- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1031

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa til »de ufri«, hvis Stilling forbedres, dog
under Rejsninger og Stridigheder. De
privilegerede Klasser omformes selv noget ved
Erobringen af muhammedanske Lande og ved
Indvandring fra Udlandet. Jøderne, som især under
Almohaderne bliver Genstand for Forfølgelser i
Maurerriget, har i 11.—12. Aarh. deres gyldne
Tid under kristne Kongers Scepter; disse
Kongers muhammedanske Undersaatter,
Mudejarerne, faar samtidig megen Bet., i det aragoniske
Rige en ved særlige Love garanteret Stilling, og
de fremmer de Kristnes Tolerance ved den
daglige Omgang; Mozaraberne endelig, med deres
gamle Kristendom bevaret under
Østerlændernes Herredømme, kommer atter ind under sp.
Herrer og havde meget nyt at bringe fra den
Kultur, hvori de havde levet. De sp.
Kongeriger var endnu Valgriger, men Kongerne søgte
at gøre dem arvelige. Adelen og Gejstligheden
mødte til Concilios, undertiden den ene Stand
alene (de hed da Conventus ell. Congregatio);
fra omtr. Midten af 12. Aarh. findes Navnet
Cortes brugt om en Adelsforsamling, og første
Gang, Folkets Repræsentanter er til Stede, er
— synes det — i León 1188; i de aragonske
Cortes synes det folkelige Element at være
indkommet i Løbet af 13. Aarh. Cortes
sammenkaldtes siden af Kongen som hans Raad; men
Lovgivningen havde de kun lidt at gøre med;
den besørgede Kongen, Byerne og de enkelte
Stænder hver for sig, og særlig mærkes en
stærkt voksende Uafhængighed hos
Municipierne, i Aragonien kaldte las Universidades, der
anskaffer sig et borgerligt Gendarmeri (las
Hermandades
). I Aragonien skulde Cortes
efter Loven indkaldes hvert 5. Aar, men det
fandt ikke altid Sted; ved en Rk. Fueros (By-
og Provinslove) var dette Land i øvrigt forud
for de andre kristne Riger i S. (I Katalonien
fandtes ogsaa en stærk Feudalisme, men tillige
en opblomstrende Borgerstand i Kystbyerne,
handels- og søfartdrivende. Greverne af
Barcelona var de andre Herremænds Lensherrer,
men en egl. Centralmagt var der ikke; det
vedblev efter Sammenslutningen med Aragonien,
ligesom der opstod fl. og fl. fri Stæder). De
talrige og forskelligartede Afgifter til Kongen
betaltes i S. endnu saa godt som alene af
Tredje Stand, der tillige havde en Del
kommunale Skatter at betale. Hvad Hærvæsenet
angaar, saa havde alle som Kongens Undersaatter
den Pligt at tjene ham i Krigen. En staaende
Hær var der ikke, snarest en Art Milits: de
adelige og gejstlige Herrer mødte hver for sig
med deres Vasaller og Trælle, naar der skulde
kæmpes. Et godt Kontingent afgav de gejstlige
Ridderordener, særlig de ejendommelig sp.
(Calatrava-, Santiago- og Alcántara-Ordenen),
der opstod i 12. Aarh. og kæmpede under
deres Stormestre. Krigsførelsen var haard og
grusom, tit hvad man vilde kalde uridderlig;
Kongen fik sin Part, naar Byttet deltes. Efter
at Orlogsskibe en Tid havde været udrustede
ved private Midler, begyndte Fernando III at
skabe en kgl. kastiliansk Flaade, under en
Almirante; Galejer var de vigtigste og største
Skibe. Aragonien fik Sømagt ved sin Forening
med Katalonien, hvor der allerede tidlig (i 9.
Aarh.) fandtes en Krigs- og Handelsflaade.
Kirken reformeredes af Cluniacenserne, og
pavelig Indflydelse gjorde sig meget gældende;
en ny Ritus indførtes under Alfons VI af
Kastilien ved omtr. fuldstændig Afskaffelse af den
gotiske (mozarabiske). Kirkers og Klostres
Rigdom er i Stigen; men tillige faar
Tiggermunkenes Ordener stor Udbredelse, ikke blot de
særlig sp. Dominikanere, men ogsaa
Franciskanerne. Men i den gejstlige Stand er der for øvrigt
megen Fordærvelse. Næsten alle Livets
Forhold, ogsaa Familieforhold, karakteriseres i
det hele ved noget anarkisk og uregelmæssigt.

De mauriske Rigers blomstrende Handel og
Industri sank i denne Periode, dog ikke straks,
og navnlig under Almohaderne var der endnu
meget: Sukkerrør og Oliven (ved Sevilla)
dyrkedes stærkt, ogsaa Korn og Hør omkr.
Granada; paa Industriens Omraade maa nævnes
Vaaben, Córdobalæder, Papir (af Klude), Keramik,
uldne Tapeter, endvidere Guld- og Sølvminer.
Handelen paa Afrika og Østerland trivedes
endnu. For Videnskabens og Skønlitteraturens
Vedk. træffer vi Højdepunktet just i dette
Tidsrum (der er ogsaa en glimrende jød. Litteratur)
og tillige en rig Kunstproduktion. I de kristne
Stater tiltog Agerdyrkningen trods de
Hindringer, Forholdene skabte, og Kvægavlen tog
betydeligt Opsving. Industrien udvikledes ved de
fremmede Elementer, Handelen ligesaa, dog
mest udadtil; thi indadtil var der endnu megen
Usikkerhed. De sp. Vines Anseelse, der
allerede daterede sig fra gl Tid, hævdedes i
Udførselen. Kuriøst er det at se, hvordan de
mauriske Paaskrifter paa Alfons VI’s Mønter
røber Efterligningen fra Maurerne, ogsaa
Møntbetegnelsen Maravedi (af morabiti, d. e.
almoravidisk Mønt). Fra 11. Aarh. er det, at stadig
Fremgang i Kultur spores: Studeringer,
Bogsamlinger, Universiteters Stiftelse — det første
i Palencia omtr. 1212, derpaa Salamanca og
Valladolid —, Bygningsværker. Meget barsk og
krigersk er der dog endnu i Sæder og
Dagligliv. Katalanerne udmærker sig ved deres rige
Købmænd og Søfarere, ved deres Markeder,
deres Handels- og Sølove; efterhaanden præges
det daglige Liv iblandt dem af ikke ringe
Velvære, ja Overdaadighed. Riddervæsenet med
Turneringer, Vaabenskjolde o. l. er et
fremtrædende Fænomen i alle de sp. Stater.

III. Til Kastiliens og Aragoniens
Forening
.

Længe lod Tilbageerobringens Afslutning
vente paa sig, til Tider var Maurerkampen
omtr. standset, saa meget var de kristne Riger
optagne af deres indre Kampe. Alfons X af
Kastilien (1252—82) vilde gerne have fortsat
sine Forfædres Værk og havde ogsaa en Del
Held med sig i Beg., men den kastilianske
Adels Modstand var ham en stadig Hindring.
Sine Fordringer paa Navarra og Gascogne
kunde han ikke sætte igennem; men da hans
Moder var af det schwabiske Hus, valgte en
Del af de tyske Fyrster ham 1257 til rom.
Kejser; p. Gr. a. Pavernes Uvilje, hans egen Adels
Opstand og Kongen af Granadas Angreb kunde
han dog ikke hævde Stillingen, og 1271 valgtes
Rudolf af Habsburg. Tronstridigheder mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free