Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanske Støvler - spanske Successionskrig - Spanske Sø - spanske Trin - spansk Flue - Spanskflueplaster - Spanskfluesalve - Spanskgrønt - Spanskgult - Spanskhvidt - spansk Krave - spansk Kridt - spansk Kørvel - spansk Peber - spansk Rytter (en Slags Saddel) - spansk Rytter (i Befæstningskunsten) - Spanskrørspalme - spansk Syge - spansk Vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indvendig besatte med Jernpigge. S. S. lagdes
om Delinkventens Ben, hvorefter de enten
skruedes sammen med et Snoreapparat, i hvis
Løkke en Stang var anbragt, ell. Kiler
inddreves i en uden om Cylinderen værende Ramme.
Paa Antallet af Stangens Omdrejninger ell. af
de inddrevne Kiler beroede Torturens
»Kvalitet«. I yderste Tilfælde medførte s. S. Benets
fuldstændige Knusning.
A. Gl.
spanske Successionskrig, d. s. s. spanske
Arvefølgekrig (s. d.).
Spanske Sø, Betegnelse for den biscayiske
ell. viscayiske Havbugt mellem Spanien og
Frankrig.
E. St.
spanske Trin er en mere dagligdags
Betegnelse for Passage (se Skoleridning).
O. P.
spansk Flue, se Cantharidæ.
Spanskflueplaster (Emplástrum
Cantharidis), Kantarideplaster, benyttes som
afledende og blæretrækkende Middel. Det
tilberedes ved at blande en i Forvejen digereret
Blanding af Spanskflue (Kantarider) og
Olivenolie med smeltet gult Voks og alm.
Terpentin. Et andet, langsomt trækkende
S. (Emplastrum Cantharidis cum Euphorbio),
der virker mildere, tilberedes af Mastiks, gult
Voks, alm. Terpentin, pulveriseret Spanskflue
og pulveriseret Euphorbium.
Drouotsk Plaster er et med Udtræk
af Spanskflue og Kælderhalsbast overtrukket
Silketaft, der i Forvejen er præpareret med en
Husblasopløsning paa samme Maade som eng.
Hæfteplaster (s. d.).
(A. B.). E. K.
Spanskfluesalve (Ungvéntum Cantharidis),
Kantaridesalve, fremstilles af et
Olivenolieudtræk af Spanskflue og gult Voks. Grøn S.
tilberedes af et lgn. Udtræk, gult Voks, Kolofon,
Terpentin, Faaretalg, og en mindre Mængde
Spanskgrønt.
(A. B.). E. K.
Spanskgrønt, se Kupriacetat.
Spanskgult, d. s. s. Auripigment, se
Arsensulfider.
Spanskhvidt, Betegnelsen for forsk. hvide
Farver, for Eksempel Kridt og Vismuthvidt,
navnlig naar de bruges som Sminke.
(O. C.). S. P.
spansk Krave, d. s. s. Fræse.
spansk Kridt, d. s. s. Steatit, se Talk.
spansk Kørvel, se Sødskærm.
spansk Peber, se Capsicum.
spansk Rytter, der i tidligere Tid blev brugt
ved Longering (s. d.), er en Slags Sadel med
2 lodrette Opstandere, c. 30 cm høje, midt i
Sadelen. I Opstanderne findes opefter en Rk.
Huller, hvorigennem kan stikkes tynde
Jernbolte, der bagtil har en Fjeder, fortil et Øje.
I Øjet spændes Hestens Tøjle. Naar Hesten
trækker i Tøjlen, bevirker Fjederen, at
Modstanden bliver jævnt voksende og ikke saa
haard som ved den alm. Longergjord. I Reglen
bruger man ved s. R. 2 Sæt Tøjler, hvert Sæt
spændt i sin Højde paa Opstanderne. Herved
kan man tvinge Hesten til at holde sit Hoved
nøje paa det Sted, man ønsker, men man kan
let gøre Skade ved denne Tvang, og
Begyndere bør i hvert Fald altid nøjes med eet Sæt
Tøjler. Nu om Stunder bruges s. R. mulig hist
og her under Cirkusdressur, men ikke under
Dressur for det praktiske Liv. Fra Hæren er
den f. Eks. ganske forsvundet.
