- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
998

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Befolkningsforhold)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De Baleariske Øer er tilsammen i Areal 5014
km2 med 350000 Indb., de største Øer er
Mallorca (279000 Indb.), Menorca (43000 Indb.) og
Ibiza (27000 Indb.). De Canariske Øer er i
Areal 7272 km2 med 488000 Indb., de største
Øer er Tenerifa (190000 Indb.), Gran Canaria
(180000 Indb.), og La Palma (52000 Indb.).
Hver især udgør disse Øgrupper i administrativ
Henseende en Provins, ligestillet med de
andre Provinser, hvori Landet er inddelt, i alt
49, hvis Navne, Størrelse og Folketal er anført
i nedenstaaende Tabel. Provinserne er igen
delt i Retskredse (523) og Sogne
(Ayuntamientos: 9254).
ProvinsStørrelse
km2
Folketal
1920
Bef.
km2
Alava304510135733
Albacete1486329671220
Alicante579952633591
Almeria877838369244
Avila804722538428
Badajoz2184865115630
Baleares501435094370
Barcelona76901340906174
Burgos1419634639924
Cáceres2001241316221
Cadiz (med Ceuta)732354971075
Canarias727348848367
Castellon de la Plana666332521149
Ciudad Real1974142819422
Córdoba1372755443340
Coruña790377236398
Cuenca1697928750717
Gerona586533077456
Granada1252958033846
Guadalajara1219321119317
Guipúzcoa1886260504138
Huelva1008033152733
Huesca1514926560318
Jaén1348059057044
León1537743636928
Lérida1215132489427
Logroño504119885039
Lugo988151791852
Madrid80021048908131
Malaga728556252577
Murcia1131665443658
Navarra1050633922032
Orense697946639867
Oviedo1089577929472
Palencia821819591424
Pontevedra4391585866133
Salamanca1232134226428
Santander546034301463
Segovia694317420525
Sevilla1406270434450
Soria1031115939215
Tarragona649135933455
Teruel1481826406218
Toledo1533445060129
Valencia1095893368185
Valladolid817129461036
Vizcaya2165421264195
Zamora1057229087728
Zaragoza1742449859029
5051552195908643


S.’s Folkemængde var 1787 10,2 Mill., 1857
15,5 Mill., 1900 18,6 Mill., 1910 20,0 Mill. og 1923
(anslaaet) 22,7 Mill. Den aarlige Tilvækstprocent
har i det 20. Aarh. været c. 0,7, i 1880’erne og
1890’erne c. 0,5 som Følge af en større
Dødelighed og periodevis større Udvandring.
Fødselshyppigheden og Dødeligheden belyses af
flg. Tal:
FødteDøde
pr 1000 Indb.
1861—187737,830,7
1878—188736,131,5
1888—190035,029,0
1901—191034,024,8
1911—192029,723,5
192130,421,4
192230,520,5
192330,520,7


Det absolutte Antal levendefødte var 1923 660000,
døde 449000 og af Ægteskaber 157000. Uden for
Ægteskab fødtes c. 6 %. Der er hvert Aar en
stor Udvandring; i de senere Aar c. 100000
aarlig, der ganske overvejende gaar til Kuba,
Sydamerika og Nordafrika; men der er tillige,
væsentlig fra de samme Lande, en stor
Indvandring ell. Tilbagevandring, saaledes at
Overskudsudvandringen for de senere Aar kun
bliver 10 à 15000 aarlig; i tidligere Perioder har
den været større. Af S.’s Befolkning er 10,3
Mill. Mænd, 11,0 Mill. Kvinder (1061 Kvinder
paa 1000 Mænd); Aldersfordelingen er ikke
oplyst. S.’s Beboere er et allerede fra Oldtiden
stærkt sammensat Folk (Iberer, Kelter,
Fønikere, Romere, Jøder, Arabere, Afrikanere o. s.
v.), men den fremmedfødte Befolkning er nu kun
et lille Mindretal. Af 1000 Indb. er 892 fødte i
den Provins, hvor de bor, 102 i den øvrige Del
af Landet og 6 i Udlandet, ell. i alt 126000,
hvoraf igen mange er født i Argentina, Kuba
ell. andre spansktalende Lande; 30000 er født
i Frankrig, 20000 i Portugal. Inden for S.
adskiller navnlig Baskerne, et iberisk Folk, der
lever i de sydfranske Grænseegne ved den
biskayiske Bugt, sig sprogligt og kulturelt fra
den alm. Befolkning. I øvrigt gør Provinsernes
Selvstændighedstrang sig overalt ret stærkt
gældende; Cataloniere, Castillianiere,
Andalusiere o. s. v. føler sig først og fremmest som
saadanne og forenes kun i en ret svag fælles
Nationalisme som Spaniere.

Folketællingen 1920 giver udførlige
Oplysninger om Læse- og Skrivefærdigheden i
S., som det kun er smaat bevendt med. Af
Befolkningen over 6 Aar er 45 % Analfabeter, 38
% bl. Mænd, 52 % bl. Kvinder. Forholdene er
bedre i den nordlige end i den sydlige Del af
Landet; en Grænse i saa Henseende kan omtr.
drages tværs gennem Halvøen paa Højde med
Madrid. I Kystegnene mod N. er Procenten
nede paa c. 20, i Kystegnene mod Syd oppe
paa 60—70.

Befolkningstætheden er for hele Østspanien
(Kolonierne ikke medregnet) 43 pr km2, et ret
lavt Tal, naar man tager i Betragtning, at
Portugal har 63, Frankrig 72 og Italien 127
Indb. pr km2. Tabellen udviser Tætheden i
hver enkelt Provins. Forskellighederne er ret
betydelige, selv naar bortses fra de Provinser,
hvor de store Byer ligger, Madrid og
Barcelona. Tættest befolket er Kystegnene mod N.;
Guipuzcoa (138), Vizcaya (195), Santander,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free