Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Teater) - Spanien (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blomstringstid begyndte sædvanlig om
Eftermiddagen Kl. 2 ell. 3, med Sang og Musik (de
udførende sad paa selve Skuepladsen, der var
uden Fortæppe, uden egl. Dekorationer og med
— efter moderne Begreber — tarveligt
Maskineri), derefter — mest i ældre Tid — en Loa
(s. d.), saa den 3-Akts Comedia med
Entremeses og Dans imellem Akterne, til sidst en Dans.
Forestillingen varede et Par Timer. Der
vrimlede af Skuespillertrupper, som spillede snart
paa et, snart paa et andet Teater, og
Skuepladser fandtes nu i Overflod alle Vegne i S.
Fra 16. Aarh.’s Slutn. og 17. Aarh. nævnes
mange fremragende Skuespillere og
Skuespillerinder, saaledes Alonso og Pedro de Morales,
Jusepa Vaca, Pinedo, Maria de Córdoba y de
la Vega (kaldet Amarilis), Damián Arias de
Peñafiel, Roque de Figueroa, Francisca
Baltasara, Antonia Granados, Maria Riquelme,
Komikeren Juan Rana og Maria Calderón (der fødte
Filip IV Sønnen D. Juan de Austria den Yngre).
Nogle af disse optraadte ogsaa i fremmede
Lande. Den pragtfuldeste Scene i Landet var
den, som Filip IV lod indrette i Slottet Buen
Retiro i Madrid, hvor Festspil af Calderón o. a.
opførtes med stor Pragt og kompliceret
Maskineri, hvorved Slotshaven endda inddroges
under Skuepladsen; ogsaa i Aranjuez gaves slige
Forestillinger. I 18. Aarh. faar sp. Teater atter
et andet Udseende: fr. Smag og fr. Repertoire
gør sig fornemmelig gældende, og ved Siden
heraf den italienske Opera, som højlig yndes
af Filip V og Ferdinand VI. R. de la Cruz’
Saineter (s. d.) er dog en Tilflugt for det
Publikum, som har bevaret Kærligheden til det
nationale Drama, og helt forsømmes heller ikke det
gl. Repertoire. Teaterlyst og Skuespiltalent er
endnu usvækkede, og 18. Aarh. staar endda
særlig højt — synes det — m. H. t. begavede
Fremstillere: den alsidige Maria Ladvenant
(død 24 Aar gl 1767), »la Tirana« (egl. Maria
del Rosario Fernández), Saineteskuespilleren
Garrido og hans kvindelige Pendant »la
Caramba«, mod 18. Aarh.’s Slutn. i det højere
Skuespil Rita Luna og den udmærkede Tragiker
Isidoro Máiquez. — 19. Aarh.’s 3. Tiaar bringer
den nyspanske sceniske Romantik og med den
en Genoplivelse af den ældre; samtidig opføres
dog meget af Scribe o. l. udenlandske
Forfattere. De største Skuespillernavne fra den Tid
er José Valero, Carlos Latorre og Julián Romea,
hos hvilke en hel Rk. romantiske Helte- og
Elskerfigurer faar Liv; lidenskabeligst var
Valero, Romea tillige en fremragende Komiker,
ligesom Arjona. Skuespillerinderne Matilde
Diez og Teodora Lamadrid stod værdig ved
disse berømte Kunstneres Side og forgudedes
af deres Publikum. Fra de sidste Aartier af 19.
Aarh. er ikke saa betydelige Kræfter at nævne,
om end Rafael Calvo og Antonio Vico var
meget ansete, og Maria Guerrero vandt stor
Berømmelse, ogsaa som Fremstillerinde af
Roller fra det klassisk-nationale Skuespil, uagtet
Publikums Mangel paa Dannelse gjorde hende
disse Opgaver besværlige. En Tid lang, fra
omtr. 19. Aarh.’s Midte, florerede de
elskværdige Syngestykker, komponerede af indenlandske
Musikere og med Emner af sp. Folkeliv, som
kaldes Zarzuelas. Spanierne holder stadig
meget af at gaa i Teatret, men man kan ikke
sige, at den dram. Kunsts Udøvere, bl. hvilke
der dog findes mange Talenter, indtager nogen
særlig anset Stilling i Samfundet. Nogle
Undtagelser gives dog; saaledes vandt Maria
Guerrero et virkelig betydeligt Navn hos sine
Landsmænd, og det samme gælder hendes Mand
Fernando Diaz de Mendoza, Direktør for Teatro
de la Princesa i Madrid. Dette Teater blev
ikke blot i ydre Henseende et af de anseligste
i den sp. Hovedstad. Teatro Español, som man
stadig holder i Live i Egenskab af
Nationalscene, har tit haft vanskeligt ved at slaa sig
igennem; dets Repertoire er dels nyere inden-
og udenlandske Stykker, dels klassiske spanske
Skuespil, disse sædvanlig i omarbejdet
Skikkelse. Det tredie Teater af Bet. i Madrid,
Teatro de la comedia, spiller mest nyere
franske Lystspil, gerne dygtigt overført i spansk
Milieu. En Genre, som stadig trives, er den
saakaldte género chico (»den lille Genre«), der
holder til i Smaateatrene, hvor man køber
Billet til de enkelte Enaktsstykker og for Resten
opholder sig i den tilstødende Kafé. Gæstespil
af fr. og ital. Trupper er ret hyppigt. (Litt.:
[foruden de under Spanien, »Litteratur«
anførte Værker ang. Dramaet] A. Morel-Fatio
og Rouanet, Le théâtre espagnol [Macon
1900, bibliografisk]; Sanchez Arjona, El
teatro en Sevilla en los siglos XVI y XVII
[Madrid 1887]; samme, Noticias referentes a
los anales del teatro en Sevilla desde Lope de
Rueda hasta fines del siglo XVIII [Sevilla 1898];
Pérez Pastor, Nuevos datos acerca del
histrionismo español en los siglos XVI y XVII
[Madrid 1901]; F. Pedrell, Teatro lirico
español anterior al siglo XIX [1895—98], af
Interesse, indeholder bl. a. Musik til
Calderón’ske Stykker; E. Cotarelo y Mori, Estudios
sobre la historia del arte escénico en España
[2 Bd, Madrid 1896—97], om Maria Ladvenant
og La Tirana; samme, D. Ramón de la Cruz
[Madrid 1899]; samme, Isidoro Máiquez
[Madrid 1902]; H. Lionnet, Le théâtre en
Espagne [Paris 1897]; J. Mariscal de
Gante, Los autos sacramentales desde sus origenes
hasta mediados del siglo XVIII [Madrid 1911];
H. Rennert, The Spanish Stage in the Time
of Lope de Vega [New York 1909]; J. Yxart,
El arte escénico en España [2 Bd, Barcelona
1894—96]).
E. G.
Historie.
I. Fra de ældste Tider til det
vestgotiske Riges Fald.
S.’s »forhistoriske« Periode har som i andre
Lande i Virkeligheden ogsaa sin Historie: det
er Stenene, der taler om en svunden Olds
Kultur. Man har paa den pyrenæiske Halvø fundet
smukke Oldsager fra den ældre og yngre
Stenalder, deriblandt ogsaa Lerkar, Stendysser,
Køkkenmøddinger, Værksteder, Levninger af
Beboelser (Huler), fra det sidstnævnte Tidsrum
Rester af Befæstningsanlæg; desuden talrige
Skeletter. Bronze- og Jernalderen har paa
samme Maade levnet os Minder af lgn. Art som
andensteds. Men om de Folkeslag, der i den
tidligste Tid beboede Halvøen, træffer vi kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
