- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
993

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Terrain)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gibraltar-Strædet til Cabo de la Náo findes overvejende
Klippekyst med adskillige mindre Bugter, som
afgiver gode Havne. Kort N. f. Cabo de la Náo
begynder en Strækning med flad Sandstrand
med en stor Lagune, Resten af en Havbugt, som
i Pliocentiden bredte sig over hele
Valencia-Sletten. Længere N. paa er der de fleste Steder
en smal Bræmme af fladt Land nedenfor
Klipperne, selv om disse mange Steder naar ud til
Havet. Der er ikke mange naturlige Havne.
Ebro danner Delta, hvis Mundinger er
vanskelige at passere. Smaa Skibe kan dog gaa op til
Tortosa. Ved S.’s Nordgrænse gaar endelig
Pyrenæerne helt ud til Kysten og ender i Cabo de
Creus. Trods Landets massive Form mangler
det saaledes ikke gode Havne, og Beliggenheden
ved Krydsningspunktet mellem Færdselslinierne
gennem Atlanterhavet og Middelhavet synes at
skulle forudbestemme det til en fremragende
Stilling i Verdenshandelen. Naar dette i
Nutiden ikke er Tilfældet, skyldes det manglende
Produktionsevne.

S. er overvejende Højland. Bortset fra en Del
smaa Kystsletter findes kun en eneste
Lavlandsstrækning, den andalusiske Slette, som fra
Atlanterhavskysten skærer sig ind mellem den
bætiske Cordillere langs Middelhavet og den
saakaldte sp. Meseta, et stort
sammenhængende Plateauland, som omfatter den største Del
af S. og Portugal. Mod NØ. begrænses Mesetaen
af et andet Sænkningsomraade, den aragoniske
Slette, som dog ligger adskilligt højere end
Andalusien. Den skiller Mesetaen fra Pyrenæerne
og den kataloniske Kæde. Den sp. Meseta er et
Plateauland, hvis Hovedformer skyldes
Jordskorpeforskydninger, som er foregaaet i den
senere Halvdel af Tertiærtiden. Landet er derved
blevet delt i et Antal højere og lavere liggende
Flager, af hvilke de højeste som Bjergrygge
hæver sig over de mellemliggende Højsletter.
En Del af Bjergene danner Plateauets Rande,
nemlig de kantabriske Bjerge mod N., de
iberiske Bjerge mod NØ. og Sierra Morena mod
S. Andre Bjergrygge ligger inde paa Mesetaen.
De vigtigste af disse er de kastilianske
Skillebjerge, som deler Mesetaens Indre i to
Højsletter: den gammelkastilianske mod N. og den
nykastilianske mod S. I de ældste Jordperioder
dækkedes den sp. Meseta gentagne Gange af
Havet. Ved Silurtidens Slutning fandt
bjergkædedannende Foldninger Sted, men de
opstaaede Kæder planeredes atter, og i
Devontiden bredte Havet sig atter ind over Landet.
Fra Kulperioden stammer dels Havaflejringer,
dels Lag, som er dannet i Ferskvandssumpe og
Moser. Herhen hører de rige Kullag i Asturien
og Kullagene ved Bélmez i Sierra Morena.
Omkr. Midten af Kulperioden foregik atter en
mægtig Bjergkædedannelse. Kæden fulgte omtr.
Pyrenæernes Retning og fortsatte sig mod V. til
Asturien og Galicien, hvor den bøjede mod S.
ned gennem Asturien og Marokko. Under
Folderne dannede sig Granitmassiver, som ved de
ældre Bjergarters Nedbrydning er kommet til
at træde frem til Overfladen over store
Strækninger i Galicien. Mange Steder kan man se,
hvorledes de gammelpalæozoiske Bjergarter i
Nærheden af Granitten er blevet paavirkede af
Heden. I de mesozoiske Perioder trængte Havet
gentagne Gange ind over Dele af Mesetaen. I
Tertiærtiden foregik de Jordskorpebevægelser,
som har skabt Nutidens Terrain. Det var
væsentlig Forskydninger langs Brudlinier, hvis
Retninger var ganske uafhængige af Kultidens
forlængst planerede Bjergkæder, men i
Mesetaens Udkanter, nemlig i de iberiske Bjerge og
i den østlige Del af de kantabriske Bjerge
foregik ogsaa ny Bjergkædefoldninger. Forskellige
Steder paa Mesetaen fandtes i Tertiærtiden, som
efterhaanden udfyldtes med Aflejringer, som i
Nutiden danner Overfladen paa store
Strækninger af de kastilianske Sletter. I Miocentiden
havde S. ligesom de øvrige Middelhavslande et
tørt Klima. Mange af Søerne var uden Afløb og
havde salt Vand. Herfra stammer en Del
Aflejringer af Gips og gipsholdigt Ler. De
kantabriske Bjerge, Mesetaens Nordrand, er dannet
ved Forskydning mellem to store Brudrande
fra Ø. til V. og optræder derfor i Nutiden som
en morfologisk Enhed, skønt Kædens enkelte
Dele er af højst forsk. Oprindelse. Den østlige
Del indtil Picos de Europa (2678 m) i Asturien
er Pyrenæernes vestlige Fortsættelse, foldet i
Tertiærtiden, medens den vestlige Del ikke har
deltaget i Bjergkædefoldning senere end i
Kulperioden. I de baskiske Provinser er de
kantabriske Bjerge lave, og de Passer, hvorover
Jernbanerne fra Bilbao og San Sebastian fører
ned til Miranda de Ebro, ligger kun 500—600 m
o. H. Hele denne Egn er overordentlig rig paa
Jernmalm. Endnu mellem Santander og Estépar
kan Jernbanen passere over et kun 850 m højt
Pas, men i Asturien er Bjergene vildere og
højere, saaledes at Jernbanen fra Gijón og
Oviedo til León maa gaa over et 1364 m højt
Pas. Asturien er dog temmelig tæt befolket
baade p. Gr. a. Landets Frugtbarhed og dets rige
Lejer af Kul og Jern. I Galicien forsvinder
Bjergkarakteren mere og mere. Dette i
Forbindelse med den rigelige Nedbør er Aarsag til
Galiciens store Folketæthed. Mesetaens
nordøstlige Rand dannes af en Række Horste, som
sammenfattes under Navnet de iberiske Bjerge,
hvis højeste Punkt er Cerro de San Lorenzo
(2304 m) S. f. Miranda de Ebro. Der har i
denne Egn fundet en svag Bjergkædefoldning
Sted i Eocentiden, men det nuv. Terrain
skyldes senere Forskydninger langs Brudlinier.
Mesetaens Sydrand kaldes Sierra Morena. Det
er en Brudrand, S. f. hvilken den andalusiske
Slette har sænket sig. Det er derfor kun S. fra,
at Sierra Morena har Bjergkarakter. Dens
Rand fortsætter sig N. paa i et Plateau, hvis
Undergrund dannes af palæozoiske Bjergarter,
som ved Bjergfoldningen i Kulperioden er lagt
i Folder fra NV. mod SØ. Efter Planeringen og
Hævningen i Tertiærtiden har Vandløbene
gravet Dale, hvor blødere Lag træder frem til
Overfladen, medens de haardere Lag staar
frem som lave Rygge i de gl. Folders Retning.
Sierra Morena er rig paa mineralske Skatte.
Mod V. ved Rio Tinto findes rige Lejer af
kobberholdig Svovlkis, ved Bélmez i Prov.
Córdoba vindes Kul. De samme Forskydninger i
Jordskorpen, som mod N. og NØ. har dannet
Mesetaens ophøjede Rande, har delt den i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free