- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
990

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spandet, Niels Møller - Spandkædemaskine - Spandkørsel - Spandril - Spandrille - Spands-Træ - Spang - Spangberg, Martin Petróvitch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. for Øvrigheden gøre Rede for, at de kendte
de dem »som Menneske og Borger paahvilende
Pligter og love at ville opfylde disse Pligter«,
og endelig, at den, der ikke var Medlem af
noget anerkendt Trossamfund, skulde, i St f.
Ed, kunne benytte en Bekræftelse »ved alt hvad
der er ham eller hende helligt og dyrebart«.
Forslaget støttedes af Grundtvig og den
overvejende Del af Venstre, men fandt saa megen
Modstand baade paa Rigsdagen og ude i
Landet, at det ikke kunde gennemføres. Af det
Udvalg, der var nedsat om det, omformedes
det — mod S.’s Stemme — til en Lov om
borgerligt Ægteskab uden for de anerkendte
Trossamfund ell. mellem Medlemmer af forsk.
Trossamfund. S. var i Anledning af sit Forslag
Genstand for en vidtgaaende Forkætring, og bl.
de mange Adresser, som i voldsomme Udtryk
fordømte hans Forslag, var ogsaa en fra 577
Vælgere i hans egen Valgkreds, overvejende
Mænd, der havde stemt paa ham ved Valget.
Han genvalgtes dog ved Valget 1852, men i de
Kampe, som i dette og det flg. Aar opstod om
Forslagene om Toldenhed og Arvefølge, kunde
han ikke følge Bondevennerne i deres
Tilslutning til den helstatlige Regering, men stemte i
de nationale Spørgsmaal sammen med de
Nationalliberale. Endnu i Febr 1853 genvalgtes
han, men ved Valget i Maj s. A. trak han sig
tilbage. Han deltog efter sin Tilbagetræden i
Bevægelsen mod Ministeriet Ørsted og
fremsatte 1855 gennem »Fædrelandet« Forslag,
sigtende til Kvindernes retslige Ligestilling. Ogsaa
paa dette Omraade blev S. en af
Banebryderne for senere Tiders Lovgivning.
N. N.

Spandkædemaskine, se Gravemaskine.

Spandkørsel. I Reglen forstaar man ved S.
Kørsel med Forspand paa 4 ell. fl. Heste.
Firspandskørsel er omtalt under Kørekunst,
for saa vidt Hestene køres fra Bukken og ikke
à la Daumont. Femspand køres i Hovedsagen
som Firspand. Ved Seks- og Ottespand køres
i Alm. de 4 ell. 6 bageste Heste fra Bukken og
de to forreste, Forløberne, af en Spandrytter,
der rider paa den nærmer Forløber, og det er
egentlig ham, der leder hele Spandet. De Heste,
der køres af Kusken, har Optømmer og
Krydstømmer som sædvanlig. Den fjermer Forløber
har Optømmer, dens højre Krydstømme
spændes i Vandkappen, dens venstre Krydstømme
føres af Spandrytteren. Den nærmer Forløber
sadles og optømmes som Ridehest, men
beholder dog Skyklapperne. Dens Skagler og Bagtøj
fæstes til Sadlen. Ved Spand med 8 eller flere
Heste føres Hestene undertiden af Folk til Fods
f. Eks. ved Begravelse. I Militæretaten føres
oftest alle Forspand paa over 2 Heste af
Spandryttere paa alle de nærmer Heste.
(C. G. B.). O. P.

Spandril (af ital. spandere, udbrede over,
dække), ensbetydende med Svikkel eller
Buesvikkel, er Feltet mellem en Bues Arkivolt og
den indrammende Portals bærende og baarne
Led, henh. Søjlen (Pilastren) og Gesimsen. S.
forekommer først i den rom. antikke
Arkitektur, da Søjleordninger og Buer sammenstilledes
(se Bygningskunst, S. 320), og derefter
især i Renaissancestilen, der i sine mere
dekorative Arbejder yndede at pryde S.-Feltet
med Akantus-Ornamenter, Englehoveder ell.
Figurer, som det ogsaa findes paa rom.
Triumfbuer.
C. A. J.

