Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
falde i Fjendehaand. Derefter led ogsaa
General Navarro Nederlag over for Abd-el-Krim.
Ministeriet overlevede ikke disse Stød. Men
heller ikke den stærke Regering, som Maura
derefter dannede med de Liberales Støtte,
evnede, trods Fremgang i Marokko, at faa Bugt
med den Desorganisation af Finanserne, som
Marokko-Felttogene medførte. General Weyler
gik af som Generalstabschef, og
Officers-Juntaerne rejste atter Hovedet. I Marokko stod 1922
General Berenguer med 150000 Mand uden at
udrette stort. Maura faldt Marts 1922, og under
Sanchez Guerra’s Kabinet viste der sig en
Gæring rundt om. En Poststrejke besvaredes
med Masseafskedigelser. Den gamle
marokkanske Røverridder Raisuli underkastede sig S. og
hjalp med til at pacificere den sp.
Marokkozones vestlige Del, men han døde et Par Aar
senere. Officers-Juntaerne blev opløste. En
Storm i Parlamentet, der traadte sammen i
Novbr, væltede Ministeriet, og det flg. Kabinet
Garcia Prieto opløste Cortes. Valgene Apr. 1923
fandt Sted under ringe Deltagelse og
usædvanlig stærk Udfoldelse af Valgtryk, hvorved
Regeringen sikrede sig Flertal. En
Transportstrejke i Barcelona bredte sine Virkninger,
revolutionær Terror viste sig i fl. nordspanske
Byer. Ærkebispen i Zaragoza myrdedes,
Mistvivl om Gennemførligheden af Regeringens
»fredelige Indtrængen«-Politik i Marokko
svækkede Kabinettet, der rekonstrueredes Aug. 1923,
men savnede al Autoritet. Kort efter, Septbr,
satte Guvernøren i Barcelona, General Primo
de Rivera, Marki de Estella, efter Mussolini’s
Mønster, et Kup i Scene, hvorved Regeringen
fejedes bort, Forfatningen suspenderedes, og
Kongen overdrog Primo de Rivera diktatorisk
Magt. Vælgerbefolkningen, der var led og ked
af Politikernes Misstyre, modtog Forandringen
med Ligegyldighed. Diktatoren vilde hurtigt
bringe Marokkokrigen til Ende og samtidig
gennemføre sociale Reformer. Han satte
Notabelforsamlinger i St f. de valgte Kommunalraad.
Krigen i Marokko sled sig alligevel hen Aar efter
Aar, og man maatte sluttelig (1925) bestemme
sig til at forhandle med Frankrig om militært
Samarbejde. Krigen fortsattes derpaa af de
Allierede med større Energi, og Abd-el-Krim
maatte underkaste sig i Beg. af 1926 og blev
landsforvist. I Decbr 1925 dannede Primo de
Rivera efter Samraad med Kongen et
Civilministerium, som et første Skridt til
Tilbagevenden til de konstitutionelle Former.
A. C.
(Litt.: 1) Kildesamlinger.
Documentos inéditos para la historia de España [112 Bd,
Madrid 1842—95]; Nuevos Documentos inéditos
para la hist. de Esp. [6 Bd, smst. 1892—96];
Cortes de León y Castilla [smst. 1861 ff.];
Cortes de Aragón, Valencia y Cataluña [smst. 1896
ff.]; Memorial historico español [udg. af det
hist. Akademi, 42 Bd, smst. 1851 ff.]; Boletin de
la Real Academia de la Historia [smst. siden
1877 ff.]; Calendar of State Papers [navnlig
Serien Spanish]; Correspondance de Philippe
II, ved Gachard [5 Bd, Bryssel 1848 ff.];
Morel Fatio, L’Espagne au 16. et 17.
siècles [Bonn 1878]; Recueil des Instructions
données aux Ambassadeurs de France; Espagne
[fra 1649 til 1793, 3 Bd, Paris 1894—99]. 2)
Almindelig Historie. Mariana,
fortsat af Miñana, Historia general de España
[20 Bd, bl. a. Madrid 1817—22]; Masdeu,
Historia critica de Esp. [20 Bd, Madrid
1795—1803]; M. Lafuente y Alcántara, forts.
