Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Castillo har man gode hist. Studier, og han var
Medarbejder ved den store »S.’s Historie«, som
skreves af forsk. Forfattere og udgaves af det
hist. Akademi. I mindre Omfang er en anden
»S.’s Historie« af den fortjenstfulde R.
Altamira, som desuden har skrevet en Del Afh. om
enkelte hist. og litterære Spørgsmaal. Der
haves endvidere gode hist. Monografier af Fidel
Fita, Hinojosa, C. Fernández Duro, M. Danvila
o. a., som slutter sig til de større ældre
Fremstillinger af Toreno, Lafuente og Ferrer del Rio.
Gayangos fik med Rette et anset Navn som
Orientalist; Milá y Fontanals var en udmærket
romansk Filolog; Emilio Cotarelo har udg. en
Række Arbejder over Emner af den spanske
Litteraturhistorie (Tirso de Molina, Iriarte, R. de
la Cruz, endvidere et Bind Estudios de
Historia literaria de España). Intet Navn maaler sig
dog hidtil med Marcelino Menéndez y
Pelayo’s, hvis Virksomhed som
Litteraturhistoriker og Udgiver er formelig fænomenal.
En Gruppe yngre Nationaløkonomer, Jurister o. l.
— som Adolfo Posada — fortjener at nævnes
i Forbindelse med Arbejdet paa »S.’s
Genfødelse«; de havde for en Del deres Virksomhed ved
Oviedos Univ., saa at det syntes, som om det
skulde gaa ligesom med Generobringen af
Landet fra Maurerne, at Nationens Fremgang
udgik fra NV.
Den nyeste Periode karakteriseres, hvad
Skønlitteraturen angaar, fornemmelig ved en
ny Indvirkning N. fra: af den fr. Symbolisme
og Modernisme. Mærkeligt nok kom denne
Retning dog ikke saa meget ind direkte som ad
en ret stor Omvej, nemlig fra det sp. Amerika:
det var en af dettes førende Aander, Rubén
Dario, der vakte en hel Skare sp. Forfattere
af den unge Slægt til at slaa ind paa ny Baner
baade i Indhold og Form (thi ogsaa i det
metriske sker der en Art Revolution). Lyrikere fra
de seneste Aartier, der mere ell. mindre kan
regnes til denne Skole, er Villaespesa, J. R.
Jimenez, Manuel Machado o. fl. En mere
konservativt og nationalt præget Lyriker var J. M.
Gabriel y Galán, det samme kan siges
om den nulevende Antonio Machado. — Paa
Dramaets Omraade har intet Navn faaet den
Bet. som J. Benavente’s, uagtet han altid
har været Genstand for megen Kritik i sit
Fædreland, hvor man nærmest kun har enedes
om at anerkende den fortrinlige Dialog i hans
Stykker. Hans Produktion spænder over mange
Genrer, lige fra lette og muntre Lystspil til
problemdebatterende og naturalistiske Skuespil,
ja endog Sørgespil; de bedste af hans Værker
er vistnok det vittige Los intereses creados og
den gribende Bondetragedie La Malquerida.
1922 tildeltes der ham den litt. Nobelpræmie.
Foruden Benavente er at nævne Brødrene
Quintero med deres livfulde, folkelig
prægede Stykker. Af Prosaforfattere, til Dels
skønlitterære, er der stadig mangfoldige;
betegnende for Roman og Novelle er den psykologiske
Detail, for en Del efter fremmed Mønster. Her
skal nævnes nogle Navne: den for sin
Formfuldendthed beundrede Azorin (Martinez
Ruiz), den noget brede Realist og sociale
Ræsonnør Baroja, den fantastiske,
gammeldags adelige Valle-Inclán, den baade som
Prosafortæller og Dramatiker virkende
Martinez Sierra samt den meget talentfulde,
men kompositorisk noget svage Pérez de
Ayala. Iblandt de Prosaskribenter, som egl.
ikke kan henregnes til første Linie, men som
har haft og stadig har et stort Publikum, er at
anføre F. Trigo, Ricardo León og Pérez Lugin.
Væsentlig at betragte som Tænker er M. de
Unamuno, der har vundet ikke ringe
Tilslutning hos sine yngre Landsmænd, og som
for Danske har den særlige Interesse, at han
er stærkt paavirket af Søren Kierkegaard;
ligesom Blasco-Ibáñez lever han nu (1926) af
politiske Grunde uden for sit Fædreland, og det
samme gælder den ansete. Kritiker Ortega y
Gasset. — At der stadig er Grøde i sp.
filologisk og litteraturhistorisk Forskning, ses f. Eks.
af de dygtige Arbejder, som Rodriguez
Marin har ydet, især som Cervantist.
Ramón Menéndez Pidal har i fl. Værker
vist overordentlig Kendskab til S.’s
Sagnhistorie og Middelalderslitteratur og bragt meget
nyt frem. Gode Navne paa dette Omraade er
ogsaa Américo Castro, Solalinde, Navarro
Tomás og Montesinos. — Om den
sproglig-separatistiske Bevægelse i Kataloniens Litteratur er
talt i Art. Katalansk Litteratur. Ang.
den sp. Litteratur i Amerika, se
Spansk-amerikansk Litteratur. — (Litt.:
Biblioteca de autores españoles, udk. hos
Rivadeneyra i Madrid [1846 ff., afsluttet 1880,
i alt 71 Bd]; L. Lemcke, »Handbuch d.
spanischen Litteratur« [3 Bd, Leipzig 1855—56];
Menéndez y Pelayo, Antologia de poetas
liricos castellanos [Madrid 1890—1908], med
mange litteraturhistoriske Oplysninger; Revue
hispanique [Paris 1894 ff.]; Ticknor, History
of Spanish Literature [3 Bd, 1. Udg., Boston
1849; bedst i den sp. ell. den tyske Overs., som
begge er forbedrede og forøgede]; J.
Amador de los Rios, Historia critica de la
literatura española [7 Bd, Madrid 1861—65, kun
Middelalderen]; J. Cejador y Frauca,
Historia de la lengua y literatura Castellana
[14 Bd, Madrid 1915—22]; J.
Fitzmaurice-Kelly, A History of Spanish Literature [Lond.
1898; bedst i den nyere, fr. Udg. [Paris 1913];
G. Baist, »Spanische Literatur« [i Gröber’s
»Grundriss der roman. Philologie« II,
Strasbourg 1897]; E. Gigas, »Spansk Litteratur« [i
»Illustr. Verdenslitteraturhistorie« ved Jul.
Clausen, II, Kbhvn 1898]; V. Vedel, »Barok i
ital. og sp. Aandsliv« [smst. 1918]; F. Wolf,
»Studien zur Gesch. d. span. u. portug.
Nationallitt.« [Berlin 1859]; Menéndez y
Pelayo, Historia de las ideas estéticas en España
[9 Bd, Madrid 1883 ff.]; samme, Estudios de
critica literaria [5 Bd, Madrid 1884—1908];
samme, La ciencia española [3. Udg., Madrid
1887—89]; A. Morel-Fatio, Études sur
l’Espagne [4 Bd, Paris 1888—1925]; L. Pfandl,
»Spanische Literaturgeschichte« I
[Leipzig—Berlin 1923]; Th. de Puymaigre, Les vieux
auteurs castillans [1. Udg., Paris 1861—62; 2.
Udg. — ufuldendt — smst. 1888—90, ligeledes 2
Bd]; samme, La cour litteraire de D. Juan II
[2 Bd, smst. 1873]; A. F. G. Bell, Luis de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
