- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
974

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sousa, John Philip - sous bande - Souschef - Soust de Borkenfeldt, Adolphe van - Soutache - Soutane - soutenere - Souteneur - Souterrain - Souterraine, La - South - Southall Norwood - South Amboy - Southampton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sousa [’sa^uzə ell. ’su.sa], John Philip,
amer. Musiker af sp. Slægt, f. 6. Novbr 1854
i Washington, var opr. Musikdirektør i de
forenede Staters Marine, men dannede (1892) et eget
Militærorkester, med hvilket han gjorde
Koncertrejser, væsentlig opførende sine egne
Kompositioner. Af disse har navnlig de flotte,
smeldende Marcher gjort S.’s Navn kendt ogsaa i
Europa »Washington Post«. Han har i øvrigt
komponeret Operetter, symfonisk Digtning,
Suiter m. m. og er optraadt som Forfatter
baade musik- cg skønlitterært.
W. B.

sous bande [su-’bã.d] (fr.), under Korsbaand.

Souschef [’susjæ’f], se Stab.

Soust de Borkenfeldt [’sust-dö-bårkæn’fælt?],
Adolphe van, belg. Kunsthistoriker og
Digter (1824—77), har bl. a. skrevet Études sur
l’état présent de l’art en Belgique
(1858) og
L’école d’Anvers. Som Chef for
Indenrigsministeriets Kontor for de skønne Kunster fik han
Lejlighed til at virke for belg. Kunstliv. Ogsaa
som Digter vandt han Navn.
A. Hk.

Soutache [su’ta∫], Broderi med Snore ell.
Lidser.

Soutane [su’tan] (fr.), det Klædningsstykke,
som de kat. Præster bærer, naar de ikke er
i Embedsfunktion. Det er en sid, snævert
siddende Kjortel, knappet fra øverst til nederst
med tætsiddende Knapper; Pavens er hvid,
Kardinalernes højrød, Bispernes og Pavens
Husprælaters violet, de andre Præsters er sort.
De helt unge Klerikere bærer en kortere
Soutanelle.
L. M.

soutenere [sutə’ne’rə] (fr.), hjælpe,
understøtte, bære, underholde. Soutenør, »Alfons«,
en Skøges »Kæreste«, Mandsperson, der lever
af offentlige Kvinders Utugt; ogsaa:
Bordelvært.

Souteneur [sutə’nø’r, fr. -’nö.r] (Soutenør),
se soutenere.

Souterrain [sutæ’ræ] (fr.), underjordisk,
kaldes en Kælderetage, som er delvis over,
delvis under Gadens Niveau.
(E. S.). C. B-r.

Souterraine, La [sutæ’ræn], By i det indre
Frankrig, Dept Creuse, ved Sedelle og
Orléans-Banen. 4700 Indb. S. har en befæstet Port fra
14. Aarh., en smuk Kirke med Krypt fra
12.—13. Aarh., Fabrikation af Klæde, Hamplærred
og Træsko, Brændevinsbrænding og Handel med
Kvæg og Hamp, Træ og Jern.
(M. Kr.). E. St.

South [sa^uþ] (eng.), Syd (hyppig i
Stednavne etc.).

Southall Norwood [’sa^uþå£-’nåəwud],
bymæssig Bebyggelse (Urban District) i
Middlesex County, 15 km V. f. London, med kem.
Fabrikker og Dampmøller. (1921) 30287 Indb.
M. H-n.

South Amboy [’sa^uþ-äm’båj], By i U. S. A.,
New Jersey, ligger 50 km NØ. f. Trenton ved
Mundingen af Baritan River, og ved Banen fra
Jersey City til Long Branch. (1910) 7007 Indb.
S. A. er et Slags Handelskvarter for Perth
Amboy (s. d.) og forbindes med denne By ved to
Broer over Baritan.
G. Ht.

