- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
996

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Klima) - Spanien (Plantevækst og Dyreliv)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa længe, at de skader Vegetationen. I Bilbao
er Nedbørens Aarsgennemsnit 124,7 cm, hvoraf
20,4 cm i de tre Sommermaaneder, i Santiago
165,2 cm, hvoraf 17,6 cm om Sommeren. Paa
den kastilianske Slette gør den kontinentale
Beliggenhed sig gældende ved en større Forskel
paa Aarstiderne, samtidig med at den store
Højde over Havfladen nedsætter Temperaturen.
Vinteren bliver derfor koldere end ved Kysten,
og navnlig gælder dette i Gammelkastilien. Her
har saaledes Burgos (890 m o. H.) 1,4° og 18,0°
i Middeltemp. for Jan. og Juli
(Middelekstremer: 10,8 og 34,9°), Salamanca (811 m o. H.)
2,7° og 21,8° for Jan. og Juli (Middelekstremer:
÷ 9,2° og 39,3°). Vinteren kan altsaa bringe
streng Frost, og det er ikke usædvanligt, at
Frosten ikke indskrænker sig til Natten alene.
Oppe i Sierra Guaderama er Togstandsninger p.
Gr. a. Snefald ikke sjældne. Lige S. f. Bjergene
ligger Madrid (655 m o. H.) med 4,3° og 24,3°
i Middeltemp. for Jan. og Juli
(Middelekstremer: ÷ 7,6° og 39,8°). De tilsvarende Tal for
Ciudad Real længere mod S. (635 m o. H.) er
5,2° og 25,3° (÷ 7,7° og 39,3°). Vinteren er
noget mildere end i Gammelkastilien,
Frostnætterne mindre haarde, men Vejret overordentlig
variabelt, og store Spring i Temperatur er
hyppige. Enkelte Aar kan det hænde, at Madrid
faar Frost, som varer i fl. Døgn og kan lægge
Is paa Dammen i det store offentlige Anlæg.
Længere mod S. hænder saadant ikke. Sne
bliver i Nykastilien kun sjældent liggende mere
end faa Timer. Nedbøren paa Mesetaen er
gennemgaaende ikke stor, f. Eks. i Aarsgennemsnit
for Burgos 56,3 cm, Salamanca 28,7 cm, Madrid
41,9 cm, Ciudad Real 40,5 cm, Albacete i La
Mancha 40,1 cm. Regnen falder mest Foraar og
Efteraar. Vinteren bringer noget mindre Regn,
medens Sommeren er meget fattig paa Regn.
Overalt, selv i Salamancas Omegn, hvor Aarets
Normalnedbør ikke fuldt naar 30 cm, kan Hvede
dyrkes uden Vanding, naar ikke Jordens
Saltholdighed stiller sig i Vejen derfor. Aragoniens
Klima ligner Kastiliens. De laveste Dele af
Sletten har mediterrane Temperaturforhold,
medens de højereliggende Strækninger har en
mellemeuropæisk Vinter. Zaragoza (205 m o.
H.) har saaledes 4,8° og 24,2° i Middeltemp. for
Jan. og Juli, Huesca (504 m o. H.) 2,9° og 21,8°.
Nedbøren er c. 30 cm aarlig paa de
lavestliggende Steder, men stiger stærkt op mod Foden
af Pyrenæerne. Overalt falder den største Del
af Nedbøren Foraar og Efteraar, og Vinteren
er næsten lige saa regnfattig som Sommeren.
Østkysten har udpræget Mediterranklima. Jan.
og Juli har i Middeltemp. i Barcelona 8,0° og
23,3°, i Valencia 9,2° og 23,8°, i Murcia 10,1°
og 26,0°. Vinterens Middelminima for de tre
Steder er ÷ 0,8°, ÷ 0,4° og ÷ 1,8°. Vinteren
bringer saaledes kun let Frost, medens
Sommeren kan bringe stærk Hede
(Middelmaksismum for Murcia 40,0°). Den gennemsnitlige
Aarsnedbør for de tre Stationer er 53,7 cm, 48,6
cm og 38,0 cm. Sommeren er overalt meget tør.
Som Eksempel paa Sydkystens milde Klima kan
nævnes Malaga med 12,0° i Middeltemp. for
Jan., 25,1° for Aug. (Middelekstremer: 3,0° og
38,2°). Frost er altsaa her en Sjældenhed, som
ikke indtræfler hver Vinter. Cadiz har 11,2° i
Middel for Jan., 24,3° for Juli, Sevilla 11,2° og
29,4° for Jan. og Aug., Granada (670 m) 6,0°
og 25,2° for Jan. og Juli. Vinteren er altsaa i
denne Egn mild, selv højt oppe i Bjergene, men
Sommeren er paa den andalusiske Slette
hedere end noget andet Sted i Europa. Nedbøren
er ret rigelig: i Aarsgennemsnit 60,7 cm for
Malaga, 50,1 cm for Granada, 74,4 cm for Cadiz,
47,1 cm for Sevilla. De tre Sommermaaneder
er overalt meget fattige paa Nedbør.

