- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1044

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mere og mere Terrain i Slutn. af hans
Regeringstid. Den argentinske Republik var helt
selvstændig fra 1816, Paraguay fra 1813, Chile
fra 1818, Venezuela og Ny-Granada fra 1824
(her gjorde Spanierne nemlig sejg Modstand),
Peru fra 1825 (Spaniernes store Nederlag ved
Pampa Ayacucha, Decbr 1824), Mexiko fra 1822
(et Forsøg 1829 paa at tilbageerobre dette Land
strandede ynkelig), den sp. Del af Haïti fra
samme Aar. Nu havde S. kun Cuba og Puerto
Rico tilbage; af Kolonier i andre Verdensdele
Filippinerne samt nogle Øer og Kyststrækninger
af mindre Bet.

VI. Borgerkrigene siden 1833 og
Tiden indtil 19. Aarh.’s Udgang
.

Det var en sørgelig Arv, Ferdinand VII ved
sin Død efterlod sit Rige, hvis Styrelse nu var
lagt i Kvindehaand. S.’s Historie er i de flg.
Tiaar en Kæde af indre Stridigheder, hvor
hensynsløs Egoisme og flammende Partihad ret
faar Lejlighed til at brede sig. Hvad der især
er karakteristisk for denne Periode, er de
mange Militærrevolter: de talrige Generaler, hvis
Overflødighed endda forøgedes ved dem, der
kom hjem fra de Kolonier, som de kun daarlig
havde værget, havde nemt et Troppekorps ved
Haanden, og med dette farlige Vaaben lod et
Pronunciamiento, en Opstand mod det
bestaaende, sig altid let iværksætte. Hver Gang et
Parti kommer til Magten, følger regelmæssig
dermed Masseafskedigelser og -ansættelser af
Embedsmænd og Funktionærer lige fra
Provinsguvernører til de monopoliserede
Frimærke- og Tobakshandelers Indehavere.

Enkedronning Maria Cristina var
Regentinde for sin lille Datter. De Liberales
Forventninger skuffede hun snart ved at
proklamere »oplyst Despotisme«; men imidlertid fik
Don Carlos fl. og fl. Tilhængere (»Karlister«),
især i de nordlige Provinser, som Navarra og
Biscaya, hvis nedarvede Fueros (Privilegier)
han lovede at respektere. Dronningen blev da
nødt til at tage et mere frisindet Ministerium,
med Martinez de la Rosa i Spidsen, og en ny
Forfatning gaves 10. Apr. 1834, det saakaldte
Estatuto Real, der søgte at imødekomme de
Konstitutionelles Ønsker uden at træde
Tronens Rettigheder for nær. Et Tokammersystem
indførtes, med et Overhus (Próceres),
bestaaende af kongevalgte Medlemmer samt de
højeste Gejstlige og den fornemste Adel, og et
Underhus (Procuradores) af indirekte valgte
Deputerede; enhver 30-aarig Spanier kunde
vælges; dog bestemtes der en ikke lav
Valgcensus som Betingelse for Valgbarhed. Men af
Rettigheder fik Kamrene ikke mange, hvorimod
Kronen betænktes rigeligt dermed. I den Krig,
som straks var udbrudt efter Ferdinand VII’s
Død, saa det foreløbig ikke godt ud for
»Cristino’erne«: Don Carlos havde fra England
begivet sig til Navarra, hvor han snart havde en
stor Hær til sin Disposition under en genial
Fører, Zumalacarregui, som drog fra Sejr til
Sejr; ikke engang Espoz y Mina, der havde
været en af Uafhængighedskampens tapreste Helte
og nys havde levet som politisk Flygtning i
Udlandet, kunde modstaa ham. Estatuto’et viste
sig aldeles ikke at tilfredsstille det liberale
Parti; Koleraepidemien i Madrid 1834
foranledigede Uroligheder, hvorunder Klostre stormedes
og et Antal Munke myrdedes, da Almuen
troede, at de havde forgiftet Drikkevandet, og
Martinez de la Rosa’s Kabinet røbede sin
Afmagt lige over for en Militæropstand i
Hovedstaden i Jan. 1835. I Juni s. A. begyndte den
karlistiske Armé at belejre Bilbao, som
forsvarede sig med overordentlig Tapperhed; her
dræbtes Karlisternes før nævnte, udmærkede
General, og ikke længe efter lykkedes det
General Espartero at undsætte Byen, hvis
Belejring hævedes i Juli. Skønt Dronningens Sag
saaledes havde taget en Vending til det bedre,
blev Martinez de la Rosa nødsaget af Cortes
Opposition til at demittere: Grev Toreno
dannede det ny Ministerium, men heller ikke dette
fandt man liberalt nok; Nationalmilitsen
organiseredes paa ny, og revolutionære
Uroligheder, hvorved det især gik ud over Klostrene,
rasede snart i Katalonien og andensteds. Da
traadte den dygtige og radikalt frisindede
Bankier Mendizábal til; som Præsident i et nyt
Kabinet opløste han Cortes, der ikke vilde give
ham et Tillidsvotum, erklærede
Munkeordenerne for ophævede og (Marts 1836) de fleste af
Kirkens og de gejstlige Ordeners Besiddelser
for national Ejendom, hvorpaa han lod dem
sælge for dermed at betale Statens Gæld, der
paa den Maade virkelig svandt betydelig ind.
Men ogsaa i de nyvalgte Cortes stødte han paa
en haard Modstand, Dronningen og end mere
hendes »Camarilla« var ham ugunstig og
undergravede hans Stilling, og endelig maatte han
gaa af i Maj 1836. Ministeriet Isturiz opløste
Kamrene, hvad der igen havde Oprør til Følge:
de radikale (Exaltados) raabte paa
Forfatningen af 1812, og en Afdeling Nationalmilits drog
i Aug. 1837 ud til Slottet La Granja, hvor Maria
Cristina var, for at tilkendegive hende Folkets
Villie og i Nødsfald bruge Magt. Hun maatte
give efter, fulgte med til Madrid, afskedigede
Ministeriet, — det ny dannedes af Calatrava,
med Mendizábal som Finansminister —, aflagde
foreløbig Ed paa 1812-Forfatningen og lovede
en ny, der skulde være lige saa frisindet, om
end mere tidssvarende. Atter umaadelig Jubel
— som saa mangen en Gang. De vigtigste
Punkter i Konstitutionen af 1837 er: to Kamre valgte
paa 3 Aar, ligeberettigede, ogsaa Senatet
direkte valgt (idet dog Kronen igen skulde træffe
Udvalg bl. de valgte), Valgcensus for
Vælgerne, absolut Veto, men dersom Kronen ikke
sammenkaldte Kamrene aarlig, havde de Ret til
at møde paa egen Haand. Længe varede det
ikke, før det liberal-konservative Parti (los
Moderados
) traf Anstalter for at styrte det ny
System, og den Mand, til hvem det satte sit
Haab, var Espartero, der just — naturligvis
under stor Begejstring — var rykket ind i
Madrid med en Gardebrigade, idet hans
Nærværelse havde vist sig højst nødvendig af militære
Grunde. Don Carlos truede nemlig i dette
Øjeblik Hovedstaden (Aug. og Septbr 1837).
Karlistkrigen var længe blevet ført med
afvekslende Held; men de fleste Fordele var dog paa
Karlisternes Side. Prætendentens bedste
Generaler var nu Gómez og navnlig den grusomme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free