Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
harme ved at befale sine Krigsskibe at forlade
Brest; Ministeren Urquijo, som havde vovet
dette, maatte da ogsaa snart vige Pladsen for
Godoy’s Fætter, Cevallos, og ved
Overenskomsten i Aranjuez (Febr 1801) forpligtede S. sig til
at underordne sin Sømagt helt under fr.
Overkommando. I Spidsen for en fr.-sp. Hær drog
nu Godoy ind i Portugal for at tugte dette Land,
fordi det holdt fast ved den eng. Alliance;
Sejren var let, og »Fredsfyrsten« blev saa beruset
af sin Triumf, at han dristede sig til at føre
kæphøj Tale lige over for Førstekonsulen.
Følgen blev, at denne lod England i Amiens-Freden
(Marts 1802) beholde den sp. Ø Trinidad. En ny
Krænkelse led S., da Bonaparte 1803 solgte
Louisiana — trods sit tidligere Løfte — til de
nordamerikanske Fristater; det kunde gælde
som Modtræk lige over for det af Karl IV
arrangerede Ægteskab mellem hans Søn og en
bourbonsk Prinsesse af Neapel. Samtidig
forlangte Førsteskonsulen sp. Hjælpetropper og
Subsidier til den nys begyndte Krig mod
England; den sp. Regering vægrede sig efter Evne
og opnaaede ogsaa Neutralitet — men
rigtignok kun mod at betale 6 Mill. frc. om
Maaneden i Subsidier (Traktaten i Paris, Oktbr
1803). Da England ikke kunde faa S. paa sin
Side, udførte det den Fribytterstreg at lade en
Eskadre angribe og opsnappe tre sp.
Orlogsskibe; den førte Decbr 1804 til Krig, under
hvilken den forenede sp. og fr. Flaade led
Nederlaget ved Trafalgar 21. Oktbr 1805 efter det
tapreste Forsvar. Men efter den samtidige
Austerlitz-Sejr stod Napoleon saa mægtig, at S.
foreløbig ikke havde andet at gøre end at blive
ved Alliancen med ham. 1806, da det saa ud til,
at den ny Koalition vilde faa Bugt med
Erobreren, forsøgte dog Godoy at imødekomme det
antifranske Partis Ønsker — ved en
kompromitterende Proklamation, som Jena-Sejren
bragte ham bittert til at fortryde. En uventet
Kombination opstod nu: Tronfølgeren, Prins
Ferdinand af Asturien — en lumsk, fejg,
ondskabsfuld og haardhjertet Person — fandt det
belejligt, skønt han hidtil havde været det
fransksindede Partis Modstander, at gøre
Knæfald for Napoleon for at faa Godoy styrtet.
Med denne havde imidlertid den fr. Kejser
faaet en Overenskomst i Stand (Fontainebleau,
Oktbr 1807), hvorefter et fr. Troppekorps
skulde rykke ind i S. og sammen med en sp. Hær
undertvinge Portugal; dette Rige skulde derpaa
deles, og Godoy selv skulde have sin Part
heraf. Men tillige bildte Napoleon Ferdinand ind,
at Tropperne kom just for at staa ham bi i
Striden mod Godoy. I Slutn. af 1807 opdagede
dennes Spioner Tronfølgerens Planer; de
røbedes for Kongen, som lod Sønnen arrestere;
han gjorde straks en ynkelig Afbigt. Men
Godoy’s sidste Time som Minister slog snart.
Junot’s Hær havde erobret Portugal, medens
store fr. Troppemasser opfyldte S.; der var ingen
Tale om at holde Løfterne til S., tværtimod
stillede Napoleon endnu større Krav til det end
før, og i deres Fortvivlelse besluttede
Kongefamilien og Godoy at flygte til Amerika.
Madrids Befolkning og Garnison, ophidsede af
Prinsen af Asturien, besluttede at hindre det,
en Hob stormede Godoy’s Palads i Aranjuez og
slæbte ham i Fængsel, og i sin Skræk
abdicerede Karl IV til Fordel for sin Søn (19. Marts
1808), men sendte samtidig Napoleon en højst
ydmyg Skrivelse. Men Kejseren havde allerede
sine Planer med S., og hans Rænkespil var i
fuld Gang. Medens Murat endnu bestandig laa
med et Troppekorps i Madrid, indbød hans
Herre Ferdinand VII til at komme ham i
Møde ved den sp. Grænse »for at faa Tvisten
med Faderen bilagt og træffe nærmere Aftale
om fælles Politik«. 21. Apr. 1808 var Ferdinand
lokket helt op til Bayonne, hvor Napoleon
modtog ham med den Besked, at »hans Fader,
Kongen af S.« — med Gemalinde og Godoy — vilde
indfinde sig næste Dag, og at det var hans
kejserlige Villie, at baade Karl IV og Prinsen af
Asturien skulde paa det bourbonske Dynastis
Vegne frasige sig S.’s Trone. Efter voldsomme
Scener mellem Forældrene og Sønnen blev de
nødte til at lystre Kejseren, og 8. Maj fandt
Tronfrasigelsen Sted.
Et Modstykke til al denne Usselhed,
Uforstand og Fornedrelse er, hvad der paa samme
Tid skete i Madrid; det er det første Tegn til,
at den ypperlige Naturgrund hos det sp. Folk
paa ny var ved at bryde frem — eksplosivt,
som den har for Skik —, og det blev den første
Beg. til intet mindre end den vældige Erobrers
Fald. Endnu fejres Mindet om 2. Maj 1808, da
Madrids Almue, ført af to Artilleriofficerer,
rejste sig mod Franskmændene i Anledning af, at
disse vilde føre de sidst tilbageblevne
Medlemmer af Kongefamilien bort. Murat’s Kanoner
nedmejede Folkeskaren, og der holdtes blodig
Dom over de Besejrede. En Maaned efter (6.
Juni) udnævnte Napoleon sin Broder Josef,
hidtil Konge i Neapel, til Konge i S.; en
frisindet Konstitution gaves, og allerede 20. Juli drog
den ny Konge ind i sin Hovedstad. Men nu tog
Oprørsbevægelsen Fart i alle Landets
Provinser. Det var de brede Lag, bornerte, forkuede
og udsultede som de var, der med vældig,
elementær Kraft og uforlignelig Offervillighed
rejste sig til Kamp for deres Minder og Tro og
nationale Selvstændighed. Fra den moderne
Civilisations Synspunkt kan man jo nok mene, at
Spanierne havde haft bedst af at faa Del i de
Reformer, som Kong Josefs Regering vilde
have skaffet dem; men hvem vil kunne undgaa at
imponeres af det Heltemod og den Patriotisme,
som S.’s menige Befolkning — i Forening med
Gejstligheden og Landadelen — lagde for
Dagen i den gennem mange Aar fortsatte Krig?
Rundt om valgte man Kommissioner (Juntas)
til at lede Kampen, og Junta’en i Sevilla
stillede sig i Spidsen for hele Bevægelsen, medens
en stor Del af den regulære Armé under
Generalerne Castaños, Palafox o. a. sluttede sig til
den. Dens første store Sejr var ved Bailén (24.
Juli 1808), hvor den fr. General Dupont maatte
overgive sig med 14000 Mand. Nu begyndte
ogsaa de dannede Klasser, som i det hele hidtil
havde holdt med Josef, at svigte el rey intruso
(den paabyrdede Konge). Og fra Nordeuropa,
hvorhen Napoleon havde dirigeret 18000 Mand
af S.’s bedste Tropper, der sammen med et fr.
Korps skulde besætte Danmark som dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
