Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongeparret Genstand for et anarkistisk
Bombeattentat, der dræbte og Saarede en Mængde
Mennesker. Kongeparret selv forblev uskadt, og
denne Begivenhed bidrog stærkt til at øge den
unge Konges Popularitet. I Juli gik Moret af,
og i Løbet af faa Maaneder fulgte Ministerierne
Lopez Dominguez, Moret og Armijo efter
hinanden. Under den sidstnævnte underskrev S.
de internationale Bestemmelser ang. Marokko,
som i Aarets Beg. var blevne udarbejdede paa
Konferencen i Algeciras. Jan. 1907 kom et
konservativt Ministerium til Roret med Maura.
Bestemmelsen om det borgerlige Ægteskab blev
straks ophævet. Cortes opløstes, og Nyvalgene
i April—Maj skaffede Regeringen stort Flertal.
I Maj enedes Frankrig og S. om en Erklæring
angaaende Beskyttelsen af status quo i
Middelhavet. S. droges i disse Aar stadig dybere ind
i de marokkanske Affærer. Det deltog med
Frankrig i Aktionen ved Casablanca og vedblev
at staa sammen med Frankrig under de
forvirrede Forhold i Marokko, skønt mange
Presseudtalelser viste, at Befolkningen ikke udelt
billigede denne Politik, hvis Fordele mange
mente, udelukkende vilde tilfalde Frankrig. Et
Lovforslag om Reorganisation af Marinen vedtoges
1907. Snart blussede Bevægelsen i Katalonien
op igen. I Barcelona fandt Uroligheder Sted.
En Række Bombeattentater gav Regeringen
Anledning til at indbringe en Anarkistlov, der vel
fik Flertal i Senatet, men forkastedes af
Deputeretkamret. Efterhaanden faldt Barcelona dog
til Ro, og Kong Alfonso kunde 1908 besøge
Barcelona, uden at der skete nogen Forstyrrelse.
Stærkere og stærkere optoges S. af
Forholdene i Marokko. Spanske Kapitalister havde
erhvervet Retten til Minedrift i det
nordmarokkanske Kystland, det saakaldte Rif. De havde
erhvervet denne Ret ikke af Marokkos
retmæssige Herre, men af Rebelføreren Er-Roghi, som
en Tid lang havde tilrevet sig Herredømmet
her. Om Udbytningen af Minerne opstod der
Strid mellem Spanierne og Rif-Kabylerne. For
ikke at lade Frankrig ene om alle Fordelene i
Marokko havde den sp. Regering omhyggelig
forberedt sig til en Aktion. Minestriden gav
Anledningen. S. indledede i Sommeren 1909 en
Krig, ikke med det officielle Marokko, men
med Rif-Stammerne. Forholdene var
imidlertid vanskelige, og store Troppestyrker maatte
sendes til Krigsskuepladsen. I S., hvor Nøden
som altid var stor, og hvor Tusinder af
Arbejdere maatte gaa under Fanerne og lade deres
Familier uforsørgede tilbage, opstod en
voldsom Forbitrelse, som sidst i Juli gav sig Udslag
i en Række Tumulter. Flere Steder antog
Bevægelsen ligefrem Karakteren af Oprør,
navnlig i Barcelona, hvor Forbitrelsen særlig
rettedes mod Gejstligheden. Mange Klostre
afbrændtes, og Munke og Nonner blev fordrevne. Først
efter fl. Dages Barrikadekampe i Gaderne var
Opstanden slaaet ned. Nu kom Krigsretterne
i Arbejde, og i Oktbr blev bl. a. den
revolutionære Journalist og Stifter af et stort verdsligt
Skoleforetagende, Ferrer, skudt som en af
Hovedagitatorerne, der havde fremkaldt
Opstanden i Barcelona. Disse Begivenhederne førte til
Maura’s Fald. De Liberale kom nu atter til
Magten med Moret, der efter nogle Maaneders
Forløb afløstes som Konseilspræsident af
Canalejas. Under et meget stort Opbud af
Tropper var Ekspeditionen mod Rif-Kabylerne
imidlertid ført til Ende, og den liberale Regering
hjemkaldte Tropperne fra Afrika, efter at S.
havde opnaaet en strategisk styrket Position
omkr. Melilla. Canalejas indledede under stor
Modstand fra de Klerikales Side en liberal
Kirkepolitik, der bragte S. i spændt Forhold til
Vatikanet. Da Frankrig 1911 paabegyndte den
militære Ekspedition til Fez, indledede S. paa
sin Side et nyt Felttog i Nordmarokko og
besatte Havnen Larache. Oprørsbevægelser i S.
undertryktes haardt og Pressefriheden
suspenderedes. Novbr 1912 blev Canalejas myrdet af
en Anarkist. Ministeriet omdannedes under
Romanones’ Ledelse. Da en radikal Gruppe,
Reformisterne, under Garcia Prieto, skilte sig ud
fra de Liberale, faldt Ministeriet 1913, og et
moderat konservativt Kabinet dannedes af Dato.
Under Verdenskrigen holdt S. sig neutralt.
Romanones, der 1916 havde afløst Dato,
ønskeskede vel at opgive Neutralitetspolitikken og
gribe aktivt ind paa Ententens Side, men kunde
ikke sætte sin Synsmaade igennem og gik af
1917. Hans Efterfølger, Garcia Prieto, Marki de
Alhucemas, maatte snart vige for Dato.
Neutraliteten blev bevaret, men Tilstandene under
Verdenskrigen nødvendiggjorde dog
ekstraordinære militære Forholdsregler, der tyngede paa
Finanserne. Misfornøjelse bl. Officererne gav
sig Udslag i Dannelsen af militære Juntaer,
der bl. a. havde Lønkrav paa deres Program.
Arbejderuroligheder begyndte paa ny. Dato,
der forenede en fast Haand med Reformvillie,
blev bragt til Fald ved Militær-Juntaerne, og
Garcia Prieto, der dannede et konservativt
liberalt Koalitionskabinet, lod Parlamentet opløse.
Ved Valgene Febr 1918 vandt de moderate
Elementer inden for begge Hovedpartier en smuk
Sejr, men ogsaa de katalanske Regionalister
vandt frem. Uenighed inden for Kabinettet
svækkede dette, og S. fik et Ministerium Maura,
der gik af samme Efteraar, efter at en Konflikt
med Tyskland ang. Sænkning af sp. Skibe var
blevet løst ved et Kompromis. Efter et
kortvarigt Intermezzo under Garcia Prieto dannede
Romanones Ministerium paa et Mindretal i
Kamret. Han gjorde Forsøg paa at bringe det
katalanske Spørgsmaal ud af Verden ved at faa
det henvist til en ekstraparlamentarisk
Kommission, der anbefalede et moderat
Hjemmestyre. Dog blev det Gæringen i Katalonien, der
fik Romanones til at falde 1919. Maura overtog
Styret, men havde ligeledes kun en Minoritet i
Kamret at stole paa, hvorfor Cortes blev
opløst. Valgene gav Maura et lille Flertal, men
ikke nok til at holde Kabinettet i Live. Nu
prøvede først Toca, dernæst Allende Salazar deres
Lykke, men 1920 sad Dato atter ved Roret. Han
myrdedes Marts 1921. Under Allende Salazar’s
paafølgende Koalitionsregering blev Forholdene
i Marokko faretruende. S. havde her faaet en
Fjende i den dygtige og krigserfarne Høvding
Abd-el-Krim, der tilføjede Spanierne et svært
Nederlag ved Anual og tog en Mængde Fanger.
General Silvestre dræbte sig selv for ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
