- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1053

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spansk-amerikanske Krig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

14. Juni afgik Ekspeditionen i 35
Transportskibe, eskorteret af Krigsskibe. 20. Juni ankom
denne Flaade ud for Cubas Sydøstkyst, og
Udskibningen fandt Sted ved Baiquiri (c. 14 danske
Mil Ø. f. Sanjago) 22. Juni efter et voldsomt
Bombardement. Spanierne gjorde ingen
Modstand; de havde rømmet Baiquiri, før
Bombardementet begyndte. De amer. Troppers
Udskibning foregik derefter, men med stor
Langsomhed; den varede i 5 Dage, og det svære
Artilleri blev endda først udskibet 2. Juli. Der
havde forinden Landsætningen fundet en
Sammenkomst Sted mellem General Shafter og
Admiral Samson, og Cubanernes Anfører Garcia
tog Del i Forhandlingerne. Disse førte dog ikke
til noget egl. Samarbejde mellem Hær og
Flaade, saaledes som Admiral Samson havde ønsket
det. Admiralen vilde nemlig sammen med
Hærstyrken angribe Forterne ved Indløbet til
Sanjagos Havn, men General Shafter vilde ikke gaa
med hertil, idet han foretrak at marchere lige
løs paa Sanjago.

Sanjago ligger en Mils Vej fra Kysten af en
udstrakt Bugt i den sydøstlige Del af Cuba i
Bunden af den c. 1 Mil lange Fjord, hvor den
sp. Eskadre havde søgt Tilflugt, dækket af
Forter og Miner ved Fjordmundingen. Mod
Landsiden var Byen dækket af nogle forældede
Fæstningsværker, supplerede ved et
Blokhussystem, det hele af meget ringe militær Værdi.
Besætningen bestod af 6000 Mand under
General Linarés. Foruden disse Tropper havde
Spanierne endnu 24000 Mand paa denne Del af
Cuba, fordelt i forsk. Garnisoner, men næppe
mere end godt en halv Snes Mil fra Sanjago.
Men lige saa lidt som Spanierne havde modsat
sig Landgangen, lige saa lidt gjorde de noget
Forsøg paa at hjælpe General Linarés.
Ordningen af General Shafter’s Tropper foregik
under en Del Friktion og Besvær og der gik fl.
Dage, før man var klar til Fremrykning.
Egnen mellem Udskibningsstedet og Sanjago er for
en stor Del bedækket med tætte Skove og Krat,
Terrainet derfor meget uoverskueligt og en
Fremrykning i Hovedsagen indskrænket til
Vejene. Da Fremmarchen endelig kom i Gang,
skete den derfor kun langsomt. Spanierne
havde sendt Styrker frem fra Sanjago for at
opholde Amerikanerne paa fl. Steder, og det kom
til mere ell. mindre alvorlige Fægtninger,
navnlig ved Carrey og San Juan (1. Juli).
Amerikanerne beholdt Valpladsen, idet Spanierne
trak sig tilbage til Sanjago; men General
Shafter’s Tropper var meget medtagne af Kampens
Anstrengelser og af Varmen, og han havde
under alvorlig Overvejelse atter at opgive det
vundne Terrain, skønt man fra de erobrede
Højder ved San Juan kunde beherske Sanjago
og beskyde Byen. Amerikanernes Stilling synes
imidlertid p. Gr. a. Troppernes moralske
Tilstand at have været alt andet end gunstig, cg
General Shafter henvendte sig nu til Admiral
Samson om Hjælp, uden at dette dog førte til
noget Resultat. Men endnu en Gang fremkaldte
vigtige Begivenheder paa Søen en Vending til
Gunst for den amer. Hær. 3. Juli om Morgenen
forlod Admiral Cervera’s Eskadre Sanjago og
blev ødelagt under Forsøget paa at undslippe.
Udfaldet i Kampen ved San Juan synes i
væsentlig Grad at have bidraget til Cervera’s
Beslutning om at forlade Sanjago.

Søslaget ved Sanjago havde en betydelig
moralsk Virkning saavel paa Byens Forsvarere
som for Angriberne. General Shafter fattede
atter Mod og besluttede at fastholde sine
Stillinger, medens Forsvarernes Mod naturligvis sank
stærkt ved Efterretningen om deres Flaades
Ødelæggelse. Det kom til Underhandlinger, og
16. Juli kapitulerede Sanjago. Insurgenterne
blev holdt helt uden for Forhandlingerne, ikke
en Gang Garcia blev det tilladt at komme ind i
Sanjago, trods den ikke ringe Hjælp han havde
ydet Amerikanerne. Disse var fra nu af
uindskrænket Herrer paa Havet, og de kunde
uhindret tage Puerto Rico som næste
Angrebsobjekt. Det gjaldt for Amerikanerne om
fremfor alt at faa hurtige Resultater — Havanna var
alt for vel forsvaret, men Puerto Rico vilde man
sandsynligvis let kunde erobre. Den til
Ekspeditionen bestemte Styrke beløb sig til c. 16000
Mand. 21. Juli begyndte Indskibningen, der
foregik under de samme Vanskeligheder og
med den samme Friktion, som da det gjaldt
Cuba, og den trak ud lige indtil 10. Aug.
Udskibningen begyndte 25. Juli ved Port-Guanica.
Den sp. Besætning paa Puerto Rico var meget
for svag til at kunne modsætte sig Landgangen;
den maatte indskrænke sig til at forberede
Forsvaret af selve Hovedstaden. Trods den ringe
Modstand, Amerikanerne mødte, skred deres
Operationer langsomt frem, og da
Fjendtlighederne 13. Aug. afbrødes af
Fredsforhandlingerne, var der endnu ikke naaet noget
afgørende Resultat.

Kampen om Filippinerne var
nærmest en Søkrig. Efter et Søslag ved Cavite var
det sp. Forsvar i Virkeligheten dødsdømt og
i Øernes Fald kun et Tidsspørgsmaal. Admiral
Dewey fremkaldte uden Vanskelighed Oprør paa
Øerne; dette bredte sig hurtig til Provinserne
Nord og Syd for Manilla, og snart kunde
Insuigenternes Fører Aguinaldo angribe
Hovedstaden med c. 5000 Mand. Angrebet gjorde i Beg.
nogle Fremskridt, men gik snart i Staa foran
Manillas Fæstningsværker. Situationen var dog
yderst alvorlig for Spanierne, thi rundt omkr.
led deres over Øerne spredte Garnisoner
Nederlag paa Nederlag over for de ret energisk
førte Insurgenter. Ogsaa i Manilla var
Situationen alt andet end god. Admiral Dewey
vilde dog ikke bombardere Byen, da han indsaa
det unyttige heri, saa længe han ikke havde
Kræfter til at besætte Byen. Saaledes gik Tiden
indtil ind i Juli Maaned. Imidlertid havde
Amerikanerne udrustet en Ekspedition paa omtrent
10000 Mand, der under General Merritt afgik
fra St Francisco, og i Løbet af Juni og Juli
overførtes til Filippinerne i 3 Transporter. 1.
Transport ankom til Cavite 30. Juni, den sidste
31. Juli. General Merritt besluttede at besætte
Insurgenternes Stillinger, men uden at indlade
sig paa noget Samarbejde med dem. Han fik
dem til godvillig at rømme Stillingerne, som
derefter blev besat af amer. Tropper. Derpaa
blev der planlagt et alm. Angreb paa Manilla:
Bombardement fra den amer. Flaade saavel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free