- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1001

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Hær og Søværn) - Spanien (Mønt, Maal og Vægt) - Spanien (Trafikforhold)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhold til Landets Størrelse og Beliggenhed.
Flaaden fik sin største Bet. efter
Opdagelsesrejserne, hvor S. kom i Besiddelse af rige
Kolonier. Krige om disse fulgte hurtigt efter, først
med Hollænderne, der tillige benyttede
Lejligheden til at løsrive sig fra S.’s Overhøjhed, og
senere mod England, der gav S. Dødsstødet paa
Søen. Under den eng.-sp. Krig 1585—1604
opnaaede den sp. Flaade, der skulde bekrige
England ved en Invasion paa dets Kyster, den
saakaldte uovervindelige Armada, en Størrelse af
128 Skibe paa tilsammen 58900 t, 2460 Kanoner
og en Besætning paa 19320 Soldater og 7800
Søfolk. Armadaen gik delvis under, og S. henvistes
til Kaperkrig. S. fik dog atter en stor Flaade,
deltog i Kolonialkrigene sammen med Frankrig
mod England, men atter her tabte S. baade
Kolonier og Skibe. I Revolutions- og
Napoleonskrigene deltog S. mod England med
betydelige Flaader, men led som sædvanlig
Nederlag. Den sidste store Krig om Kolonier førte S.
mod U. S. A. 1898, men ogsaa her gik det som
tilforn, skønt S. havde et ganske godt Materiel,
men det var i høj Grad misrøgtet og blev
daarlig betjent. S. mistede Cuba og Puerto Rico og
maatte sælge Filippinerne, og den bedste Del
af Flaaden blev ødelagt. Spanien har efter den
Tid atter opbygget sig en Flaade, der dog ikke
svarer til Landets Størrelse. S. deltog ikke i
Verdenskrigen, hvorved dets Finanser bedredes
betydeligt. Flaaden bestaar 1925 af flg. moderne
Skibe: 3 Slagskibe à 15500 t, færdigbygget
1912—14, Fart 20 Sømil, armeret med 8 30,5 cm og
20 10,2 cm. Kanoner, foruden Smaaskyts, Panser
0,5—1,5 m, Besætning 710 Mand; 2
Panserkrydsere à 7500 t, bygget 1924—25, Fart 33
Sømil, armeret med 8 15 cm og 4 10 cm
Kanoner og 3 firdobbelte
Torpedoudskydningsapparater. Sidepanser 7,6 cm, Taarnpanser 15 cm;
1 let Krydser paa 5550 t. bygget 1920, Fart 26
Sømil, armeret med 9 15 cm og 5 mindre
Kanoner, 4 Torpedoudskydningsapparater, 400
Mands Besætning; 2 lette Krydsere à 4725 t,
bygget 1922—23, Fart 29 Sømil, armeret med
6 15 cm og 8 mindre Kanoner, 4
Torpedoudskydningsapparater, 3 Torpedoflotilleførere
paa 1650 t, bygget 1923, Fart 36 Sømil, armeret
med 5 12 cm Kanoner; 3 Jagere paa 1145 t,
bygget 1922—24, Fart 34 Sømil; 3 paa 532 t,
bygget 1913—14, Fart 28 Sømil; 22 1. Klasses
Torpedobaade, bygget 1914—21, c. 177 t, 26
Sømils Fart; 16 Undervandsbaade paa 400—900 t
i neddykket Tilstand, bygget 1915—25. Flaaden
bestaar desuden af en Del ældre Materiel, bl. a.
Kanonbaade samt Specialskibe og mindre
Fartøjer af alle Slags. Bygningen af 4 Krydsere
paa 10000 t og 12 Undervandsbaade paa 1500 t
er vedtaget. Flaadens samlede Besætning er
c. 18500 Mand, hvoraf c. 900 Officerer.
Flaadestationer og Værfter haves i Ferrol og
Cartagena.
C. B-h.

Mønt, Maal og Vægt.

