- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
995

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Terrain) - Spanien (Klima)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pliocentiden, der som et fladt Lavlandsbælte
breder sig mellem Mesetaens Østrand og Kysten.
Mod N. gaar den over i en smal Kystslette, som
fl. St. afbrydes af Strækninger, hvor Bjergene
naar ud til Havet. Valencia-Sletten er velsignet
med et mildt, solrigt Klima og et Antal Floder:
Mijares, Guadalaviar og Jucar, som løber ned
fra Mesetaen og giver Vand til Overrisling af
Haverne. I Modsætning til Murcia-Slettens
brogede Mangfoldighed dyrkes her næsten
udelukkende Oranger, og da Orangetræer er meget
skyggefulde, dyrkes der ingen Grønsager
mellem dem. Om Foraaret, naar
Hovedblomstringen finder Sted, er hele Sletten mættet med
den stærke Duft. N. f. Ebros Delta fortsætter
den smalle, hist og her afbrudte Kystslette sig
mellem Kysten og de kataloniske Bjerge.
Deres Højde er ikke betydelig og naar i det
højeste Parti, Sierra de Monseny, kun 1698 m,
medens Monserrate ved Barcelona hæver sig til
1237 m. Denne Egn deltog i Kulperiodens
Foldningsprocesser, og der dannedes Bjergkæder fra
V. mod Ø., som altid planeredes og delvis
sænkedes under Havets Overflade. I Eocen- og
Oligocentiden skete en betydelig Hævning.
Katalonien var dengang en Del af den store
Tyrrheniske Ø, som omfattede den største Del af de
nuværende vestlige Middelhavsegne. Ved
Begyndelsen af Miocentiden foregik en betydelig
Sænkning, hvorved den største Del af Tyrrhenis
sænkedes dybt under Havet, og kun Sardinien,
Korsika og forsk. Kyststriber i Frankrig,
Katalonien og Algier er tilbage. Samtidig skete en
svag Foldning ved den nordvestlige Rand af de
kataloniske Bjerge. I nogen Afstand fra
Bjergene taber Folderne sig dog ganske, saaledes at
Jordlagene paa den aragoniske Slette ligger
omtr. vandret. De stammer væsentlig fra
Oligocen- og Miocentiden og er afsat dels af
rindende Vand, dels aflejret i ferske og salte Søer.
Fra disse sidste stammer en Del Lag af
gipsholdigt Ler. Sletten ligger ved Pyrenæernes Fod
i en Højde af 500—600 m og sænker sig herfra
til c. 200 m ved Ebro. Af de Bifloder til Ebro,
som gennemstrømmer Sletten, er Jalón fra S.
og Segre fra N. de vigtigste. Navnlig Segre er i
stor Udstrækning udnyttet til Overrisling af
Markerne, navnlig i Llanos del Urgel omkring
Lérida. Mod Ø. danner de kataloniske Bjerge
ingen Hindring for Trafikken. Mod S. gaar
Jernbanen fra Zaragoza til Madrid over de
iberiske Bjerge ad Jalóns Dal. Mod V. snævrer
Sletten ind til et Dalstrøg, i det for sin
fortrinlige Rødvin kendte Landskab, La Rioja, mellem
de iberiske Bjerge og Pyrenæerne, og her gaar
Jernbanen fra Zaragoza til Miranda de Ebro.
Mod N. er der projekteret to Jernbaner fra
Aragonien over Pyrenæerne, men ingen er
blevet til Virkelighed. Længere mod Ø. i
Katalonien er en Jernbane over Pyrenæerne under
Arbejde fra Barcelona til Toulouse. Pyrenæerne
danner saaledes en stærk Skillemur mellem
Frankrig og Spanien. De er opstaaet ved
Foldninger, som begyndte i Kridttiden, kulminerede
i Eocentiden og sluttede i Oligocentiden.
Overskydningen gaar fra S. mod N. Det højeste
Punkt er Pico de Aneto (3404 m) i Maladetta
Gruppen. I Midten af Pyrenæerne ligger
Passerne i en Højde af mere end 2000 m, men mod
Ø. og V. er de lavere. Her sker Forbindelsen
mellem Frankrig og S. ad Jernbaner langs
Kysterne. Det er ogsaa ejendommeligt, at
Pyrenæerne kun i Midten danner Sproggrænse
mellem fr. og sp. (kastiliansk), medens det baskiske
Sprog mod V. tales paa begge Sider af
Pyrenæerne, og det katalanske Sprog ved
Middelhavskysten først har sin Nordgrænse ved
Montagnes Corbières i Frankrig.