Southampton [sau’þäm’p’tən], By (County
Borough
) i Sydengland, Hampshire (Hants), ved
den indre Del af S. Water, den 16 km lange
fjordlignende Munding af Floden Test. (1921)
160994 Indb. S. har som Havneby en glimrende
Beliggenhed paa den spidse Halvø mellem
Floderne Test og Itchen. I V. er Byen
sammenvokset med Forstaden Freemantle, i NØ. med
St Denys, hvorfra en Bro fører over Itchen til
Bitterne. Sydligere fører en anden Bro,
Northam Bridge, over Itchen, og endelig staar S.
ved Dampfærge i Forbindelse med Forstæderne
Itchen og Woolston S. f. Bitterne. Sydligst paa
Halvøen ligger de store Dokker og
Havnekvarteret, derefter følger den gamle Bydel, og
nordligst findes de nyere Kvarterer. Den gamle
By er Forretningskvarter og rummer mange
Minder og gamle Bygninger fra svunden Tid.
Her findes saaledes i den vestlige Del af
Kvarteret betydelige Bester af den gamle Bymur
samt de gamle Byporte: South, West og Bar
(North) Gate. Af øvrige Bygninger bemærkes
St Michael’s Kirken (11. Aarh.) med Rester af
normannisk Arkitektur, men delvis ødelagt ved
Bestaureringen 1826. All Saints (Allehelgens)
Kirken, opført 1795 i gr. Stil.
Alderdomshjemmet Domus Dei ell. Gods House (12. Aarh.)
hvis gamle Kapel rummer Resterne af Jarlen
af Cambridge, Lord Scrope og Sir Thomas
Grey, som 1415 henrettedes for
Sammensværgelse mod Henrik V. N. f. den gamle Bydel
ligger en Række smukke Parker, som delvis
skiller den ny By fra den gamle. Fra Syd til Nord
følger Hoglands, Houndwell eller Palmerstone
Park med Statue af Lord Palmerstone, East
Park med Mindesmærke for Maskinisterne paa
den 1912 forliste Kæmpedamper »Titanic« samt
West Park med Statue af Digteren I. Watt. I
den moderne Bydel bemærkes Free Library and
Art Gallery samt the Ordnance Survey and
Map Office’s store Kompleks, hvor 850 Mand
beskæftiges. I Highfield, 1,5 km nordligere,
ligger S. University College’s ny Bygninger med
stort Bibliotek, og the Chipperfield Art
Collection. I det moderne Kvarter ligger ogsaa den
smukke Park, S. Common, som dækker over
350 acres og har vidtstrakte Golfbaner.

Af flere Aarsager er S. blevet Hovedstation
for den britiske Post- og Passagerfart paa
Amerika og Ostindien. Havnen ligger udmærket
beskyttet bag Øen Wight og nyder Fordel af
dobbelt Tidevande, først gennem Solent NV.
om Wight, og 2 Timer senere gennem Spithead
NØ. om Wight. Havnen ligger nær ved en af
Verdenstrafikkens Hovedaarer, den eng. Kanal,
og endelig ligger S. kun 111 km fra London,
som med Hurtigtog kan naas paa knapt 1 1/2
Time. Derfor er S. ogsaa at betragte som
Londons Udhavn. Havnekvarteret ligger paa
Sydspidsen af Halvøen mellem Test og Itchen.
Indløbet til Dokkerne har en Dybde af 11,7 m.
Dokkerne er bl. de største i Verden og kan
rumme de fleste store Oceandampere. Ældst
er Outer Dock (1842), Dybde 5,5 m. Herfra
gaar Trafikken til Kontinentet og Kanaløerne.
Import af Blomster, Frugt, Kartofler. Fransk
Transitgods til Amerika. Inner Dock (1851),
Dybde 4,9 m. Korn- og Frugtimport. Empress
Dock, Dybde 7,9 m. Benyttes særlig af Royal
Mail Steam Packet Company. Ocean Dock (1912),
Dybde 12,2 m. Udgangspunkt for
Kæmpedamperne til New York, og optager indtil 4 af de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/1004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free