af J. Valera, Historia general de España [25
Bd, bl. a. Barcelona 1888 ff.]; Lembke,
Schäffer, Schirrmacher og Häbler,
»Gesch. von S.« [gaar til 1558, 8 Bd,
1831—1907]; Rosseeuw St.-Hilaire, Histoire
d’Espagne [14 Bd, Paris 1844—79]; Historia de
España, af det historiske Akademis
Medlemmer, i Enkeltfremstillinger [Madrid 1890
ff.]; Altamira, Historia de Espagña [4
Bd, Barcelona 1900 ff.]. — 3) Enkelte
Afsnit. Dozy, Recherches sur l’hist. et la
litt. de l’Espagne pendant le mouen âge [1.
Udg. Leyden 1849, senere i fl. meget forøgede
Udg.]; samme, Histoire des Musulmans de
l’Espagne [4 Bd, Leyden 1861]; Ranke,
»Fürsten und Völker von Süd-Europa im 16. u. 17.
Jahrh.« I [Berlin 1857]; Prescott,
Ferdinand and Isabella [3 Bd, forsk. Udg.];
Sandoval, Hist. de Carlos V [2 Bd, Pamplona 1634];
Baumgarten, »Gesch. Karls V« [3 Bd,
Stuttgart 1885—92]; Prescott, Philip II [3
Bd, forsk. Udg.]; L. Cabrera de
Córdoba, Hist. de Felipe II [2 Bd, Madrid 1876—77];
H. Forneron, Hist. de Philippe II [4 Bd,
Paris 1881—82]; Cánovas del Castillo,
Estudios del reinado de Felipe IV [2 Bd,
Madrid 1888—89]; Dunlop, Memoirs of Spain
during the reigns of Philip IV a. Charles II
[2 Bd, Edinburgh 1834]; Coxe, Memoirs of
the kings of Spain of the house of Bourbon
[5 Bd, Lond. 1815]; C. Hippeau, Avènement
des Bourbons au trône d’Espagne [2 Bd, Paris
1875]; Baudrillart, Philippe V et la Cour
de France [5 Bd, Paris 1890—1901];
Desdevises du Dezert, L’Espagne de l’ancien
Régime [3 Bd, Paris 1897—1904]; Ferrer
del Rio, Historia del reinado de Carlos III
[4 Bd, Madrid 1856]; Danvila y Collado,
Reinado de Carlos III [6 Bd, Madrid 1891 ff.];
F. Rousseau, Règne de Charles III
d’Espagne [2 Bd, Paris 1907]; Baumgarten, »Gesch.
Spaniens zur Zeit der französ. Revolution«
[Berlin 1861]; samme, »Gesch. S.’s vom
Ausbruch der franz. Revol. bis auf unsere Tage«
[3 Bd, Leipzig 1865—71]; Toreno, Historia
del levantamiento, guerra y revolución de Esp.
[5 Bd, Madrid 1835—37]; Balagny,
Campagne de Napoléon I en Espagne [Nancy 1903
ff.]; Gómez de Arteche, Guerra de la
independencia, 1808—14 [Madrid 1868 ff.]; M.
A. Hume, Modern Spain, 1788—1898 [Lond.
1900]; Alcalá Galiano, Memorias [2 Bd,
Madrid 1886]; León y Pizarro, Memorias
[3 Bd, Madrid 1894—97]; Lauser, »Gesch. S.’s
vom Sturze Isabellas bis zur Thronbesteigung
Alfonsos« [2 Bd, Leipzig 1877]; Pons y
Umbert, Cánovas del Castillo [Madrid 1901];
Danvila y Collado, El Poder civil en
España [6 Bd, Madrid 1885—87]; Gams,
»Kirchengesch. von S.« [5 Bd, Regensburg
1862—79]; V. de la Fuente, Hist. eclesiástica
de España [6 Bd, 2. Udg., Madrid 1873—75];
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