Mønt. Ved L. af 19. Oktbr 1868, der dog
først kan anses som gennemført fra 1876,
antog S. det fr. Møntsystem med dobbelt Møntfod,
Regningsenhed 1 Peseta à 100 Céntimos = 1
frc. = 72 Øre. Bestræbelserne gik 1876 i
Retning af at fastholde Guldmøntfod. Senere tog
dog Udmøntningen af Sølv, hvilken Staten
forbeholdt sig selv, saaledes Overhaand, at der
indtraadte Agio paa Guld. Guldmønter: 25
Pesetas (Afonso, Alfonse d’or) udmøntedes
1876—86, 20 Pesetas siden 1889. Sølvhovedmønt: 5
Pesetas (Duro, Peso). Skillemønt: af Sølv: 2, 1,
1/2 Peseta; af Bronze: 10, 5, 2, 1 Centimo.

Maal og Vægt. Det metriske System
indførtes 1. Jan. 1859 (L. 19. Juli 1849). Foruden
de metriske Benævnelser benyttes ogsaa:
Escrûpulo métrico (g), Dracma métrica
(Dekagram), Onza métrica (Hektogram), Libra
métrica
(kg), Arroba métrica (10 kg), Tonelada
métrica
(1000 kg).
(N. J. B.). Th. O.

Trafikforhold.

S.’s Kyststrækning er over 3000 km, og det
har direkte Adgang saavel til Middelhavet som
til Atlanterhavet, men til Trods herfor
indtager det ikke nogen særlig fremtrædende
Stilling bl. de søfarende Nationer. Trods
Statsstøtte og Begunstigelser til den hjemlige
Flaade foregaar en stor Del af Ind- og Udførslen
ved Hjælp af fremmed Tonnage.
Handelsflaaden (Skibe over 50 Reg. T.) bestod 1900 af
1046 Skibe med 552000 Reg. T., umiddelbart før
Verdenskrigen af 864 Skibe med 877000 Reg. T.
og 1923 af 1787 Skibe med 1285000 Reg. T.
Tabene under Verdenskrigen gav Anledning til et
stærkt forceret Skibsbyggeri, hvorved Flaaden
hurtig bragtes op over sin tidligere Størrelse.
Af Skibene er 450 (med 36000 Reg. T.)
Fiskerfartøjer, for en stor Del hjemmehørende i
Vigo. De vigtigste Hjemsteder for
Handelsflaaden er i øvrigt Bilbao (300 Skibe med 503000
Reg. T.), Barcelona (151 Skibe med 234000 Reg.
T.), San Sebastian (160 Skibe med 120000 Reg.
T.) og Sevilla (66 Skibe med 106 Reg. T.). Der
findes, foruden en Mængde mindre Rederier, to
store: Transatlantica Española med 24 Skibe
(125000 Reg. T.) og Transmediterranea med 65
Skibe (88000 Reg. T.). Begge er
hjemmehørende i Barcelona. Den samlede Skibsfart for Ind-
og Udland 1923 fremgaar af følgende:
IndgaaetAntalTonnageLadning (t)
medLadning12739140515495
uden576110531
I alt18500245825495
Udgaaet
medLadning14645164157424
uden22384355
I alt16883207707424


Af den indgaaende Ladning befordrede sp.
Skibe omtr. 25 %, af den udgaaende c. 35 %.
Med Havne er S. ikke særlig godt forsynet, om
der end i de senere Aar er ofret store
Summer paa moderne Anlæg og Udstyrelse af
forskellige Havne, saaledes Bilbao, hvor største
Delen af Eksporten af Jernerts og af Importen
af Kul og Koks foregaar, og som tillige
indtager Stillingen som den vigtigste Havneby for
Madrid o. a. Byer i det Indre af Landet.
Længere mod V. følger Havnene ved Santander og
Gijou, Eksportsteder for Jernerts og Kul fra de
asturiske Miner, medens Vigo fortrinsvis er
Fiskerihavn, Hovedstedet for Sardinfiskeriet og
Fiskekonservesindustrien. Huelvas Bet. som
Havn hidrører fra Kobberminerne ved Rio

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free