- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
982

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sovesyge - Sovevogn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de betændte Væv findes af og til Trypanosomer,
lejlighedsvis ogsaa Bakterier (særlig forskellige
Kokker), der sekundært er kommet til. De
øvrige Organer frembyder ikke karakteristiske
Forandringer, kun saadanne, der følger med
enhver kronisk Infektionssygdom og ofte er
foraarsagede af Blandingsinfektion
(Lungebetændelse etc.).

Sygdommens Forløb. I det udtalte
Sygdomstilfælde kan som Regel skelnes mellem
4 Stadier: 1) Inkubations- ell. Latens-Stadiet,
2) Trypanosomfeberen, 3) Angreb paa
Centralnervesystemet, 4) Slutstadiet med
Diplococinfektion.

I 1) findes ingen ell. kun ganske vage
Sygdomssymptomer, men i Blodet og i
Lymfekirtler kan paavises Trypanosomer. Dette
Stadium kan vare i fl. Aar, men er dog som oftest
langt kortere. 2) Feberanfald, ofte ledsaget af
Hovedpine, nervøs Uro, Appetitløshed, alm.
Mathed. Oftest findes Exanthem af forsk. Art i
dette Stadium, ligeledes passagære Ødemer. 3)
Oftest snigende i sit Forløb. Lidt efter lidt
indfinder sig Ulyst til Arbejde, »Gnavenhed«,
Træthed. Karakteren forandres. Renlighed og
Legemsplejen forsømmes. Til sidst ligger den Syge
hen, sovende ell. apatisk stirrende, stille, eller
sagte klagende over Hovedsmerter. Den Syges
maskeagtige Ansigtsudtryk forstærkes ofte af
Ødem. Ofte følges den alm. Muskelsvækkelse af
Rysten; den Syge har vanskeligt ved at tale,
svarer helst i korte Ord, men er ikke uklar før
kort inden Dødens Indtræden. Af og til
optræder Delirier ell. Anfald af Opstemthed,
Hallucinationer og Angstforestillinger, der kan føre
til voldsomme Handlinger. Efterhaanden lider
Ernæringen stærkt; gennem »Liggesaar«
trænger ofte andre Mikrober ind og foraarsager
Døden.

Sygdommens specifikke Mikrob er først
fundet af Castellani 1902 i Cerebrospinalvædsken,
af Bruce er Trypanosomerne nærmere bestemt
og deres Overføring ved Stikfluerne fastslaaet.
Fra Stikstedet trænger Trypanosomerne ind i
Lymfekarrene og naar herfra
Centralnervesystemet. I sygdomshærgede Egne i det sydlige
tropiske Sydafrika synes en anden Trypanosom,
Tr. rhodesiense, der særlig overføres af
Stikfluen gl. morsitans, at være Aarsagen til
særlig ondartede Tilfælde. Den nærmere
Slægtskabsforbindelse mellem de to Arter
Trypanosomer er ikke fastslaaet.

Stikfluerne synes først at blive infektiøse en
vis Tid (10—20 Dage) efter Blodsugningen; de
holder sig derefter smittefarlige i lang Tid.
Eksperimentelt kan Sygdommen fremkaldes ved
Indsprøjtning af trypanosomholdigt Blod hos
Abe, Rotte, Mus, Kat, Marsvin, Kanin, Hund,
Hest, Faar, Ged, Svin, Ko, muligvis
ogsaa Høne. Naturlig Infektion hos disse
Dyrearter kendes ikke med Sikkerhed. Muligvis
optræder naturlig Infektion hos Antiloper; dog
forløber Infektionen i Reglen her godartet og
fører til spontan Helbredelse. Efter nyere
Undersøgelser er det dog tvivlsomt, om de hos
Antiloper paaviste Trypanosomer er identiske
med S.’s.

Stikfluerne fordrer til deres Trivsel fugtig
Varme og Beskyttelse mod stærke
meteorologiske Forandringer, særlig stærkt Solskin, Blæst
og store Temperaturforandringer. De bliver
derfor i Nærheden af Søer og Vandløb, hvis
Bredder er tæt bevoksede, og yngler der.
Overgang af Trypanosomer fra en Stikflue til en
anden finder ikke Sted; ej heller smittes en
inficeret Stikflues Æg. Trypanosomer findes i
Stikfluens Spytkirtler.

Andre stikkende og blodsugende Insekter kan
maaske lejlighedsvis overføre Sygdommen, men
dette er i alt Fald Undtagelse.

Behandling. Et Utal af Midler er
angivet. Nu regnes af Bet. kun visse Farvestoffer
samt Arsenik og Antimonforbindelser.
Trypanrødt, hørende til Benzopurpurinrækken,
virker stærkt hindrende paa Trypanosomernes
Udvikling, men er opgivet, da det angriber
Nyrerne ret stærkt, og i det lange Løb farver
Huden rød. Af stor Bet. er organiske
Arsenikforbindelser, særlig Atoxyl (Mononatriumsalt af
p-Amidophenylarsinsyre) og Salvarsan
(Dioxydiamidoarsenobenzol). Behandlingen kan i
mange Tilfælde helbrede eller dog standse
Sygdommens Udvikling, dersom
Centralnervesystemet ikke er angrebet, og selv i saa Tilfælde kan
Døden udskydes. Ogsaa Antimonforbindelser
har vist sig virksomme.

Imunserum er forsøgt, men er af
tvivlsom Virkning.

Overladt til sig selv ender Sygdommen altid
dødeligt. Jo tidligere Behandlingen
paabegyndes, desto bedre er Udsigten.

Forebyggelse. I selve den rationelt
gennemførte Behandling ligger et profylaktisk
Moment af stor Bet., idet Smittekildernes Antal
indskrænkes. M. H. t. den personlige
Beskyttelse gælder de alm. hygiejniske
Forholdsregler, hensigtsmæssig Paaklædning, Myggeslør
etc. Fluerne stikker næsten kun om Dagen.

Saa vidt mulig Isolering af de Syge i de
særlige Anstalter, liggende i Terrain, der er frit for
Stikfluer, ell. i det mindste afsondrede ved et
Bælte, hvor Træer og Buske er afbrændte, ell.
paa anden Maade fjernede. I øvrigt modsætter
de Indfødte sig gennemgaaende alle personlige
Forsigtighedsregler.

Da Stikfluerne ikke kan trives uden Skygge
og Vand, maa de hærgede Egne saa vidt muligt
behandles saaledes, at Træer, og navnlig
Buskvækst, fjernes og Jorden udtørres.

Med Navnet S. (ell. »australsk S.«) betegnes
undertiden en ogsaa herhjemme forekommende
Infektionssygdom (encephalitis lethargica), der
ofte bl. a. ytrer sig i Døsighed og Uklarhed og
andre nervøse Symptomer.
O. T.

Sovevogn, en Jernbanevogn, som specielt er
indrettet til Befordring af Rejsende i Nattogene
og konstrueret saaledes, at Siddepladserne
(Sofaerne) kan omdannes til rigtige
Sengesteder, der kan redes op med Puder, Tæpper
m. v. Medens Sengestederne i de amer. S. oftest
er anbragt paa langs i Vognen og i enkelte,
større Afdelinger, saaledes at de kun er adskilt
indbyrdes ved Forhængstæpper, er de anbragt
paa tværs i de europæiske S., der som Regel
er Sidegangsvogne med Halv-Kupéer, hver
indeholdende 1, 2 ell. 3 Sengesteder (henh. I,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free