Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Undervisningsvæsen) - Spanien (Sprog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gammeldags Kollegieindretning og flere Grene,
især Instituto Nacional de Ciencias og Centro
de Estudios Históricos, som udsender dygtige
Arbejder; Institution libre de Enseñanza,
oprettet 1876 som Modvægt mod de katolske
Universiteter, omfattende baade højere Skole og
videnskabelig Undervisning efter meget
moderne Principper (Fællesopdragelse, ingen
Eksamener), præget af Francisco Giner de los
Rios’ ædle Personlighed (d. 1915); et
omfattende Instituto Geográfico y Estadistico samt
det 1907 stiftede Institut d’Estudis catalans i
Barcelona, hvis Arbejde for alle Arter
katalansk Kultur fortjener at fremhæves med stor
Honnør. Et lgn. findes for de baskiske
Provinser. I Rom har S. oprettet en Escuela española
for Arkæologi og Historie, medens de
sydfranske Universiteter holder et Institut français i
Madrid med Feriekursus og
Gæsteforelæsninger. Overhovedet findes Skoler oprettede af
baade tyske og fr. Privatpersoner, der har
villet bøde paa de mangelfulde Forhold. Rent
faglige Undervisningsinstitutioner gives der
mange af, og enkelte af disse omtales med Ros
fra kompetent Side. Der er Land- og
Søkrigsakademier, Handels- og Navigationsskoler,
Kunstakademier og tekn. Institutter, et
Musikkonservatorium, Ingeniør- og
Landmaalerskoler, en Landbohøjskole, Veterinærskoler, et
Bjergværksakademi, en Husholdningsskole
(escuela de hogar), de allerfleste i Madrid. Der
findes 28 Blinde- og Døvstummeinstitutter,
hvortil Statens Bidrag 1917 var 481000 Pesetas.
Der mangler saaledes ikke Interesse og
Bestræbelser for at følge med — i det Ydre i alt
Fald; ej heller mangler enkelte dygtige
Pædagoger; men de er aabenbart for faa og
formaar ikke tilstrækkeligt mod rodfæstede
Mangler og alm. udbredt Slaphed.
(E. G.). Hans Aage Paludan.
Sprog.
Spansk er et romansk Sprog. Det er
Rigssprog i Kongeriget S. og tales desuden i store
Dele af Mellem- og Sydamerika, paa
Portorico, Cuba og enkelte andre Øer. Man har
beregnet, at det i vore Dage tales af omtrent 44
Mill. Mennesker; i Udbredelse kommer det
saaledes efter Engelsk, Russisk og Tysk. I 16. og
17. Aarh., da S. var blevet et Verdensrige, var
Spansk det dominerende Sprog i Europa og
indtog den Stilling, der senere er tilfaldet
Fransk. Nu er Forholdene betydelig ændrede.
De ældste Spor af sp. Ordformer træffer vi
hos Isidor af Sevilla (d. 636) i hans Origines;
her læses f. Eks.: Astrosus, quasi malo sidere
natus; det sp. astroso har bevaret
Betydningen ulykkelig til vore Dage. Fra de flg. Aarh.
findes forsk. Glossarer, jur. Aktstykker,
Pønitentialer, Krøniker o. s. v., der indeholder
interessante Vidnesbyrd om Folkesproget. Den
første sammenhængende Brug af det træffes i
Dokumenter fra Slutn. af 12. Aarh.; fra
samme Tid skriver sig ogsaa de ældste litterære
Tekster (E. Monaci, Testi basso-latini e
volgari della Spagna [Rom 1891]).
Det metodiske Studium af sp. Sprog
begynder paa Renaissancetiden og grundlægges af
Antonio de Lebrija, hvis Hovedværker
er Gramática sobre la lengua castellana (1492),
Lexicon latino-hispanicum et vice versa o. s. v.
(1492), Reglas de ortographia (1517). Han fik
mange Efterfølgere og Efterlignere i S., af
hvilke de fleste dog nærmest maa kaldes
Dilettanter. Den filologiske Dilettantisme herskede
der endog længe efter, at Diez (s. d.) havde
grundlagt den romanske Sprogvidenskab. Først
i den allernyeste Tid træffer vi sp.
Sprogforskere, der er fuldt fortrolige med den moderne
Videnskabs Metoder (Cuervo, Menéndes Pidal).
Uden for S. har derimod sp. Sprogstudier lige
siden Diez’ Fremtræden været dyrkede med
Held af Forskere som A. Mussaña, J. Cornu,
Morel-Fatio, G. Baist, K. Vollmöller, C.
Michaëlis, E. Gorra, Aake Munthe, Carrol Marden o. a.
Dialekter. Man skelner mellem følgende
Hoveddialekter: Kastiliansk (el castellano),
Aragonesisk, Asturisk (el bable), Leonesisk,
Navaresisk og Andalusisk (det maa mærkes, at
Dialekten i Galicien [el gallego] hører til
Portugisisk, og at Katalansk staar Provençalsk
nærmest). Disse Dialekter var alle opr. sidestillede
og ligeberettigede som Litteratursprog, men ved
samvirkende politiske og litterære
Omstændigheder hævedes efterhaanden, særlig ved Alfons
X’s Bestræbelser i 13. Aarh., Kastiliansk til at
blive officielt Rigssprog, og det blev herved
tillige eneherskende som Litteratursprog. Et
tydeligt Minde om, at hvad vi nu kalder Spansk,
kun er en videre Udvikling af den kastilianske
Dialekt, findes i selve Navnet la lengua
castellana.
Ordforraad. Den overvejende Del af det
sp. Ordforraad er af lat. Oprindelse eller
Afstamning. Man maa ved de lat. Ord skelne
mellem dem, der er af folkelig Oprindelse,
Arveordene, der udgør Sprogets egl. Grundstamme,
og de lærde Laaneord, der bl. a. kendetegnes
ved, at de staar den lat. Grundform ganske nær
(familia, espiritu, Sacramento, columna o. s. v.);
undertiden foreligger det samme lat. Ord i to
Former; som Eksempler paa saadanne
Dubletter anføres: Artejo—articulo,
diezmo—décimo, hechura—factura, heñir—fingir,
siesta—sexta o. s. v. Vi finder kun faa og usikre
Rester af Iberernes gamle Sprog; heller ikke
Vestgoterne synes at have udøvet nogen videre
sproglig Indflydelse. Derimod kan der eftervises
et betydeligt Antal arabiske Laaneord, der
væsentligst vedrører de eksakte Videnskaber
(algebra, cifra, zero, azimut o. s. v.), Handel,
Maal og Vægt (almacén, maravedi, arroba,
azumbre, quintal), Agerbrug (arroz, aceile,
algodón, sandia), Krigsvæsen (adarga, alarde,
alfanje, almirante, atalaya) og en Del Udtryk
vedrørende det daglige Liv, Husgeraad o. s. v.
(alfombra, almohada, ajuar, jarra, alcarraza,
alcoba, alquiler, ajedrez). I senere Perioder har
Spansk laant adskillige Ord fra Fransk (jardin,
paje, trinchar, manjar, bajel, sargento, jaula,
jefe, petimetre, corsé, hotel, avalancha,
quinqué); fr. og provençalske Laaneord findes
allerede i det gl. Heltedigt om Cid (afán, ardida,
ardiment, deleit, ofrenda, palafre, vianda, gesta)
og afgiver et interessant Vidnesbyrd om,
hvilken stor Rolle det fr. Epos har spillet ogsaa i
den sp. Litteraturs Udvikling. Fra Italiensk er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
