Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Historie) - Spaniere, hvidkindede - Spaniol - Spanioler - Spaniolit - Spanishtown - Spanjer - Spanning - Spannjer'ske Legater - Spansk-amerikanske Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
E. Schäfer, »Der span. Protestantismus u. d.
Inquisition im 16. Jahrh.« [3 Bd, Gütersloh
1902]; Tapia, Hist. de la civilización española
[4 Bd, Madrid 1840]; L. Pfandl, »Span.
Kultur u. Sitte des 16. u. 17. Jahrh.« [München
(trykt i Kempten) 1924]).
E. G.
Spaniere, hvidkindede, se Høns, S. 135.
Spaniol, fint Snus, tilvirkes i Amerika og
Spanien af røde Havannablade.
Spanioler, bruges særligt om
Efterkommerne af de Jøder, der 1492 fordreves fra Spanien
og bosatte sig i Tyrkiet og Ungarn. Deres
Sprog er endnu en Slags Spansk, iblandet
tyrkiske og slaviske Elementer. (Litt.: P.
Fernandez, Los israelitas españoles [1904]).
Spaniolit, se Falerts.
Spanishtown [’späni∫ta^un], By paa den eng.
Ø Jamaica i Vestindien, ligger 18 km VNV. f.
Kingston paa højre Bred af Cobre og ved
Banen fra Kingston til Porus. (1921) 8694 Indb.
Egnen om S. er en øde, regnløs Slette uden
Skov, men enkelte Steder forsynet med
Vandingsanlæg. Byens gl. Havn er kendt under
Navnet Old Harbour, men nu kun lidet
besøgt. S. var lige til 1869 Jamaicas officielle
Hovedstad. Den anlagdes 1525 af Diego
Columbus under Navn af Santiago de la Vega.
(H. P. S.). M. V.
Spanjer (Søv.), Fjer befæstede paa
Korkplader, som trækkes paa en Snor, der med en
Hvirvel fastgøres paa en Stage. S., der har
Form som en kort Vimpel, anbringes paa
Rælingens luv Side (Vindsiden) paa Sejlskibe og
tjener til at vise Vindens Retning.
C. B-h.
Spanning, Retning af Plade; foregaar ved
Hjælp af Spanhammer. S. af Læder, Syning med
overlagte Rande ved Stikkesting.
(F. W.). D. H. B.
Spannjer’ske Legater, stiftede ved
Testamente af 14. Aug. 1872 af Skomagermester i Kbhvn
Jeremias Elias Spannjer (f. 29. Jan.
1784 i Kbhvn, d. 24. Aug. 1872 smst). Fundats
af 17. Maj 1879, kgl. konfirmeret 10. Juli s. A.
Legaternes samlede Midler beløber sig til c.
2600000 Kr. Af Indtægterne anvendes c. 90000
Kr aarlig »i for det offentlige gavnlig
velgørende Retning«, idet en Rk. Institutioner i Kbhvn,
paa Frederiksberg og andensteds samt forsk.
Trængende kommer i Betragtning. Bestyrelsen
udnævnes af Kongen ell. af Justitsministeriet.
P. B. G.
Spansk-amerikanske Krig. Oprindelsen til
denne Krig (1898) var det cubanske Spørgsmaal,
som i hele 19. Aarhundrede havde været et
Konfliktspørgsmaal mellem Spanien og de forenede
Stater. Cuba var — tillige med Puerto Rico —
den sidste Rest af det stolte Kolonirige, som
Spanien tidligere besad i Amerika, men som
Stykke for Stykke Aar blevet revet ud af dets
Hænder ved Revolutioner. For Amerika var
Cuba en attraaværdig Besiddelse, forsømt
under det sp. Herredømme, men et rigt Felt for
amer. Foretagsomhed, hvis det kunde lykkes
at bringe det ind under de forenede Stater.
