- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
989

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spaltning - Spaltning - Spaltpodning - span - Span, Henrik - Spandau - Spanddag - Spandemager, Hans Olufsen - Spandet, Niels Møller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foregaa efter Længderetning og lettest efter
Spejlsiden. Ved S. sikrer man sig mod at faa
overskaaret Træ i Skafter, Staver, Hjultræ
o. s. v.
(F. W.). D. H. B.

Spaltning, Nedbrydning, Sønderdeling.
Udtrykkene bruges i Kemien fortrinsvis om S. af
højmolekulære Stoffer af ukendt
Sammensætning. Kulhydrater og Æggehvidestoffer spaltes
saaledes ved Hydrolyse enten med Syrer ell.
Enzymer til simplere sammensatte
Forbindelser, og disse Spaltningsprodukter giver vigtige
Bidrag til Forstaaelsen af det opr. Stofs
Konstitution. Den modsatte Proces kaldes Syntese,
hvorved Stoffet igen opbygges af sine
Bestanddele. De fleste andre Hydrolyser benævnes
ogsaa ofte S., saaledes siges Alkylsalte at spaltes
i Alkohol og Syre. Endvidere kaldes
Adskillelse af et Stof i dets optisk aktive Isomere for
en S.
S. P.

Spaltpodning, se Forædling.

span [spän], eng. Længdemaal = 9 Inches
= 0,2286 m.
Th. O.

Span, Henrik, hollandsk og dansk
Søofficer, f. 17. Apr. 1634, d. 27. Decbr 1694. S. kom
tidlig til Søs paa Langfart; under et
Fangenskab i Frankrig kom han i Forbindelse med
den holl. Admiral Tromp, der fik ham ind i
holl. Krigstjeneste, hvor han under Tromp og
Ruyter fik en udmærket Uddannelse. I Krigen
mellem Holland og England 1652—54 deltog han
med Hæder i fl. Kampe. S. gik derefter i nogen
Tid i venetiansk Søkrigstjeneste og deltog i
Kampe mod Tyrkerne 1658. Gik atter i holl.
Tjeneste og var 1659 i Danmark paa en hollandsk
Hjælpeflaade. Derefter deltog han i Krige
saavel i Østen, bl. a. mod Kina, som i de hjemlige
Farvande mod England. 1677 kaldte Tromp,
der da var i Spidsen for den danske Flaade, S. til
Danmark, hvor han blev antaget som
Orlogskaptajn. Han deltog i Slaget i Køge Bugt og
i Kampen i Østersøen, hvor han bl. a. 1679
erobrede et sv. Linieskib og med en Flaadeafdeling
med megen Dygtighed udførte et Angreb mod
en sv. Flaadeafdeling i Kalmar Sund. 1680 blev
S. Viceadmiral og 1683 Admiral. Efter den
Skaanske Krigs Afslutning kom han til Tjeneste
ved Holmen og udnævntes 1690 til Holmens
Chef. Den danske Flaade nød herved godt af
hans store Erfaring og Dygtighed paa alle
Søforsvarets Omraader. S. anlagde en ny
Flydedok og byggede Fæstningen Christiansø. 1693
skænkede Christian V ham Hørbygaard som
Belønning for hans store Tjenester.
C. B-h.

Spandau [’∫panda^u], vestlig Forstad til
Berlin, indlemmet 1. Oktbr 1920, ligger ved Sprees
Udmunding i Havel, udgør Bydistrikt VIII og
har (1919) 104223 Indb. Ved sin Beliggenhed
mellem Moser og Søer er S. let at forsvare,
og den var derfor allerede tidligt befæstet;
siden 1908 er Fæstningen nedlagt. Det stærke
Kastel paa en Ø i Havel indesluttede i
Julius-Taarnet Kejserrigets Krigskasse (120 Mill. Rm.
i Guld). S. fik 1232 Stadsret, blev 1319 omgivet
med Mure og Volde. 1631—34 blev S. holdt besat
af Svenskerne, 1806 overgav S. sig uden
Sværdslag til den fr. Marskal Lannes, og efter at
være indesluttede af Preusserne og Russerne
overgav Franskmændene sig her 1813. (Litt.:
Kuntzemüller, »Urkundliche Geschichte
der Stadt u. Festung S.« [Spandau 1881]).
(Joh. F.). O. K.