(C. G. B.). O. P.
spansk Rytter anvendes i
Befæstningskunsten til Spærring af Gennemgange i
Pigtraadshegn, og hvor det gælder om hurtig at
tilvejebringe en Hindring, idet man da anvender fl.
s. R. i Forlængelse af hinanden og indbyrdes
sammenbundne. Den s. R. bestaar i Alm. af en
2—4 m lang Bom, dannet af Vinkeljern, til
hvilken der med passende Mellemrum fastboltes
c. 2 m lange Fjedre, mellem hvilke der
udspændes Pigtraad. I Nødsfald kan saavel
Bomme som Fjedre laves af Træ.
Sch. P.
Spanskrørspalme, d. s. s. Rotang (se
Calamus).
spansk Syge, se Influenza.
spansk Vin fremstilles i mange forskellige
Sorter og Kvaliteter. I Nordspanien
produceres betydelige Mængder hvide og røde
Bordvine, som i Reglen er haarde og mangler
Bordeaux-Vinenes fine Buket. Af de mest kendte
kan nævnes Rioja. I Mellem- og Sydspanien
fremstilles mest Likørvine, af hvilke flg. kan
nævnes. Alicante, navnlig den mørkerøde
Vino tinto, der er likøragtig med en stærkt
krydret Buket; ved lang Lagring faar den en
meget karakteristisk, pikant Smag og kaldes,
da Fondellol. — Malaga-Vine (s. d.),
hvortil hører Pedro Ximenes ell.
Jimenez (smlg. ndf.). — Tarragona, af hvilke
de bedst kendte og i stor Mængde udførte er
af Portvinstype, uden dog at naa Oporto-Vinenes.
fine Buket og Smag; de kaldes ofte sp.
Portvin. — Meget lgn. Vine fremstilles i Omegnen
af Valencia. — Størst Bet. har Sherry,
Jerez ell. Xeres, hvide Vine, der dyrkes i
Egnene mellem Mundingerne af Guadalquivir
og Guadalete i Omegnen af Jerez de la
Frontera. Druerne indhøstes sædvanlig i Beg. af
Septbr, hvorefter de henligger 24 Timer i
Solen for at eftermodnes og derpaa presses.
Mosten hensættes til Gæring i Træfade paa en
saadan Maade, at Luften har rigelig Adgang,
og ved Udgangen af Jan. ell. Beg. af Febr er
Gæringen forbi, hvorefter Vinen indeholder
12—13 % Alkohol. Gæringen standses derpaa ved
en Tilsætning af Alkohol, saaledes at det
samlede Alkoholindhold gaar op til 15—20 %, og
Vinen henlægges derpaa til Lagring i store
overjordiske Stenbygninger i Løbet af 3—4 Aar,
efter hvilken Tid den klassificeres, og de bedre
Sorter henligger derpaa ofte endnu i fl. Aar,
inden de sælges. Man skelner mellem fl. forsk.
Sorter, af hvilke flg. kan nævnes: Fino er tør,
lys og meget buketrig; naar den bliver gl,
kaldes den Amontillado. Den typiske
Sherryvin er Oloroso, der er fyldigere og
har mere Farve end Fino. Raya er temmelig
tør. Endnu mere tør og meget buketrig er
Manzanilla fra Omegnen af St Lucar. Af
Vine med megen Sødme og Buket er de mest
kendte Jimenez, der ogsaa henregnes til
Malaga-Vinene, Muskatel, Apagado og
Pajarete. Soleras er ung Vin, til
hvilken er tilsat 7—8 Aar gl Vin, hvorved den efter
en kortvarig Lagring faar en meget fin
Karakter. De unge Vine kaldes undertiden Rancio
(s. d.).
K. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
