterembedsmand, der ved Prøver og under
Forestillinger lavmælt læser Teksten op af
Sufflørbogen for at hjælpe paa Skuespillerens
ell. Sangerens Hukommelse, hvis denne skulde
svigte; der tales i Teater sproget om at spille
paa S. ell. om at suge fra S. Han har under
Forestillingerne sin Plads i et Hul i Prosceniets
Gulv og dækkes for Tilskuerne af Sufflørkassen,
der tillige fører Lyden af hans Stemme bort fra
Tilskuerpladsen ind over Scenen. S. giver ogsaa
Signaler til Belysningsforandringer, Tæppets
Fald og lignende. Det er baade en vanskelig
og utaknemmelig Bestilling at være S.
(A. A.). R. N.

Soufflot [su’flo], Jacques Germain,
fr. Arkitekt, f. i Irancy ved Auxerre 1713, d.
i Paris 1780, arbejdede som yngre i Lyon, hvor
han opførte det store Hospital Hotel Dieu, en
Bank og et Teater. 1750 blev han Medlem af
Akademiet i Paris, besøgte siden for anden
Gang Italien, hvor han studerede Pompeji, og
opførte efter sin Hjemkomst Kirken St
Geneviève (det senere Pantheon) i Paris, begyndt
1758. Kirken er den fr. Nyklassicismes
arkitektoniske Gennembrudsværk, men Samtiden
fandt, at der var et Misforhold mellem
Bygningen selv og Kuplen, og Kritikken var saa
voldsom, at den fremskyndede hans Død.
(E. S.). C. A. J.

Soufrière [su’friæ.r], Vulkan paa den
vestindiske Ø St Vincent, bekendt af sit heftige
Udbrud 1902, samtidig med Mont Pelées Udbrud
paa Martinique. S. ligger nær Øens Nordspids.
Længst mod N. ligger Rester af en gl Kegle
som en halvmaaneformet, 1233 m høj Bjergryg.
S. f. denne ligger Vulkanens Kegle med et stort
Krater paa Toppen, hvis nordlige Væg naar en
Højde af 1120 m o. H., medens den sydlige Væg
kun ligger 800 m o. H. Paa Keglens
Nordskraaning findes et mindre Krater. Keglens
Skraaninger er furede af dybe Erosionskløfter. Ved
Udbrudet blev Keglen dækket af et Lag af løse
Udbrudsprodukter, der særlig ophobede sig paa
den Side, som ligger i Læ for Passaten. I den
flg. Regntid bortskylledes dog største Delen
deraf. Ligesom ved Mont Pelées Udbrud dannede
der sig nedløbende Skyer af Aske og hede
Luftarter. (Litt.: Sapper, »Bericht über einen
Besuch von St Vincent« [i »Centr alblatt für
Mineralogie« etc., 1903]; samme, »Der Krater
von S.« [smst.]).
M. V.

Souillac [su’jak], By i det sydlige Frankrig,
Dept Lot, i Nærheden af Dordognes højre Bred,
2900 Indb. S. har en smuk romansk
Kuppelkirke fra 12.—13. Aarh., Garveri, Fremstilling
af Konserves.
(M. Kr.). E. St.

soulagere [sula’sje’rə] (fr.), lindre, forfriske,
lette.

Soulary [sula’ri], Joséphin, fr. Digter,
f. 23. Febr 1815, d. i Lyon 28. Marts 1891.
Kontorchef i Lyon (ved Præfekturet) 1845—67,
siden Bibliotekar smst. Sainte-Beuve o. a.
Kritikere fremhævede stærkt hans digteriske
Virksomhed, der var begyndt meget beskedent og
halvt skjult; det var hans Sonnets
humoristiques
(1858), der først skaffede ham Navn, og i
det hele var den elegant drejede Sonet S.’s
Force som Digter. Af hans senere Samlinger er
at nævne: Ephémères (2. Rk., 1857; 1. Rk. var
udk. 1846); Figulines (1862); Sonnets, poèmes
et poésies
(1864); Les diables bleus (1870);
Pendant l’invasion (1871) og Promenade autour d’un
tiroir
. En samlet Udgave af hans Digte er
udkommet under Titelen Œuvres poétiques (3 Bd,
Paris 1876—83).
E. G.

Soule [sul], Landskab i det sydvestlige
Frankrig, omfattende en Del af den tidligere
Prov. Gascogne og nu hørende til Dept
Basses-Pyrénées. Landskabets Hovedstad er Mauléon.
(M. Kr.). E. St.

Soulié [su’lie], Melchior Frédéric,
fr. Forf., f. i Foix 24. Decbr 1800, død i Bièvre
23. Septbr 1847. Han havde i en Del Aar et
Embede under Finansministeriet, siden en
Ansættelse ved Bibliothèque de l’Arsenal. S. har
mest gjort sig bekendt som frugtbar
Feuilletonromanforfatter i den sensationelle,
haarrejsende Retning, navnlig ved Les mémoires du Diable
(1837—38); hans Værker i denne Genre er meget
talrige i Forhold til hans korte Levetid: nogle
og tyve, deraf fl. i mange Bind. Desuden har
han skrevet effektjagende, hyperromantiske
Teaterstykker, som det engang stærkt applauderede
Boulevard-Drama La Closerie des genêts (1846),
og bearbejdet Shakespeare’s »Romeo og Julie«
(1828).
E. G.

Soulouque [su’luk], Faustin, Præsident
og siden Kejser paa Haiti 1847—59, f. 1782, d. 6.
Aug. 1867. Han var født som Slave (af
Mandingo-Racen), blev 1790 fri og tog 1803 Del i
Kampen mod de fr. Tropper; blev 1820 Kaptajn
og 1846 General, skønt han kun var en raa og
uvidende Neger (lærte først at læse og skrive
efter at være bleven Præsident). I Marts 1847
valgtes han til Præsident og brugte Apr. n. A.
sin Magt til at gøre Statskup, samt lod under
Paaskud! af en Mordsammensværgelse imod ham
foretage et Blodbad paa sine politiske
Modstandere, de mere oplyste og velhavende Mulatter.
26. Aug. 1849 lod han sig udraabe til Kejser,
Faustin I, og 1852 krone. Han styrede
aldeles egenraadig, skønt han havde givet en
Forfatning; idet han vilde efterabe Napoleon I,
holdt han et pragtfuldt Hof og oprettede en
talrig Adel (i alt 400, bl. a. med Titler som
Marmelade, Limonade), samt et Par Ridderordener.
Hans hele Styrelse var et Vrængebillede af en
Regering og sigtede kun til at tilfredsstille hans
Forfængelighed og Havesyge. Med mistroisk
Grusomhed forfulgte han sine Fjender, ja selv
sine tidligere Hjælpere, og gjorde gentagne
uheldige Forsøg paa at udstrække sin Magt over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1002.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free