Spanddag, se Gangdage og Hoveri.

Spandemager, Hans Olufsen, skaansk
Reformator, d. 4. Maj 1571. S. er født i Malmö;
han var Munk i Helligaandsklostret der. Tidlig
grebet af Luther’s Tanker udbredte han dem
videre. Sammen med sit Bysbarn Claus
Mortensen Tøndebinder opholdt han sig 1527—28 i
Haderslev, hvor Reformationen var i Færd med
at gennemføres, og da han vendte hjem, havde
han faaet et kgl. Værnebrev, saa han kunde nu
uhindret virke for Reformationen i Malmö. S.
prædikede i Kbhvn under Herredagen 1530.
Efter Reformationens Indførelse 1536 blev han
Sognepræst ved Domkirken i Lund, og derefter
hører man ikke om ham, uden naar hans
økonomiske Kaar, som ikke var gode, forbedredes.
L. M.

Spandet [’spandæt], Niels Møller, dansk
Jurist og Politiker, f. 11. Febr. 1788 paa Alrø,
som Søn af Øens Sognepræst, d. 9. Novbr 1858
i Kbhvn. Han blev Student 1807, cand. jur.
1811 og ansattes kort efter i Kancelliet. 1819
blev han Assessor i Landsoverretten i Kbhvn, i
hvilken Stilling han forblev til sin Død. S. var
fra Ungdommen af nøje knyttet til Grundtvig,
blev hans Meningsfælle i kristelige og folkelige
Spørgsmaal og skyede ikke at lægge det for
Dagen. Saaledes fralagde han sig 1826 offentlig
al Lod og Del i den Dom, Landsoverretten
havde fældet over Grundtvig i Anledning af hans
Skrift »Kirkens Genmæle«, og fik herfor efter
Kancelliets Paalæg en skarp Tilrettevisning af
Justitiarius. Ogsaa paa anden Maade lagde han
frisindede Synsmaader for Dagen, hvad der
havde til Følge, at der nægtedes ham
Tilladelse til at aflægge Prøve som Assessor i
Højesteret.

1848 traadte S. ind i det politiske Liv, og
da straks paa yderste venstre Fløj, idet han
blev Medlem af den saakaldte
»Hippodromkomité«. Han stillede sig i Aalborg til Valg
til den grundlovgivende Rigsforsamling, men
faldt igennem, hvorimod han Decbr 1849 ved
Bondevennernes Støtte valgtes til
Folketingsmand for Ringsted-Kredsen. I Folketinget
sluttede han sig i den første Valgperiode som
Regel til det yderste Venstre og valgtes til en af
Tingets Viceformænd. Han var i Besiddelse af
en ejendommelig fyndig og slaaende
Veltalenhed og respekteredes af alle for sin
urokkelige Overbevisningstroskab. Han bekæmpede
sammen med Grundtvig, B. Christensen og J. A.
Hansen Regeringens opr. Forslag til en
Presselov som ikke frisindet nok, og 1850 stillede han
sit kendte Trosfrihedsforslag, der vakte saa
stort et Røre over hele Landet.
Hovedpunkterne i Forslaget var, at enhver, uden Hensyn til
om han var Medlem af Folkekirken ell. ikke,
skulde kunne forlange borgerlig Vielse, at
borgerlig Navngivelse skulde finde Sted for de
Børn, hvis Forældre ikke ønskede dem
indlemmede i noget bestaaende Trossamfund, at
enhver, der var »kommet til Skelsalder«,
skulde kunne afgøre, om han ell. hun vilde lade sig
konfirmere i den Tro, hvori de var opdragne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free