I det hele har 10 % af S.’s Areal en
Aarsnedbør paa mere end 100 cm, i 29 % af Landet
er den 60—100 cm aarlig. Hertil hører
Nordkysten, Sydkysten og forsk. Bjergegne. Store
Dele af Sletterne, i alt 39 % af Landet, har en
Aarsnedbør paa 40—60 cm, medens Nedbørens
Aarssum paa enkelte Pletter i Gammelkastilien,
Aragonien, La Mancha og Egnen om Murcia
gaar under 40 cm. Regndagenes Antal er
overalt ringe i Forhold til Nedbørens Størrelse.
Regnen falder overvejende i faa, heftige Byger.
Selv Santiago har gennemsnitlig kun 170,4
Regndage aarlig, Madrid har 92,7, Zaragoza 64,0,
Barcelona 68,0, Murcia 59,4, Sevilla 55,7 og naar
Nordkysten undtages, er der kun faa Steder,
hvor selv de regnrigeste Maaneder giver mere
end 10 Regndage. Paa disse Steder kan man
altsaa selv i Regntiden nyde et solrigt Klima,
hvor det gode Vejr kun sjældent for nogle
Timer afbrydes af en Regnbyge, som hurtig er
forbi igen.

Plantevækst og Dyreliv.

Vegetationen afspejler Klimaet. I den
nordlige Del af Landet er Flertallet af Træer og
Buske løvfældende, selv om stedsegrønne Arter
findes indblandede som underordnede
Bestanddele af Skove og Krat. I den sydlige Del af
Landet er de stedsegrønne Arter i Overvægt.
Den største Del af Landet er opdyrket, og selv
i de regnfattigste Egne kan Korn dyrkes uden
Vanding, selv om Overrisling i høj Grad
forøger Udbyttet. Paa udyrket Jord er Træer og
Buske ofte huggede for at give Brændsel, men
af de Rester, der er tilbage, kan man dog
slutte, at en stor Del af Landet i Fortiden har
været dækket af Krat og Skov, og kun de tørreste
Egne har været Græsstepper. Navnlig paa
Nordsiden af de kantabriske Bjerge begunstiges
Skovvæksten af den store Nedbør, og det
ujævne Terrain er til Hinder for Opdyrkningen. I
de lavere Bjerge bestaar Skovene mest af
løvfaldende Ege, navnlig Quercus pedunculata,
hvortil kommer andre løvfældende Træer som
Kastanje og enkelte stedsegrønne Træer,
navnlig Stenege og Laurbærtræer, sjældent Korkeg.
Paa Bakker, hvor Skoven er ryddet, findes Krat
af skulderhøje Arter af Klokkelyng, Gyvel,
Egepur og Tjørn. I en Højde af c. 400 m er
Klimaet fugtigt nok for Bøgen, og over 800 m er
den næsten eneherskende. Sydsiden af de
kantabriske Bjerge og af Pyrenæerne er skovfattig.
I højere Niveau findes Fyrreskov (Pinus
silvestris
og pyrenaica) blandet med lidt
Ædelgran og Bøg. Længere nede findes Skovpletter
af Løvskov, mest Eg (Quercus sessilifiora) og
Ask (Fraxinus angustifolia). Mange
Bakkeskraaninger er bevoksede med løvfældende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free