Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Trafikforhold) - Spanien (Industri)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tinto, hvis Produktion dog delvis udføres over
Sevilla. Langs Middelhavskysten er Havnene
ved Valencia og Barcelona de største; Valencia
er Centrum for Eksporten af Sydfrugter,
Barcelona for Vin og for Kataloniens
Industriprodukter og Tilførslerne af Raa- og
Hjælpestoffer hertil (Kul, Bomuld o. s. v.). Hvad
Trafikken i Landets Indre angaar, er af Floderne
kun Guadalquivir delvis sejlbar. Vejnettet, der
hidtil var stærkt forsømt (under Karl III var
anlagt c. 2000 km), er udbedret i Løbet af 19.
og 20. Aarh., saaledes at der nu er c. 70000
km Vej, og Vejnettet er stadig under Udvidelse.
Den første Jernbane aabnedes 1848 fra
Barcelona til Mataro; nu er Jernbanernes Længde
15870 km, der alle tilhører private Selskaber,
for en stor Del stiftet med fremmed Kapital,
under Statens Kontrol og med
Statssubvention. Sporvidden afviger fra den normale,
saaledes at Gods ikke kan føres over den franske
Stats Grænse uden Omladning; ved Banernes
Anlæg, som Terrainforholdene har gjort
vanskelige og kostbare, er der ofte i for høj Grad
taget lokale Hensyn, saaledes at Afstanden pr
Bane mellem de forsk. større Byer er blevet
uforholdsmæssig lang. Forbindelsen med
Frankrig gaar uden om Pyrenæerne, en Vest over
Iron—Bayonne, mod Øst til Perpignan langs
Middelhavet. De to største af de 57 Selskaber
er Caminos de Hierro del Norte og
Madrid—Zaragoza—Alicante. Madrid er Centret for
Jernbanenettet. Post- og Telegrafvæsen drives
af Staten, men Telefonvæsenet af 2 private
Selskaber, et amer. og et sp. Et koncessioneret
Selskab Compañia Nacional de Telegrafia siu
Hilos, driver 10 Stationer for traadløs Telegrafi.
(Litt.: Marvaud, L’Espagne au XX siècle
[Paris 1913]; Joliclerc, L’Espagne vivante
[Paris 1921]; Anuario estadistico de España
[Aarg. 1923—24, Madrid 1925]; Report on the
industries and commerce of Spain 1925
[Department of overseastrade, London 1925]).
J. D.
Industri.
S. er et Land med store mineralske
Rigdomme, der allerede i en fjern Oldtid tiltrak sig
Opmærksomheden hos andre Folk ved
Middelhavets Kyster, Fønikerne og senere Grækere og
Romere, og delvis udnyttedes af dem, saaledes
som Bjergværksdriften i S. endnu den Dag i
Dag i stort Omfang drives, om ikke direkte af
fremmede, saa dog for fremmed Kapital og
under fremmed Ledelse. Det er fortrinsvis
Bjergene langs Sydranden af den kastilianske
Højslette (Sierra de Morena og Udløbere herfra
mod Ø.), og de asturisk-kantabriske Bjerge
langs den biskayiske Havbugt, der er rige paa
Kul og Metaller, idet dog de nordlige Distrikter
er langt de rigeste.
Kulproduktionen har sit Hovedsæde i
Asturien med Oviedo som Centrum; her findes
mest egl. Dampkul, i Cordoba Antracitkul,
andre Steder Brunkul i ringere Sorter.
Transportog Afskibningsforhold er ikke gode, end ikke i
Asturien, hvor Minerne er nærmest ved
Havet, og herved fordyres Kullene i Konkurrencen
med andre Landes. For at fremme den
indenlandske Afsætning er det paalagt Jernbane- og
andre koncessionerede Selskaber delvis at
aftage deres Forbrug fra de indenlandske Miner.
