- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1021

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Kunst)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mærkes talrige Indflydelser udefra. Særlig i Beg.
den ital. efter de mere ell. mindre kortvarige
politiske Forbindelser (Aragonien og Sicilien
under Alfons III 1285—91), Kong Martin’s
Tilknytning til Italien et Hundrede Aar senere, o. s.
fr.). Der gaar Strømninger fra Frankrig og
Burgund. I Slutn. af Tidsrummet kommer
Norden, især Flandern, med; 1428 gør Jan van Eyck
sin Rejse til S. (og Portugal). L. Borrassa (død
1424) grundlægger den ny kataloniske Skole
(»Tronende Madonna« fra Todos los Santos),
Efterfølgeren Martorell regnes for Mesteren, bl.
a. til den skønne Altertavle (Santo Aniano’s
Indvielse) i San Marcos i Manresa. L. Dalmau
(der havde virket i Flandern og herfra var
fyldt med v. Eyck’ernes Kunst) brød ny Baner
med det fremragende »Raadsherrernes Alter«
(1445, Mus. i Barcelona), dog mindre for
Katalonien, hvor den dygtige Malerfamilie Vergós
udførte ypperlige Værker i lidt gammeldags
Stil (med mønstret Guldgrund), end andetsteds.
Ogsaa Jacomart Baco, der bragte
Valencia-Skolen nyt Blod, arbejdede med Guldgrund, men
var samtidig i sin Menneskeskildring og
Kolorit helt v. Eyck’sk moderne og bidrog stærkt
til den flamske Indflydelses Spredning. I
Kastilien fandt denne særlig gunstig Jordbund under
Henrik IV, der købte mange flamske Billeder.
En Række Malere arbejdede i 2. Halvdel af 15.
Aarh. under stærk flamsk Paavirkning, saaledes
Mesteren fra Klostret de la Sisla
(»Omskærelsen« m. v. i Prado-Museet), P. Berruguete
(»Auto da fe« i Prado), J. Inglés (i Roger v. d.
Weyden’s Art), F. Gallegos (»Korset bæres«,
1470; i Zamora-Katedralen, stilbeslægtet med v.
d. Weyden’s og D. Bouts’ Kunst). Med A. del
Rincón (f. 1446), uddannet under Dom.
Ghirlandajo, senere sp. Hofmaler, kom atter det
ital. Formsyn stærkt frem i kastiliansk Kunst.
Til Tidens ypperste Værker hører »De katolske
Konger i Bøn for Jomfru Maria« (c. 1491), »en
af Prados Juveler«, af ukendt Kunstner (af
nogle tildelt Rincón).

Under Brydningerne mellem flamsk og ital.
Indflydelse tilkæmpede denne sidste sig
efterhaanden Sejren (mange sp. Malere gaar i Lære
hos florentinske og lombardiske Mestre og
vender hjem italieniserede), noget til Skade for den
nationale Kunst, der rundt om i Provinserne
var spiret saa smaat frem gennem indfødte
Kunstneres realistiske Forsøg. Den ital.
Renaissance — og dermed adskillig florentinsk
Manierisme — trænger ind i S., dels over
Valencia, hvor den sætter sig fast i Beg. af 16. Aarh.,
dels fra Andalusien, hvor den ital. Indflydelse
endnu tidligere har gjort sig gældende; i
Kastilien var den ital. Quattrocentisme vel
fremme ret tidlig (Rincón), men mere sporadisk. —
I Valencia virker V. Juanès (d. 1579), »den sp.
