- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1034

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsonede sig med Juan II 1472, der endnu maatte
kriges med Frankrig, som han i sin Nød havde
lovet Roussillon til Tak for Hjælp. Navarra
hørte kun sammen med Aragonien i hans
Levetid; derpaa blev det atter selvstændigt under
Huset Foix. Ved Juan’s Død 1479 besteg hans
Søn Fernando Tronen; som før nævnt, var han
allerede tidligere 1474 bleven Konge i Kastilien
og León ved Ægtøskab med Isabella, Juan II af
Kastiliens Datter.

Som det foregaaende til Dels vil have vist,
gaar gennem hele dette Tidsrum som en rød
Traad Kongedømijnets mere og mere
absolutistiske Tendens — Studiet af Romerretten har
her øvet sin Indflydelse — og en
centraliserende Stræben, som grundlægger en bureaukratisk
Administration i moderne Forstand, med en
Kreds af høje Statsembedsmænd om Kongen (i
Kastilien Kansleren, Konnetablen, den kgl.
Skatmester, endvidere el Alférez del rey og el
Adelantado mayor
), med Hof og Livvagt, idet
de Tropper, Kongen selv holdt, fik mere og
mere at sige i Hæren, med større og større
Enhed i Retsvæsenet, med større og større
Indtægter for Kongen gennem Skatter og endelig
med regelmæssig Arvefølge (Tronfølgertitelen
»Prins af Asturien« daterer sig fra 1388). I
Aragonien er Kongemagtens Fremgang
hurtigere og viser i alt mere afgørende Resultater
end i Kastilien; i sidstnævnte Land havde
Alfons XI’s kloge og dygtige indre Styrelse
fremmet meget, som atter ødelagdes ved Pedro den
Grusomme; senere er D. Alvaro de Luna en
ypperlig Repræsentant for den monarkiske
Politik. Det var den stolte, krigerske, uregerlige
Adel, som ydede Kongemagten den kraftigste
Modstand i begge de romansk-spanske Riger.
Kongerne havde endda selv under
Maurerkampene maattet forøge dens Territorialbesiddelser
ved Gaver, medens den tillige paa egen Haand
skaffede sig erobret Land, ligeledes maattet
skænke den arvelige Rettigheder, anerkende
dens Majorater og finde sig i Ridderordenernes
Udbytte af den store militære Rolle, de spillede.
Men Adelens Tilbagegang er dog kendelig, især
i Katalonien; der er oven i Købet
Dekadencesymptomer hos den selv, og den splittes som
Stand ved, at en Del af den bliver Hofadel.
Men Borgerstanden arbejder sig til Gengæld
frem i Indflydelse, og det er især i 14. Aarh.,
at Samfundet omformes i borgerlig Retning,
hen imod juridisk og økonomisk Lighed; atter
her er Katalonien i første Række. Mere end
een Gang giver Byerne Kongen en kraftig
Haandsrækning i Striden mod det feudale
Aristokrati. I »det kongelige Raad« bliver det
folkelige Element mere og mere fremtrædende,
og Cortes’ Indflydelse er voksende indtil 15.
Aarh.; de er at betragte som en raadgivende
Stænderforsamling. Som oftest staar
Gejstligheden paa Adelens Side; den er mægtig trods
sin sædelige Fordærvelse, besidder Privilegier
i Hobetal, faar sit Gods forøget ved
testamentariske Gaver og har stærkt Tag i Befolkningen
bl. a. ved Pilegrimsfarterne (Santiago de
Compostela). Paven og hans Legater har nu større
Indpas i S. end før, hvad der ved Bispevalg giver
Anledning til Strid mellem Kongerne og
Pavestolen. I Kastilien og León forsvinder
Trællestanden, i Aragonien er der ikke et tilsvarende
Fremskridt i de litegnes Stilling, og i
Katalonien er der store revolutionære Bevægelser
mellem los Payeses (de livegne Bønder) 1462
og 1475. Men selv, hvor den fattige Almue ikke
mere er Trælle, er den endnu forkuet ved
retslig og økonomisk Afhængighed af de adelige
Herrer og af Byernes Borgerstand. Den store
Mudéjarbefolkning blev navnlig under Alfons X
behandlet forholdsvis godt og tolerant, men
Gejstligheden fik siden fremkaldt
Indskrænkninger heri, og de maatte bo i særlige Morerias.
Ogsaa Jøderne gik efterhaanden tilbage i social
Anseelse, uagtet Kongerne, som havde Brug for
dem i finansiel Henseende, tit holdt Haanden
over dem; de blev Genstand for fl. og fl.
Forfølgelser af det menige Folk og for
Omvendelsesforsøg. Mange gik da ogsaa, til Dels
nødtvungne, over til Kristendommen; men de
Jødekristne (Marranos) blev alligevel ogsaa ofte
forfulgte. — Handel og Industri ikke mindre end
Agerdyrkningen er i Opgang; Værkfliden fra
13. Aarh. i alle Byerne, især hvor der findes
Mudéjar’er. Det er dog kun et ringe Antal af
Befolkningen, som øser Rigdom deraf, bl. a. p.
Gr. a. den hemmende Indvirkning, som Staten
udøver ved sine alt for mange Skattepaalæg og
ved Monopoler, ogsaa p. Gr. a. de for det meste
saare slette Veje. Udførselsartiklerne er især
Jern, Staal, Uld, Pelsværk, Klæde, Korduan,
Læder, Voks, Kvægsølv, Vin, Olie, Sukker,
Rosiner o. a. Frugter. Aragoniens Agerbrug staar
tilbage for Kastiliens. Men m. H. t. Handel og
til Industri er Katalonien, Valencia og de
baleariske Øer forud for de andre Lande.
Katalanerne er just for deres Middelhavshandels Skyld
ikke saa stridige som Aragoneserne lige over
for Kongernes Udenrigspolitik. Til den
aragonesisk-katalanske Krigsflaade hørte ikke blot
Kongens Skibe, men ogsaa Børsens samt
Barcelonas egen borgerlige Flaade. Og et velordnet
Kystforsvar stod under la Diputación general.
(Samtidig udvikledes Krigskunsten: Krudtet var
kendt i S. fra 13. Aarh.’s Midte, Artilleri fra
Midten af 14. Aarh.). I Katalonien tilvirkedes
navnlig Klæde, Bomuldstøjer og Atlas;
Søhandelsforbindelserne, maalbevidst og
protektionistisk ledede fra Barcelona, strakte sig ikke blot
til Middelhavet, men ogsaa uden for dette, og
man har gl. katalanske Kort f. Eks. over
Østersøen; allerede 1389 havde Nationen sin Børs i
Brügge. Ridende Poster fandtes allerede i
Katalonien henimod 13. Aarh.’s Slutn. Men ogsaa
Valencia, hvis Landbrug var af megen Bet. og
besad et godt, af Maurerne begyndt
Vandingssystem, ejede en anselig Handelsflaade, der
især havde et godt Navn i Italien. Den
mallorquinske Koffardiflaade var i 14. Aarh. en af
Middelhavets ypperste; Kompasset anvendtes
fra 1272, og der fandtes tidlig berømte
Kartografer; Øerne var rige, veldyrkede og
velbefolkede. Men allerede fra 14. Aarh.’s Midte
begynder Nedgangen i deres Velstand. — De
sædelige Tilstande viser, at den gl. Krigerskhed
og Tarvelighed er ved at svinde; der er trods
megen Overtro ofte ringe Respekt for det
religiøse (men der omkommer ogsaa megen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free