Kubanernes separatistiske Tendenser fandt
derfor let Støtte i Amerika. Det sp. Regimente
paa Øen havde fremkaldt en ikke ringe Uvillie
hos Befolkningen baade paa Grund af politiske
og finansielle Forhold. Der dannedes et stort,
spansk-fjendtligt Parti, og dette støttedes af
Amerika, om end ikke aabenbart og direkte,
saa dog for saa vidt som Staternes Regering
saa igennem Fingre med, at der førtes Vaaben,
Ammunition og Penge fra Fristaterne til Cuba
som Hjælp for de Misfornøjede. Allerede
tidligere var Utilfredsheden gentagne Gange
slaaet ud i aabent Oprør, saaledes 1849, 1851,
1854 og 1868 — sidste Gang varede Oprøret i
10 Aar. Et nyt Oprør brød ud 1895, farligere
end nogen Sinde før.
Importen af Landbrugsprodukter til Cuba fra
Amerika indtog en fremtrædende Plads bl.
Stridsspørgsmaalene: man klagede over, at den
foregik — over Spanien. Hertil kom, at talrige
Amerikanere var bosat paa Cuba og her var
udsat for Trakasserier fra Administrationens
Side. Under disse Omstændigheder tog den
offentlige Mening i Amerika kraftig til Orde for
at støtte Cubanerne, og i Apr. 1896 vedtog
Kongressen en Resolution, der tenderede imod at
anerkende Oprørerne som krigsførende Magt.
Den amer. Regering var nu ganske vist mere
maadeholden i sin Stilling til Sagen, men da
Spanien helt nægtede Reformer, saa længe
Oprøret ikke var standset, og da dette fortsattes,
stadig støttet ved Tilførsler fra Amerika,
voksede Spændingen mellem Spanien og
Fristaterne i betænkelig Grad.
Imidlertid var den militære Kommando paa
Cuba i Febr 1896 overgaaet til en ny Guvernør,
General Weyler — man ønskede i Spanien en
kraftigere Bekæmpelse af Oprøret. Kampen
antog fra nu af en forbitret Karakter. General
Weyler slog ind paa en ny Metode —
»Koncentrationerne« —, som gik ud paa at afskære
Oprørerne fra alle Fornødenheder.
Landbefolkningen blev mod ell. med sin Villie samlet i
Byerne, og al Høst blev ødelagt. For den civile
Befolkning opstod der som Følge heraf stor
Lidelse, Nød og Elendighed. I mange Byer
voksede Dødelighedsprocenten til 20 à 25 %. I
Amerika steg Ophidselsen stadig. Men endnu
tøvede Præsident W. Mac-Kinley og valgte,
ligesom sin Forgænger, Cleveland,
Forhandlingernes Vej. Disse førte vel ikke til noget
direkte Resultat, men i Oktbr 1897 kom der et
nyt Ministerium i S.: Sagasta blev
Ministerpræsident, efter at Forgængeren, Cánovas, var
blevet myrdet. Sagasta tilbagekaldte General
Weyler, som afløstes af Marechal Blanca. Der
blev nu tilstaaet Cuba Selvstyre. Men denne
Reform kom for sent, og trods alle Marechal
Blanca’s ærlige Bestræbelser vedblev
Elendigheden paa Øen. Oprørernes eneste Svar paa
Blanca’s fredelige Skridt var »Uafhængigheden
ell. Døden«. Trods Amnesti, Ophævelse af
»Koncentrationerne« og Reformer paa Landbrugets
og Industriens Omraade fortsatte Insurgenterne
Kampen under Maximo Gomez og de Cisneros
Ledelse. Krigen blev blot endnu mere forbitret
og ubarmhjertig ført, ikke mindst fra
Insurgenternes Side, og da den sp. Guvernør kun
var Herre i Byerne, men magtesløs uden for
disse, løb de sp. Reformer for en stor Del ud
i Sandet.
Under alt dette havde Ophidselsen i Amerika
efterhaanden naaet Kogepunktet, og et Par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
