- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
985

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sozopolis - Spaa - Spaadomskunst - Spaan - Spaantag - Spaantag (se Tagspaan) - Spaantræ - Spaccaforno - Spada, Leonello - Spadaro, Micco - Spade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Sydsiden af Bugten ved Burgas. 4000 Indb.,
der næsten alle er græsktalende og lever af
Vinavl, Agerbrug og Fiskeri. Desuden udvindes
Havsalt i Egnen ved S., og Byens Havn er en
af de bedste ved det sorte Hav. S. hed i
Oldtiden og indtil Aar 430 e. Kr. Apollonia.
(H. P. S.). N. H. J.

Spaa [spa.], Badested i Belgien, Provins
Liège, ligger smukt i en Dal i Udløberne fra
Ardennerne, c. 270 m o. H. Station paa Linien
Pepinster—Spaa—Luxembourg. 7500 Indb. Der
findes kolde kulsyreholdige Jernkilder, hvis
Vand benyttes baade til Drikke- og Badekure
(Staalbad); desuden benyttes Moorbade og
Koldtvandskure. Vandet forsendes ogsaa.
Badeindretningerne er fortrinlige. Sæson 1.
Maj til 1. Novbr. S. søges især for Blegsot,
Hjertesygdomme, Rheumatisme og Lidelser i de
kvindelige Kønsorganer. Stedet var navnlig
tidligere — i 17. og 18. Aarh. — saa
verdensberømt, at Navnet »spa« siden da i England
benyttes som Betegnelse for ethvert Badested.
Nu søges S. ligesaa meget til Adspredelse og
Fornøjelse som til Behandling.
(Lp. M.). E. F.

Spaadomskunst, ell. Mantik, Kunsten at
forudsige tilkommende Begivenheder, har været
dyrket saa langt tilbage i Tiden, som vore
Efterretninger rækker, og udøves endnu, om
end i det skjulte, selv i de højest civiliserede
Nationer. De talrige, forskelligartede Metoder,
som man har anvendt herved, er til forsk. Tider
blevne satte saaledes i System, at de har faaet
en videnskabelig Karakter; adskillige Former
af S. bliver saaledes ikke Kunst, men
Pseudovidenskab. (Se i øvrigt Clairvoyance og
Hemmelige Videnskaber).
(Alfr. L.).

Spaan bruges ikke blot som Betegnelse for
findelt Træ, men ogsaa om Veddets
Bygningselementer. Saaledes siges et Vedstykke at være
skaaret over S., naar Snittet er skraat i
Forhold til Cellernes Længderetning; ved alm.
Oparbejdning skæres uregelmæssig bygget (snoet,
foldet, knastet, bugtet) Træ altid over S.,
hvorved den fremstillede Vares Styrke svækkes.
C. V. P.

Spaantag er et Tag, beklædt med Træspaan
ɔ: smaa Træplader, som paanagles Lægterne i
tre Lag; for Udseendets Skyld afrundes eller
tilspidses Spaanerne i Reglen forneden.
(E. S.). C. B-r.

Spaantag, se Tagspaan.

Spaantræ kaldes den Vare, som,
almindeligvis i Rummeter, aflægges i Skoven til Brug for
Fremstillingen af Tagspaan ved Høvling ell.
Savskæring.
C. V. P.

Spaccaforno [spaka’forno], By paa Sicilien,
Prov. Siragosa, ligger 15 km ØSØ. f. Modica
ved Banelinien Catania—Siracusa—Licata. (1911)
11600 Indb. V. f. S. ligger den maleriske Dal
Valle d’Ispica, der er kendt for sine
mange, i Fjeldet udhuggede Huler, der ofte danner
fl. Etager og udbreder sig over en Længde af
9 km. Man mener, at Hulerne opr. er
frembragte som Grave til Brug for en nu
forsvunden Oldtidsby, og at de senere delvis har været
beboede.
(H. P. S.). C. A.

Spada, Leonello, ital. Maler, f. 1576 i
Bologna, d. 1622 i Parma, Elev af
Carraccierne, senere af Caravaggio i Rom; i sit Arbejde
især knyttet til Bologna, Reggio og Parma
(hvis Pilottateater han dekorerede), en Tid med
Caravaggio i Neapel og paa Malta, en eklektisk
Kunstner af megen Dygtighed, særlig i
Udformningen af mørkladne og kraftige
Skikkelser af ikke ringe Storladenhed (saaledes i flere
Staffelibilleder). Han dekorerede fl. Paladser i
Bologna og malede Fresker i S. Domenico og
S. Michele in Bosco i Bologna. Til hans mest
kendte Staffelibilleder hører »Koncerten« i Gal.
Borghese i Rom, »Abel’s Død« i Neapel,
»Judith« m. fl. i Gal. i Parma; uden for Italien
ses hans Kunst bl. a. i Louvre (»Kristoforus«,
»Koncerten«) og Dresdens Gal. (3 Billeder).
A. Hk.

Spadaro, Micco, egl. Domenico
Gargiulli
, ital. Maler, f. 1612 i Neapel, d. 1679.
Han uddannedes under A. Falcone og sin
Medelev Salvator Rosa, hvis Kunst i høj Grad
har præget S.’s. Han malede religiøse Billeder,
Genrestykker fra Samtiden og Landskaber;
særlig som Landskabsmaler er han betydelig.
I Mus. i Neapel ses bl. a. »Vesuv i Udbrud«,
»Massaniello’s Opstand 1647«, »Pestscene«, i
Louvre i Paris »Kamp mellem Kristne og
Muselmænd«.
A. Hk.

Spade er et Haandredskab, der har en ret
alsidig Anvendelse, idet den baade er det
vigtigste Haandredskab ved Jordens Bearbejdning
og tillige er uundværligt ved de allerfleste
Jordarbejder. Brugen er i begge Tilfælde
nogenlunde ens, idet man først afskærer en
Jordmængde og dernæst, medens den endnu er
paa Bladet, løfter og flytter den. Ved
Jordbearbejdningen udretter S. et tilsvarende
Arbejde som Ploven, nemlig Løsning og Vending
af Jorden. Dette sker som Regel paa den
Maade, at man langs den Rende, som er dannet
ved Gravningen, efterhaanden afskærer en
Jordstrimmel af passende Tykkelse og lægger
den omvendt over paa den modsatte Side af
Renden. Ved Jordarbejder afskæres ligeledes
en vis Jordmængde, som derefter enten læsses
paa Vogne, Karrer ell. Børe, ell., hvis det er

Grøftespade.
Grøftespade.


Havespade.
Havespade.


Dræningsspade.
Dræningsspade.


Kalkspade.
Kalkspade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free