Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Undervisningsvæsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pesetas; 1920 var Tallet 80307299 Pesetas. Fra
6. til 12. Aar er Børnene skolepligtige, og i
hver Kommune paa 500 Indb. skal iflg. Loven
findes en Almueskole. Der opgives for 1916 et
Antal af 24344 Statsskoler, 6367 private
foruden 116 ledede af Udlændinge, hvortil af
Lærere henh. 24789 og private 8124, med et
samlet Elevantal af 1133557. Skolen, som vel ikke
er konfessionsløs, men 1870 løst fra
Forbindelse med Kirken, kan kun ufuldkomment siges
at løse sin Opgave: utilstrækkelige
Lærerkræfter, utilstrækkelig Lærerløn og alt for slap
Kontrol gør hyppig Opdragelsen illusorisk;
mange Skoler eksisterer kun paa Papiret. Dog
har Loven 1921 skærpet Tilsynet og gjort
Skoletvangen effektivere og i det hele bedret
Folkeskolen. Statsskolelærernes Uddannelse
foregaar ved Seminarier, escuelas normales; den
har hidtil været tarvelig nok, og megen
Humbug har hersket derved; dog forbedredes den
ved Loven 1921. Skolelærerseminarierne er iflg.
de nyeste Opgivelser 91 i Tallet, nemlig 43
for Lærere, hvilke besøges af 6182 Elever, og
48 for Lærerinder, besøgte af 11282.
Lærerlønningerne var længe jammerlige, endnu 1916
ofte under 500 Pesetas, og disse blev i mange
Tilfælde ikke engang betalte. 1888 skyldtes der
Standen endnu 6 Mill. Pesetas, og det er
under saadanne Forhold begribeligt, at Skole
efter Skole lukkedes, og at Lærerne søgte andet
Erhverv — ell. greb til Tiggerstaven. Siden
1921 er Forholdene dog noget forandrede, og
Statstilsynet med Kommunerne gjort noget
mindre nominelt. 1922 oprettedes
Fortsættelseskursus. Her maa i høj Grad fremhæves
Historikeren Altamira’s dygtige Indsats som
Direktør for Folke- og Forskolevæsenet.
Privatskoler er væsentlig i Gejstlighedens Hænder, og
af religiøse Ordener beskæftiger især
Jesuiterne og Piaristerne, los Escolapios (af escuela
pia, barmhjertig Skole), sig med Undervisning;
ogsaa mellem Lærerne ved Statens
Undervisningsanstalter findes temmelig mange
Gejstlige. De jesuitiske Skoler roses for god
Disciplin og ret frisindet Opdragelse, dadles kun fra
yderlig radikal Side. Nævnes maa ogsaa de
gode Avemaria-Skoler for de Fattigste, som
først oprettedes i Granada af Kannikken
Andrès Manjón paa Sacro Monte (d. 1923).
Skolernes Lokaler, Materiel, Lærebøger,
Undervisningsmetode har naturligvis ogsaa ladet saare
meget tilbage at ønske. Alligevel har f. Eks.
Børnehaverne efter den Frøbel’ske Metode slaaet
ret godt an i S., ligesom ogsaa
Montessori-Undervisning indførtes af Siurot; heller ikke
mangler heldige Forsøg med gensidig
Undervisning, Friluftsskole, Skolebespisning og
-sparekasser. — Resultatet af Mislighederne er
det forstaaelige, men ret beskæmmende, at
endnu 1889 kunde af Landets Befolkning lidt over
68 %, deraf flest Kvinder, hverken læse ell.
skrive, og mellem 3 og 4 % kun læse.
Analfabeternes Tal var 1900 63 %, 1910 59 %
(ɔ: 11867455) og angives nu kun at være 25 %,
naar Børn under 11 Aar fraregnes. Bedst er
Oplysningen i Barcelona, lavest staar
Provinsen Guipuzcoa, de baleariske Øer o. fl. med
indtil 75 %.
Siden 1845 er et Antal Institutos de segunda
enseñanza bestemte til at meddele den højere
Undervisning og forberede til Universiteterne,
gennem et 6-aarigt Kursus, omfattende de
humanistiske Fag og Realfagene. Tallet paa saadanne
Stats-Institutos opgaves henimod 19. Aarh.’s
Slutning til 61; 1921 var Antallet 215 i alt, med
52288 Elever, hvoraf 5067 kvindelige. Dertil
kommer en Del tilsvarende private, især
gejstlige Colegios, ogsaa under Statens Opsyn. Dette
føres, gennem en Inddeling af Landet i 11
Universitetsdistrikter, af vedk. Univ.’s Rektor.
Særlig maa nævnes den 1918 med Statstilskud
oprettede Instituto-Escuela i Madrid, en
Mønsterskole efter højmoderne Principper (ingen
Lærebøger) med begrænset Elevantal og spec.
uddannede Lærere, som forbereder til
Studentereksamen (bachillerato), der ikke maa tages
før det 18. Aar. Den er oprettet af Junta para
Ampliación de Estudios og talte 1922 523
Elever af begge Køn. — Den højere Undervisning,
der meddeles afbrudt af lange Ferier,
karakteriseres som mere Instruktion end Opdragelse,
med stærkest Sigte paa det rent praktiske: at
tjene Penge og naa i Embede, og med
tilsvarende Forsømmelse af Religions- og
Moralundervisning. Der klages over Indskrænkning af
Latinundervisningen og dermed følgende
»incultura«, der mangler Alvor i Undervisningen,
Eksamensresultaterne er upaalidelige. De
højere Pigeskoler (Colegios de señoritas) er stærkt
klerikalt paavirkede; ogsaa for disses
Udvidelse har Rafael Altamira (s. d.) gjort et stort
Arbejde i de senere Aar.
Af Universiteter har Landet 11, i Barcelona,
Granada, Madrid, Murcia, Oviedo,
Salamanca, Santiago, Sevilla, Valencia, Valladolid og
Zaragoza. Med Undtagelse af Murcias helt
nye (1915) og Madrids Universidad Central,
der er temmelig nyt og egl. at betragte som
en Fortsættelse af Alcalás, da dette ophævedes
1836, er de af anselig Alder: Oviedos, det
yngste efter det i Hovedstaden, er stiftet 1580,
de andre mest i Beg. af 16. Aarh., Salamancas
og Valladolids er endog fra 13. Aarh. 1921
havde de tilsammen over 700 Professorer og
Docenter, og 23508 Studerende, hvoraf 920
kvindelige. Madrids Univ., som alene har alle
Fakulteter og forbereder til Doktorater, havde
heraf de 8958 (344 kvindelige); dets
Studenterantal var 1925—26 9290. De andre Univ. har
kun et Par Fakulteter, især juridiske og
medicinske. Dog bemærkes, at Tysk og Engelsk
doceres væsentlig kun i Handelsskolerne og
særlige Institutos (Escuela Central de Idiomas
i Madrid), og Teologien har siden 1868 været
henvist til Seminarios conciliares og en Slags
gejstlige Højskoler i Burgos, Tarragona,
Granada o. s. v. Anset er sidstnævnte Bys
Retsfakultet paa Sacro Monte. For juridiske
Studerende kræves et forberedende Kursus i
Sprog, Filosofi og Historie, for medicinske et
lgn. año preparatorio i Kemi, Fysik o. a.
Naturvidenskaber. Fra fl. af Universiteterne er
udgaaet Extensionsbestræbelser
(Folkeuniversiteter). Højere Studier drives yderligere af
Institutioner som Junta para Ampliación de
Estudios, stiftet 1907 under Ramón y Cajal med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