Rafael«, der lever paa dennes Tradition, men
giver den en Tilsætning af sp. Mystik; senere
danner F. de Ribalta (d. 1628), der nærmest
slutter sig til Carracci’erne, men ogsaa er stærkt
paavirket af Correggio’s Clairobscur-Skole i
Valencia; hans Indflydelse breder sig til
Aragonien og Katalonien, hvor Kunstlivet dog snart
tørrer ind. I Andalusien er A. Fernandez, der
endnu maler paa Guldgrund, en Forløber for
ital. Renaissance, men ogsaa for en national
Skole. Den af Filip II indkaldte Flamlænder
har vel Roger v. d. Weyler til Udgangspunkt,
P. Campaña (1503—80), Skaberen af det
berømte »Nedtagelsen fra Korset« i Sevillas Katedral,
men slutter sig til Michelangelo’s og Rafael’s
Skole; Luis de Vargas fra Sevilla (1502—67;
mange Fresker) bruger det Rafael’ske
Formsprog, men viser dog en vis Naturalisme i
Typevalget; han raader over dyb religiøs
Følelse. Ude mod Vest, i Estremadura, virker en
højst ejendommelig Kunstner, L. de Morales
(død 1586), hvis asketisk magre linieklare,
lidt kantede, men grandiose Skikkelser
gennemstrømmes af brændende Trosliv. I Cordoba
og Sevilla arbejder P. de Cespedes (d. 1608) og
hans Elev Pacheco. Cespedes, en alsidig,
kultiveret, men upersonlig Maler, der staar G.
Romano’s Retning nær (»Nadveren«), faar ved en
talrig Elevkreds sine maleriske Grundsætninger
udbredte over hele Andalusien. Pacheco,
Skaberen af store Fresker (og Statuernes Polykromist),
tør, lærd og dogmestreng, »Malerkunstens
Teologiker«, gaar endnu videre i ital. Traditioner. Men
Naturalismen, der sidder sp. Kunst i Blodet,
lader sig ikke i Længden holde nede; den
pibler frem overalt, bryder ogsaa ind over
Pacheco’s senere Kunstudvikling og slaar helt
igennem med Roëlas og Herrera. J. de las
Roëlas
(1558—1625), som Kolorist Venetianer
(Tintoretto), er udpræget Realist; hans storladne
Kunst (St Isidor’s Død) paavirker stærkt det
unge Malerkuld, og i Fr. de Herrera (el
Viejo, 1576—1656) er det nationale Drag i sp.
Kunst helt fremme. Han er energisk, voldsom
indtil det raa i sine Udtryksmidler, original.
Hans Kunst kredser om Martyrlidelser, Pinsler
og apokalyptiske Visioner. I Kastilien kom
Italieniseringen med Maleren og Billedhuggeren A.
Berruguete (1480—1561), der slægter Sodoma
og del Sarto paa, Correa, Becerra med hans
talrige Elever etc. Her, hvor Hoffet dominerer,
er Udlændingenes Stilling stærk. Kendt er Karl
V’s og Filip II’s Forkærlighed for Tizian (det
var dog ikke blot ital., men ogsaa flamske
Kunstnere, der indkaldtes til deres Hof). Filip II
lader udføre vældige, dekorative Arbejder til
Escorial, Pardo-Residensen og Madrid’s
Alcazar; han betjener sig hertil af mange ital.
Kunstnere: P. Caxès, Brødrene B. og V.
Carducho etc. Men deres Indflydelse bliver dog
kortvarig. Den dygtige Indlænding Navarrete
(1526—79), den »sp. Tizian«, der ogsaa arbejder
med paa Escorials Udsmykning, har med sin
venetianske Kolorit et ret tydeligt nationalt og
naturalistisk Præg. Flere af de indkaldte
Italieneres Sønner, E. Caxès og Vicente Carducho,
akklimatiseres, føler sig som Spanske og
forbereder ved udstrakt Lærervirksomhed en
national Skoles Dannelse (Carducho’s Elev F. Rizi
etc.). Den berømte Utrechter A. Mor, der
virker i Kastilien og befrugtes af Tizian’s Kunst,
fik megen Indflydelse paa sp. Portrætkunst: A.
Coëllo (Portrætter i sarte graa Toner), Pantoja
de la Cruz (Portræt af den skønne ukendte
Dame i Madrids Prado) m. fl. En Emancipator
for Kunsten i Kastilien er Udlændingen, men
»den spanskeste af alle spanske«, Dom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free