Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spansk-amerikanske Krig - spansk-amerikansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som fra Land og derefter Angreb til Lands fra
de amer. Tropper; alt tilsyneladende efter alle
Kunstens Regler, men i Virkeligheden en
Angrebsplan baseret paa, at Spanierne ikke vilde
gøre alvorlig Modstand. Og det slog til. 13. Aug.
Kl. 9,35 Fm. begyndte Amerikanerne at beskyde
Manilla, og nogle Timer senere marcherede de
amer. Tropper, uden at møde væsentlig
Modstand, ind i Byen. Kampen fra Spaniernes Side
kan kun betegnes som Skinforsvar; Kl. 1,30
Eftm. kapitulerede Byen. Tabene var meget
ringe paa begge Sider, men 13000 Fanger og et
rigt Bytte faldt i Amerikanernes Hænder.
Krigens Afslutning. Freden.
Sanjagos Fald havde brudt Spaniernes
Modstandskraft, og 26. Juli indledede Regeringen
Fredsforhandlinger, som førte til Freden i Paris 10.
Decbr 1898 (Fredspræliminarierne var allerede
blevet undertegnet i Washington 12. August);
Spanien opgav alle Rettigheder med Hensyn
til Cuba, afstod Puerto Rico og sine andre
Besiddelser i Antillerne saavel som Øen Guam.
Med Hensyn til Filippinerne, saa overlodes de
til de forenede Stater mod Betaling af 100 Mill.
frc. Selve Krigen, der var ført under højst
ulige Vilkaar for de to Parter, havde varet i 4
Maaneder. (Litt.: Davis, The Cuban and
Portorico campaigns; Bridge, La guerre
hispano-americaine; Revue militaire 1899—1900
[Paris]).
O. F.
spansk-amerikansk Litteratur. Om en
saadan kan egl. kun tales, efter at den Periode
var indtraadt, hvori det sp. Amerika ikke mere
var en Samling Kolonier under Spanien. Dette
vil ikke sige, at der ikke frembragtes
Litteraturværker i den ny Verdensdel i Aarh. fra c.
1500 til c. 1820; men noget ejendommelig amer.
finder man ikke hos Forfatterne fra denne Tid,
idet Nationaliteten først efterhaanden udvikler
sig; foreløbig er det de samme
litteraturhistoriske Fænomener som i det sp. Moderland.
Rigtignok har man hist og her, f. Eks. hos
Dramatikeren J. R. de Alarcón, villet finde noget
særligt amer.; men dette er ikke ganske let at
paavise. I det sp. Amerika kan man nok
paapege Emner, der hører denne Verdensdel til,
f. Eks. hos Juan de Castellanos (Elegias de
varones ilustres de Indias) og hos Ercilla
(Heltedigtet La Araucana); men hele det Præg,
disse Forfattere har, er dog det samme som det,
vi møder i den sp. Renæssancedigtning. Der
er Grund til at nævne Bernardo de Balbuena
som en fremragende Lyriker i 16. Aarh., og
foruden ham Cetina. En Ætling af den gl.
indfødte Kongeslægt i Peru var Historikeren
Garcilaso de la Vega, kaldet »Incaen«, hvis Værk
er af virkelig Bet. I Aarhundredernes Løb blev
baade Gongorisme og 18. Aarh.’s Klassicisme
repræsenterede i de forsk. sydamerikanske
Landsdele, og da Selvstændighedsfølelsen kraftig
fremtraadte ved 19. Aarh.’s Beg., træffer man
en patriotisk Lyrik i Quintanas Stil, væsentlig
fremtrædende hos J. J. Olmedo fra Ecuador.
Men da den store Løsrivelse var sat i Værk,
begyndte snart en kraftigere og mere
ejendommelig Litteraturudvikling. Baade Mexiko
og Cuba og de sydamerikanske Republikker har
fra den Tid talrige Digtere og tillige en Del
Prosaforfattere at opvise. Det anseligste og
mest ansete Talent var Andrés Bello (s. d.),
hvis Navn er knyttet til Venezuela og Chile, og
hvis Alsidighed frembragte Værker og
Virkninger paa mange Kanter: han var begavet
Digter, Sprogmand, Jurist, Pædagog, Filosof,
Litteraturhistoriker og Statsmand. Af andre
skønlitterære Forfattere skal her anføres:
Argentinerne Echeverria, udpræget Romantiker, og
J. Mármol, Forf. til den en Gang meget læste
Roman Amalia; endvidere Cubaneren J. M.
de Heredia (Fætter til den fr. Digter af s. N.),
der danner, saa at sige, en Overgang fra
Klassicisme til Romanticisme, Columbianeren J.
Isaacs, hvis Roman Maria besidder mange
Fortrin, og Argentineren Andrade, som er
beslægtet med Victor Hugo ved sin pompøse Lyrik.
Et betydeligt Ry som Filolog vandt R. J. Cuervo
fra Columbia.
Henimod 19. Aarh.’s Slutn. møder man et
mærkeligt Opsving, hvis Følger endnu stadig
fremtræder i den litterære Produktion. Her er
for det første at tage i Betragtning, at
Nationalkarakteren er ved at udforme sig under
Indvirkningen af det gl. Conquistadorblod, det
blødagtige kreolske Væsen, den tropiske
Solglød og Blandingen med de fremmede,
indvandrede Nationer. Der opstaar en voksende
Racebevidsthed: man føler sig ikke blot som
Amerikanere, men tillige som tilhørende den latinske
Race i dens Modsætning til Germanere og
Angelsachser. Men litterært set er det
unægtelig fr. Aandsliv, sOm væsentlig giver det ny
Tidsrum sin Retning, og da først og fremmest
i Digtningen, som i det hele taget meddeler den
sp.-amer. Litteratur sit mest karakteristiske
Præg. Man kaster sig ivrigt over Tilegnelsen
af den fr. Skønlitteraturs Forfattere, lige fra
Victor Hugo over Baudelaire og les Parnassiens
til Verlaine og den senere Skole; og det kan
ikke nægtes, at man undertiden fristes til at
sige, at visse Forfattere har forslugt sig paa alt
dette. Betegnende Egenskaber ved den amer.
Lyrik er snart oprivende Lidenskab, snart
selvopgivende Mismod, saa man gerne kunde tro,
at der mest kun digtedes i Regntiden, — og
begge Dele kommer ofte klart til Syne i
Digternes Livsførelse, — æstetisk Hensmelten i det
Uklare og finsmagende Formnydelse under en
indre Brydning mellem den nedarvede
Katolicisme og friere, ofte meget fri Tænkning; hvad
der hos nogle kan inspirere til kraftigere Toner,
er de voldsomme politiske Partikampe og
Oprør samt de indbyrdes Krige mellem
Republikkerne; ligesom noget nyt kommer frem i
Henseende til Indholdet, er ogsaa hvad Formen
angaar en Emancipering fra den ældre Metriks
Baand at mærke. Hertil kan føjes, at ved den
hyppige malende Skildring af Verdensdelens
rige og afvekslende Natur med dens mægtige
Bjerge, Urskove, vidtstrakte Pampas, Flodernes
uhyre Vandmasser og det sært brogede Dyre-
og Planteliv, faar Digtningen en Tiltrækning og
et Særpræg, som forøges ved de mange eksotisk
klingende indianske Egennavne, der bestandig
træffes paa.
Som sagt, der er Overflod af Lyrik i denne
unge Litteratur, og paa virkelige Talenter er
her ingen Mangel. Som den mest fremragende
Lyriker er der stadig Grund til at anse Rubén
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
