- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1003

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Industri) - Spanien (Handel og Omsætning)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indgaa paa forsk. Lempelser. S. har
Eksporttold paa Korkaffald, diverse Malme og
Mineraler m. v. Beskyttelsen har imidlertid ikke
kunnet hjælpe Industrien over indre
Vanskeligheder, den har at kæmpe imod:
Kapitaldannelsen er kun ringe, og Kapitalen er ret
tilbageholdende over for industrielle Foretagender;
Kommunikationsforholdene er ikke gode
undtagen for de Industrier, der ligger ved de
større Havne; Industrien er belastet med store
Skatter og Afgifter og staar tilbage i teknisk
Henseende; der anvendes et forholdsvis stort
udenlandsk Personel af Teknikere, ligesom der
i mange Foretagender er anbragt fremmed
Kapital. I hvilket Omfang dette i Alm. er
Tilfældet, og om Udviklingen nu bærer i anden
Retning, er det vanskeligt at danne sig noget
Skøn over.

S. er umaadelig rigt paa Vandkraft — kun
faa Lande i Europa har saa mange »hvide
Kul« — og under Verdenskrigen og de flg.
Aar er Udnyttelsen af denne Vandkraft gaaet
betydeligt frem, saaledes at der nu er en
Mængde store og smaa Kraftværker paa i alt
1 Mill. H. K.; de største ligger ved Ebro og
forsyner Katalonien med elektrisk Kraft og Lys
(bl. a. Fuerzas y Riegos del Ebro).
Elektriciteten har igen medført Anlæget af
Fabrikker for Tilvirkning af kem. Produkter:
Svovlsyre, Kalcium, Karbid, Potaske, Superfosfat (c.
50000 t) m. v., hvorved S. efterhaanden vil
kunne forsyne sig selv og støtter sit Landbrug
og andre Industrier (Sæbefabrikker,
Uldvaskerier o. a.). Under Verdenskrigen er ligeledes
Bearbejdelsen af Landets egne Mineprodukter
gaaet frem ved Anlæget af moderne Jern- og
Staalværker (c. 800000 t Jern og Staal) og
Kobberværker (Kobberudvinding ved
Elektricitet); man er ligeledes gaaet over til i stigende
Grad i Jernværkerne at anvende Landets egne
Kul; af Koks fremstilles 1,4 Mill. t. Prov.
Biscaya er Hovedstedet for Jernproduktionen.
Kobberet udnyttes i forsk. Fabrikker for Traad
m. v., Jernet i Fabrikker for Tekstil- og
Landbrugsmaskiner, Jernvarer og paa Skibsværfter.
I Forbindelse med den mineralske Industri
bør nævnes Cementfabrikker i Gerona,
Barcelona og Guipuzcoa (Produktionen c. 800000 t).
Den tidligere mest betydende Industri i S. er
den kataloniske Bomulds- og Uldindustri, der
forhen havde et stort Marked i Kolonierne,
men nu fortrinsvis er henvist til det
indenlandske Marked, som den paa den anden Side har
næsten Eneadgang til. Antallet af
Bomuldsvarefabrikker er 750 med 2 Mill. Spindler, af
Uldvarefabrikker c. 2000 med 275000 Spindler.
Barcelona er Hovedstedet for
Bomuldsfabrikkerne, Sabadell, Valladolid m. fl. for
Uldvarefabrikker. I Prov. Murcia og Valencia er der
nogen Silkeindustri, andre Steder Linned- og
Jutevæverier, Tilvirkning af Kniplinger,
Straafletninger (som Hjemmeindustri) m. v.

Inden for Levneds- og
Nydelsesmiddelindustrien er at fremhæve Fiskekonservesfabrikker
i Coruña og Guipuzcoa; i de c. 500 Fabrikker
med 24000 Arbejdere er anbragt megen fransk
Kapital. Af Sukkerfabrikker og -raffinaderier er
der 60, hvoraf mange ligger i Prov. Zaragoza
og Granada, med en Produktion paa 120000 t
Roesukker og en ringe Del Rørsukker; desuden
Chokoladefabrikker (bl. a. i Madrid) og
Bryggerier. I de sydlige Egne samler saa at sige al
Industri sig om Fremstillingen af Vin, tørrede
Frugter, Emballage hertil o. s. v.
Tobaksfabrikationen er Statsmonopol, men bortforpagtet
(Produktionen c. 30 Mill. kg). S.’s
Beskyttelsessystem medfører i øvrigt en stærk Spredning
af Industrien, faglig set; nogen Bet. ud over
den rent lokale synes bl. a., foruden de
allerede nævnte Industrier, at have: Produktionen
af Papir (165 Fabrikker med 37000 t’s
Produktion; bl. a. Cigaretpapir); Glas (29 Fabrikker),
Porcelæn, Lervarer, Fliser o. l. (som Husflid
i Valencia), Korkvarer (Prov. Gerona), forsk.
Trævarer og Møbler, Lædervarer og Fodtøj (bl.
a. paa Balearerne); et spec. Fabrikat, der dog
efterhaanden taber sin Bet., er de saakaldte
Alpargatas, Fodtøj af Hamp, for hvilke der
særlig har været et Marked i Sydamerika.

S.’s mest udprægede Industridistrikter er
Barcelona med Omegn, og Mine- og
Jernværksegnene i Prov. Oviedo, Viscaya m. fl. Madrid
er i særlig Grad Sæde for Forarbejdelsen af
Luksusvarer og finere Arter af Industri og
Haandværk, idet Transportforholdene
vanskeliggør Bearbejdningen af grovere Varer. I
store Egne rundt i Landet mod Nord og Syd
findes saa godt som ingen egl. Industri, men
kun gammeldags indrettet Haandværk til den
stedlige Forsyning.

Handel og Omsætning.

S.’s Omsætning med Udlandet har ikke det
Omfang, som den efter Landets Størrelse, dets
naturlige Rigdomme og Beliggenhed maatte
have Muligheder for at naa. I visse Perioder,
som under Araberherredømmet og efter
Opdagelsen af de ny Verdensdele, har S. indtaget
en mere fremtrædende Plads inden for
Verdenshandelen, men herfra fortrængtes det af
Holland og England; saa længe det endnu var
Moderlandet i et stort Kolonirige, drev det en
betydelig Handel paa Kolonierne og med
Produkter herfra, men denne har, efter at S. er
blevet berøvet alle sine større og mere
værdifulde Kolonier, særlig Kuba, ikke kunnet
opretholdes som hidtil, om end Trafiken paa disse
gamle Handelsveje stadig udgør en ret
betydelig Del af S.’s hele udenlandske
Vareomsætning. S.’s mange Krige og indre
Stridigheder har i øvrigt lagt Handelen Hindringer i
Vejen, og hertil kommer hos Befolkningen en
vis Mangel paa Sans for Handel som Erhverv,
saaledes at endog f. Eks. Udførslen af
Sydfrugter for en ikke ringe Del er i Hænderne
paa fremmede Handelshuse. Endelig virker
den stærkt protektionistiske Politik, som S. i
en Aarrække har drevet, og stadig
opretholder, hemmende paa Omsætningen med
Udlandet (se under Industri).

Tallene for Værdien af Ind- og Udførslen har
for en Aarrække stillet sig saaledes (Mill.
Pesetas):
IndførselUdførsel
1892850760
1902921850
191211401145
192230421400
192330621592

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/1035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free