Produktionen er i Fremgang og opgives (1923)
at være: alm. Kul 5700000 t, Antracitkul 300000
t og Brunkul 400000 t, i alt 6400000 mod 1913
4300000 t. Udvinding af Jernerts foregaar i
Prov. Vizcaya, Santander, Almeria, Huelva og
Murcia. Produktionen var før Verdenskrigen
adskillig større end nu, nemlig 1913 10,7 og
1923 3,9 Mill. t. I øvrigt udvindes særlig
Kobbererts (2400000 t) i Prov. Sevilla, Cordoba og
især i Huelva, hvor de store Rio Tinto-Miner
findes (ved Sydkysten grænsende op til
Portugal). Bly og Blysølv findes i Prov. Murcia og
Jaen (180000 t), Zink i Prov. Santander m. fl.,
Kvægsølv i Prov. Ciudad Real, Salt i
Guadalajara, Sulfater i Burgos, Murcia og Almeria,
Fosfor i Caceres og Huelva. Minefelterne er
udstykkede i en Mængde Koncessioner (c. 22000),
hvoraf langt de fleste ikke udnyttes, men
Arealet ligger hen paa Spekulation ell. af Mangel
paa Kapital til Driften. Minernes tekn.
Indretning, Transportforhold og Ledelse svarer
gennemgaaende ikke til moderne Krav, de bedst
udnyttede er som Regel paa fremmede
Hænder. Der beskæftiges i Minerne 100—150000
Arbejdere.
S.’s egl. Haandværk og Industri kan for visse
Fag føres ret langt tilbage; Silke- og
Uldmanufakturer i Sevilla, Vaabensmedning i Toledo,
Læderarbejder i Cordoba og Væverier i
Barcelona nævnes omkr. 1500 og kan til Dels føres
tilbage til Maurernes Tid. Disses Fordrivelse,
Opdagelsesrejserne, de ny Kolonier og Guldet
herfra svækkede Sansen for Industriens Bet.,
som stadig er ret uudviklet hos Befolkningen;
Merkantilismen som Statskunst trængte dog,
bl. a. under Philip V, stærkt igennem i S.,
og Manufakturer anlagdes for Klæde, Silke,
Krystal, Tapeter o. s. v., til hvilke bestaaende
Industrigrene kan føres tilbage. Industrien maa
dog i Alm. siges at indtage en ret underordnet
Stilling i S.’s Erhvervsliv, naar Katalonien og
enkelte andre Egne undtages, til Trods for, at
S. gennem lang Tid har opretholdt et stærkt
Beskyttelsessystem. Tabet af Kolonierne efter
den sp.-amer. Krig virkede som en Spore til
at søge Landets Industri ophjulpet (f. Eks. til
Sammenslutninger inden for Kataloniens
Bomuldsindustri), og S.’s neutrale Stilling under
Verdenskrigen førte med sig industrielle
Nyanlæg og Udvidelser, der dog ikke alle har kunnet
opretholdes (f. Eks. Skibsværfter); af blivende
Bet. vil dog Udnyttelsen af Vandkraften til
Elektricitet, til kem. Fabrikationer o. s. v. være.
Om S.’s Toldpolitik skal anføres, at den,
fraregnet en kort liberal Periode 1862—77, i
Aarh. har været protektionistisk præget. 1877,
før noget andet Land, indførte S.
Dobbelttarifsystemet, hvorefter faste Satser kan anvendes
over for de forsk. Lande, alt efter den
Behandling, sp. Produkter nyder i vedk. Land.
Satserne selv er i øvrigt forhøjede stærkt ved
de forsk. Revisioner, saaledes 1892, 1906 og
1920; f. Eks. for Bomuldsvarer virker de
gældende Satser nu ganske prohibitivt, saaledes
at den indenlandske Industri har faktisk
Monopol paa en Række Produkter. Under
Traktatforhandlinger, der 1922 har fundet Sted med
Frankrig o. fl. a. Lande, har S. dog maattet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
