- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1052

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spansk-amerikanske Krig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilfældige Begivenheder fremkaldte Eksplosionen.
Først et uforsigtigt affattet Brev fra den sp.
Gesandt i Washington; det blev opsnappet og
(9. Febr 1898) offentliggjort af cubanske
Agenter og viste sig at indeholde nogle lidet
smigrende Udtalelser om Mac-Kinley. Til Trods for,
at Spanien straks afløste Gesandten og gjorde
de fornødne Undskyldninger, lod Stemningen
i Amerika sig ikke berolige, og nu indtraadte
den Begivenhed, som fik Bomben til at springe.
15. Febr 1898 sprang det amer. Panserskib
»Maine«, der var stationeret i Havanna, i
Luften; der var 253 Døde og Saarede. Helt
opklaret er Grunden til denne Katastrofe aldrig.
Sandsynligheden taler for, at det drejede sig
om et Ulykkestilfælde; men for Almenheden
i Amerika stod Katastrofen straks som en
Forbrydelse; der anstilledes en Undersøgelse,
og Præsidentens Budskab ang. Resultatet af
denne lod temmelig tydelig skinne igennem, at
Spanierne ikke var uden Skyld i Katastrofen.
Paa sin Side erklærede den sp. Regering, at
Spanien ingen som helst Andel havde i det
skete og tilbød at lade Sagen komme for en
international Voldgift. Herpaa indlod den amer.
Regering sig nu ikke. Den fremsatte heller ikke
nogen formel Fordring paa Skadeserstatning,
men Forhandlingerne om Forholdene paa Cuba
antog fra nu af en udpræget skarp Karakter,
som ikke kunde lade Tvivl aaben om, hvor det
bar hen. Forgæves søgte de seks europæiske
Stormagter at mægle; et tilsvarende Skridt fra
Pavens Side havde snarere den modsatte
Virkning end den tilsigtede, og den 18. Apr. 1898
kom Bruddet, idet de forenede Stater
anerkendte Cubas Uafhængighed og forlangte, at
Spanierne skulde rømme Øen; den sp. Regering
svarede ved at tilbagekalde sin Gesandt i
Washington og tilstille den amer. Gesandt i
Madrid hans Passer.

De to Modstandere var lige slet forberedte
paa Krig. Den regulære amer. Hær paa
Fredsfod talte 2143 Officerer og c. 26000 Mand,
spredt over hele det udstrakte Land, en
Styrke, der kun var lidet egnet til at være Kerne
i en national Hær. De enkelte Staters Milits (c.
5800 Officerer og c. 105000 Mand) var for
enkeltes Vedk., f. Eks. New Yorks, ret god,
medens den i andre Stater kun eksisterede paa
Papiret. Denne Milits var nærmest kun bestemt
til Lokalforsvar og temmelig uanvendelig mod
Spanien. Man vilde nu ved Anvendelse af
frivillige bringe den regulære Hær op til 61000
Mand, medens der i øvrigt, ligeledes ved
Frivillige, skulde skabes et passende Kystværn.
Den hele Mobilisering, saavel som den
regulære Hærs Koncentration foregik paa yderst
primitiv Maade, og Resultaterne svarede til
Forberedelserne. Regeringen forlangte, at fra
den 10. Maj skulde 70000 Mand være rede til
Overførelse til Cuba, den Øverstbefalende,
General Miler, erklærede, at Mangel paa
Udrustning og Ammunition gjorde enhver Bevægelse
umulig. Og foreløbig skete der intet.

Spanien havde ikke nogen særlig
Kolonihær. Hver Kolonis Forsvarsstyrke afpassedes
efter Befolkningens Art. Paa Antillerne, hvor
Befolkningen ønskede Uafhængighed, var
Hæren rekruteret fra Hjemlandet; paa
Filippinerne, hvor Befolkningen i politisk Henseende var
meget delt, bestod Hæren derimod for en
væsentlig Del af Indfødte. Paa Cuba raadede
man over 115 Batailloner, 48 Eskadroner, 76
Kanoner, foruden en Del Fæstningsskyts.
Styrken, der var svækket ved Afgang af forsk. Art,
beløb sig til 150000 Mand i alt. Heraf var dog
kun c. 80000 Mand tjenstdygtige, Resten var
paa Hospitalerne, og i det hele taget svarede
Hærens Kampdygtighed paa ingen Maade til
dens betydelige Størrelse. Hæren var tilmed
ganske overordentlig spredt, fordelt i
Garnisoner over hele Øen, mere beregnet paa at
forsvare Byerne og holde Insurgenterne i
Tømme end til at operere mod en fremmed Magts
Krigsstyrker. Befæstningsanlæg af nogen
egentlig Værdi fandtes kun ved Havanna, hvis
Forsvar var ret vel ordnet. Fæstningsværkerne
om Sanjago (se ndf.) var forældede og
temmelig værdiløse. Paa Puerto Rico fandtes
kun en svag Garnison: 5 Batailloner. Paa
Filippinerne, hvor de landmilitære
Operationer i øvrigt kun fik ringe Bet., raadede
Spanierne over 13—14000 Mand, dels spanske, dels
indfødte Tropper.

Operationerne paa Cuba og
Puerto Rico. Som ovf. fremhævet var den amer.
Hær temmelig magtesløs. Den offentlige Mening
forlangte øjeblikkelig Afsendelse af en
Ekspedition til Cuba, men foreløbig var et saadant
Foretagende ganske umuligt: Kun den
regulære Hær var overhovedet anvendelig, og hvad
skulde man i det hele taget udrette med de svage
Midler, hvorover man raadede? Der samledes
ganske vist et Ekspeditionskorps under General
Shafter i Egnen om New Orleans, men hvor og
hvad skulde man angribe? Havanna var
uangribelig, og noget andet rimeligt strategisk Maal
fandtes ikke for et Ekspeditionskorps af en
Størrelse som General Shafters. Krigen
indlededes under disse Omstændigheder paa Søen.
Den amer. Flaade blokerede Havanna. En sp.
Eskadre under Admiral Cervera afgik fra
Hjemlandet til de vestindiske Farvande, men
løb ved Ankomsten til Cuba 19. Maj ind i
Sanjagos Havn, som den foreløbig ikke forlod, og
hvor den snart efter indesluttedes af en amer.
Eskadre under Admiral Samson. Ved
Efterretningen om, at den sp. Eskadre var løbet ind i
Sanjagos Havn, var der pludselig opstaaet et
positivt Maal for den amer. Hær, thi paa den
afsides Del af Øen, hvor Sanjago laa, turde
man regne med ikke at støde paa betydelige
sp. Stridskræfter. 31. Maj fik General Shafter
Ordre til at afgaa til Cuba for sammen med
Flaaden at angribe Sanjago og tage ell.
ødelægge den sp. Eskadre. Det lykkedes imidlertid
kun at bringe Ekspeditionskorpset op paa 16000
Mand, i alt væsentlig dannet af Tropper af den
regulære Hær. Søtransporten fandt Sted under
megen Friktion og store Forsinkelser, dels
fordi man i det hele taget var daarlig forberedt
paa et saadant Foretagende, dels fordi der, som
det synes, herskede stor Uorden ved
Transportens Iværksættelse. Endelig foraarsagede
ogsaa Frygt for sp. Krigsskibes Indgriben nogen
Forsinkelse i Transportens Afsendelse. Først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free