Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romancesamlinger fra 16. og 17. Aarh. har man fra senere
Tider navnlig Samlinger af den Art sp. Digte
ved Durán samt Wolf og Hofmann. (Disse
Titler findes angivne i Art. Romancero).
Menéndez y Pelayo besørgede et Optryk
af Wolf’s og Hofmann’s Primavera y Flor
[Madrid 1899—1906, 5 Bd] med vigtige
Supplementer af hidtil utrykte Viser og med en
særdeles oplysende Fremstilling af den sp.
Folkeromances hele Væsen og Historie. Et
Hovedværk er ligeledes Milá y Fontanals, De la
poesia heróico-popular castellana (Barcelona
1874).
Det allerede omtalte lille »Mysterium om de
hellige tre Konger« — udg. af K. A. Hartmann
og af Lidforss — haves i et Haandskrift fra Beg.
af 13. Aarh.; mere end halvandet Hundrede
Verslinier har man imidlertid ikke tilbage. Det
har utvivlsomt været bestemt til Opførelse ved
selve Gudstjenesten og stammer rimeligvis
direkte fra de latinske, liturgiske Skuespil, som
opførtes i fr. Byers Kirker. For øvrigt er det
nok saa godt og livfuldt som de af disse, man
kender. Til den episke Kunstpoesi, der var i
Gejstlighedens Haand og mest af opbyggelig og
belærende Art, er at henregne Digtene Libro
de Apolonio, Wida de Santa Maria Egipciaca
og et Par til, hvis Stof i det hele hører til
Middelalderens Fællesgods, og som til Dels er
Overs. fra nord- ell. sydfranske Digte. Det
første Forfatternavn, vi træffer paa, er Præsten
Gonzalo de Berceo’s, der synes at være
født omtr. 1180 og at være død omtr. 1247 (se
Gonzalo de Berceo). Denne gejstlige,
ingenlunde ubegavede og i mange Maader tiltalende
Digter har forfattet versificerede
Helgenlegender og lgn. religiøse Poesier, der har en egen
Ynde, som Glasmalerier i en Kirke eller
Miniaturerne i en Bønnebog. Til hans digteriske
Frembringelser regner adskillige ogsaa, dog
vistnok uden Grund, det lange Alexander-Digt
(Libro de Alixandre), hvori Alexander den
Stores Historie fortælles med samme eventyrlige
Omstændigheder som i det tilsvarende
oldfranske Epos. En ejendommelig Digtning er Poema
de José, om Patriarken Josef’s Historie,
skrevet paa Kastiliansk og i sp. metrisk Form med
arab. Bogstaver, vistnok af en muhammedansk
Maurer (Mudéjar) i Toledo i 14. Aarh.; det er
ikke enestaaende som Vidnesbyrd om litterær
nordspansk Indflydelse hos Araberne. Og som
den første Jøde, der frembringer et betydeligere
litterært Arbejde paa Kastiliansk, er at nævne
Rabbi Sem Tob, der ligeledes i 14. Aarh.
versificerer sine Proverbios morales, hvis
epigrammatiske Sindrighed og Fyndighed undertiden
er uforlignelig. Fra samme Tid er Rodrigo
Yáñez’ Poema de Alfonso XI, vistnok opr. paa
Galicisk, skrevet i en Art rimede Romancevers.
Lidt senere (Slutn. af 14. Aarh.), er en
anonym »Dødedans«, det ældste kendte Digt af
denne Genre i Europas middelalderlige
Litteratur og fængslende ved sin triste Humor. Men
den mest fremragende og karakterfulde af
Periodens Digtere er Juan Ruiz (se Ruiz), el
Arcipreste de Hita, en Skælmsmester af
første Skuffe trods sin gejstlige Værdighed,
aandrig og livfuld i sin brogede Digtbog.
Foruden ham er imidtertid ogsaa at nævne to
Forfattere, der tillige har ydet noget anseligt som
Prosaister: Kong Alfons X, den Lærde, i 13.
Aarh., og i det flg. Kansleren Pero Lopez de
Ayala; den første ved sine paa Galicisk digtede
420 Cantigas, en Saml. Maria-Legender og
Hymner af stor poetisk Værd, med Musik, digtede
i provençalsk Smag og i vekslende Versemaal;
den anden ved Rimado de Palacio, et vidtløftigt
politisk moraliserende Digt med levende
Skildringer af Datidens Sæder og Laster (se
Ayala). Prosaens tidligste Mindesmærker er paa
Latin, til Dels Overs. af Skr fra andre Lande;
den saakaldte »Turpin’s Krønike« fra omkr.
Midten af 12. Aarh. — Del af en Haandbog for
Gompostela-Pilegrimme — og den noget ældre
Disciplina clericalis af den jødisk fødte Klerk
Petrus Alphonsus, en Samling Fortællinger med
belærende Tendens, er af meget
litteraturhistorisk Bet. ved deres Udbredelse hinsides
Halvøen. Ærkebisp D. Rodrigo Jiménez de Rada af
Toledo skriver en sp. Krønike paa Latin i 13.
Aarh., og denne oversættes paa Kastiliansk,
maaske af Forfatteren selv (den sp. Form er
udg. af Lidforss, Lund 1871—72); ogsaa
Lovbogen Fuero Juzgco haves paa Kastiliansk fra
den Tid. Men den egl. Grundlægger af den sp.
Prosa er den lærde Kong Alfons, der var en
sand Polyhistor og dels forfattede, dels
inspirerede mange Slags Arbejder. Foruden »de
alfonsinske Tabeller«, der vidner om hans
astronomiske Interesser, nævner vi
Encyklopædien »Septenario«, hans Skakbog,
Lovsamlingen Las siete Partidas, i en kernefuld, djærvt
veltalende, ofte humoristisk Stil, og Crónica
General; i disse hist. Værker er Indholdet
naturligvis for en Del temmelig uhistorisk, men
Fortælling og Sprog er tit fortræffelige. Ved
Alfons X’s Indflydelse fik litterære Sysler snart
et Hjemsted i de fornemmes Sale, selv blandt
de fyrstelige Personer. Moraliserende
Kompilationer i Prosa og i Vers fremkommer i
Hobetal hos de højere Stænder; Infanten D.
Fadrique, Alfons’ Broder, oversætter ell. lader
oversætte »Bogen om Kvindernes List«, en
Fortællingsamling af orientalsk Oprindelse
(Arabernes »Sindbad«), — ligesom allerede tidligere
den arabiske Fabelbog Calila é Dymna forelaa
paa Spansk —, og under Sancho IV’s Auspicier
bliver den mærkelige, fantastiske
Korstogskrønike til, som hedder La gran Conquisia de
Ultramar og til Dels er Bearbejdelse af Vilhelm
af Tyrus’ Belli sacri historia. Til de fyrstelige
Lægmandsskribenter hører ogsaa D. Juan
Manuel, som indtager en Førsterangsplads
navnlig ved sin El Conde Lucanor, en Samling
meget godt fortalte Noveller med tilføjede
Betragtninger. Ved slige Værker var en spansk
Kunstprosa solidt fæstnet, og Juan Manuel
staar jævnsides med Periodens genialeste Poet,
Juan Ruiz. Som Prosaforfatter af Rang maa
endnu nævnes Kansleren Ayala, den erfarne
Menneskekender og Statsmand, hvis historiske
Skildring af den Tid, han selv havde
gennemlevet, har nogle af de samme Fortrin som hans
satiriske »Hofdigt«.
At der omtr. ved 15. Aarh.’s Beg. — den
kastilianske Kong Juan II’s Regeringstiltrædelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