Klima.

Det er en Selvfølge, at det mediterrane Klima
i et Land af S.’s Størrelse optræder i forsk.
Typer. Ved Nordvestkysten bevirker den
kølige Sommer og Manglen af udpræget Tørtid, at
Livet udfolder sig anderledes end i de
udprægede Middelhavslande. I Vegetationen giver
det sig til Kende i de løvfældende Træers
Overvægt over de stedsegrønne. Paa den nordlige
Del af Mesetaen er Vinteren temmelig kølig og
udelukker de i egl. Forstand mediterrane
Kulturplanter, men ogsaa i den øvrige Del af
Landet er der Forskelligheder, navnlig i Henseende
til Nedbørens Størrelse og Fordeling paa
Aarstiderne. Om Vinteren strækker der sig et Bælte
af højt Lufttryk fra Atlanterhavet gennem det
nordlige S. og videre ned gennem den sydlige
Del af Mellemeuropa. N. f. denne Linie er
sydøstlige Vinde overvejende, medens der mod S.
blæser vestlige og nordvestlige Vinde. Landets
Indre har paa denne Tid sparsom Regn,
medens talrige Barometerminima trækker langs
Nord- og Sydkysten af S. og giver dem Regn.
Om Sommeren danner der sig p. Gr. a. Heden
forholdsvis lavt Lufttryk i det Indre af S.,
medens Lufttrykket er højst over den biscayiske
Bugt. Fra alle Sider flyder Vindene mod
Halvøens Midte, men disse Vinde er presset ned fra
de højere Luftlag i nærliggende
Højtryksomraader og er langt fra at være mættede med
Vanddamp. I Oviedo er saaledes den
gennemsnitlige Luftfugtighed kun 78 %. I Madrid har
Juli og Aug. kun 47 %, Campo Mayor endog
kun 37 %, og trods Søvindens Overvægt paa
Øst- og Sydkysten er Gennemsnitsfugtigheden i
Valencia i Juli og Aug. kun 68 %, i Cadiz 69 %.
De opstigende Luftstrømninger, som om
Sommeren, giver derfor kun sjældent Regn. En
anden Følge af Luftens Tørhed er den ringe
Skymængde og det vedvarende Solskin. Længst mod
N. er Antallet af helt klare Dage dog endnu
beskedent: 5 i Jan., 7,3 i Aug. Til
Sammenligning skal anføres, at Kbhvn gnmsnl. kun har een
helt klar Dag i Novbr og Decbr, 6 i Apr., Maj og
Juni. I Gammelkastilien har derimod Jan. 4,5
helt klare Dage, Juli 14,8, ved Østkysten har
Marts 10,5, Juli 20,6, ved Sydkysten Jan. 10,
Aug. 21 helt klare Dage. Nordkysten har en
mild Vinter, efterfulgt af en efter
sydeuropæiske Forhold kølig Sommer. Bilbao har
saaledes i Middeltemp. for Jan. 8,1°, for Aug. 20,5°
(Middelekstremer: ÷ 3,8° og 38,9°), de
tilsvarende Tal for Santiago er 7,3° og 18,9°
(Middelekstremer: ÷ 2,2° og 35,2°). Vinteren
bringer saaledes lejlighedsvis let Frost, men haard
Frost er ukendt. Nedbøren er rigelig. I
Sommermaanederne, navnlig i Juli og Aug.,
kommer dog Tørkeperioder, som dog sjældent varer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free