Spandrille [-’driljə] (fr.) kaldes den tresidede
Hjørneflade mellem en Bue og en retvinklet
Indfatning; S. er ofte dekoreret med Figurer
ell. Ornamenter.
(E. S.). C. B-r.

Spands-Træ, almindeligvis knyttet til et Tal
(Et, To, Tre S. o. s. v.), kaldtes Favnetræ, naar
det var udkløvet i saadanne Stykker, at disses
Bredde, maalt langs Barken, var 1, 2 eller 3
o. s. v. Gange det Maal, en Mand kan spænde
med Haanden; denne Maalemaade har især
været brugt ved Bøgetræ til Fremstilling af
Træsko.
C. V. P.

Spang, et fællesnordisk Ord (oldn. spǫng,
beslægtet med tysk Spange, holl. spang, eng.
spangle), som især bruges med Betydningerne
1) smal Plade af Metal, Spænde (deraf
»Spangebrynje«), 2) smal Gangbro over et Vandløb;
i sidste Bet. indgaar det som Led i nordiske
Stednavne (f. Eks. Vedelspang). I begge
Betydninger bruges det i danske Folkeviser og er
fra dem gaaet over i det nyere danske
Digtersprog (»Hun Kæder fik og Spanger og
sølvspændte Sko«, Chr. Winther, »Hr Peder kasted
Runer over Spange«, Hertz).
V. D.

Spangberg, Martin Petróvitch,
dansk Søfarende i russ. Tjeneste, f. omtr. 1698
i Jerne ved Esbjerg, d. 1761. S. blev 1720
Løjtnant i den russ. Flaade, 1725—28 var han
Næstkommanderende hos Vitus Bering paa dennes
første Ekspedition, paa hvilken Kamtschatka og
Asiens nordøstlige Halvø omsejledes, og paa
hvilken det paavistes, at Asien og Amerika ikke
var landfaste med hinanden. 1732 blev han
Kaptajn og drog næste Aar igen til Sibirien for
at deltage i den store nordiske
Ekspedition
, der ogsaa stod under Bering’s
Hovedledelse og bestod af 3 Afdelinger, nemlig den
amerikanske, den japanske og den arktiske.
Under utrolige Vanskeligheder førte S.
Transporterne til Stillehavet og anlagde Okotsk, hvor
han byggede og udrustede Skibene. Han afrejste
som Chef for den japanske Ekspedition fra
Okotsk 1738 med 3 Skibe. Denne Sommer og
den paafølgende, da han havde 4 Skibe,
kortlagde han Kurilerne, Jesso og en Del af Nipons
Østkyst, hvorved Kortene over disse Egne fik
et helt nyt Udseende. S. havde udført sin
Opgave med stort Held og var paa Hjemvejen til
Petrograd, da han fik Ordre til at gøre Togtet
om igen; thi man mente, at han ikke havde
været ved Japan, men ved Koreas Kyster. Hans
3. Rejse 1742 mislykkedes helt. S. var tyrannisk
og begærlig efter Gods og skaffede sig derfor
mange Fjender. Da den russ. Regering paa
Grundlag af disses Bagvaskelser behandlede
ham uretfærdigt, forlod han egenmægtig Sibirien
1745 og drog til Petrograd, hvor han stilledes
for en Krigsret, som dømte ham til Døden; men
han slap dog med Degradation i 3 Maaneder.
Han forblev i Tjenesten og døde som Kaptajn
af 1. Klasse. — S, var en praktisk Sømand,
dygtig, snarraadig og energisk, men
hensynsløs. (Litt.: P. Lauridsen, »Vitus Bering
og de russiske Opdagelsesrejser fra 1725—43«
[Kbhvn 1885]).
G. F. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free