Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparbu - sparco - Spardæk - Sparebanker - Sparebuer - Sparekassebog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jørem, Lein, Hegstad, Skei, Lø og Rannem.
Herredet gennemskæres i sin vestlige Del fra
Syd til Nord af Hovedvejen mellem Levanger
og Steinkjer, hvorhos ogsaa
Heil—Sunnan-Jernbanen ligger i samme Strøg med Stationerne
Mære, 115 km, og S., 113 km, samt Vist 119
km fra Trondhjem. Herredet er derhos vel
forsynet med Bygdeveje. Inden for Hovedsognet
Mære findes mange Minder fra Oldtiden, særlig
er her en stor Mængde Gravhøje. I Nærheden
af Borgenfjorden ligger Mære Hovedkirke, der
er en smuk Stenbygning, som antages at være
opført før 1250 og at ligge omtr. paa det Sted,
hvor i sin Tid det berømte Afgudstempel
(Mærin i Sparabú), Hovedtempel for Indre
Trøndelagen, har staaet. Antagen Formue 1923 var
7,8 Mill. Kr og Indtægt 2127000 Kr. (Litt.: A.
Helland, »Nordre Trondhjems Amt«, I—II
[Oslo 1909]).
(P. N.). M. H.
sparco (ital.) er i Handelssproget
ensbetydende med brutto, men bruges kun sjældent.
Spardæk (Søv.), et Dæk over Hoveddækket
af mindre Styrke end dette. Spardækkede Skibe
er forsynet med et saadant Dæk. Rummet
mellem Hoveddækket og S. anvendes til lettere
Ladning og Opholdsrum.
C. B-h.
Sparebanker (norsk), se Sparekasser.
Sparebuer kaldes et Mellemled, der i
hvælvede Broer undertiden indskydes mellem selve
Hvælvingen og den ovenover liggende
Brobane. Simplest er det at udfylde
Mellemrummet mellem disse to med Jord, men ved større
Spændvidder søger man paa forsk. Maade at
formindske Egenvægten af Konstruktionen,
bl. a. ved S., som omtalt under »Broer«, S. 49
(se Fig. 6).
A. O-d.
Sparekassebog. En S.’s væsentligste
Funktion er at give Oplysning om det Beløb, som
dens Ejer har til Gode hos den Sparekasse, der
er Udsteder af Bogen. Indlaansbeviser,
udstedte i Form af Sparekassebøger af andre
Pengeinstitutter end Sparekasser, navnlig af
Banker, betegnes i Alm. som Kontrabøger. Om
disse gælder i alt væsentligt samme Regler som
om Sparekassebøger. — I Alm. vil Forholdet
mellem Indskyderen ell. Sparekassen være
ordnet saaledes, at enhver Udbetaling af det paa
Kontoen indestaaende Beløb sker mod
Forevisning af og Afskrivning i Bogen. Er dette ikke
Tilfældet — f. Eks. hvis Indskyderen kan trække
paa Kontoen ved Checks — udgør Bogen altsaa
ejheller noget Bevis for, hvad der til enhver
Tid indestaar paa Kontoen. Da en saadan Bog
saaledes mangler den væsentligste Side af en
S.’s retlige Natur, kan den ikke anses for en
egl. S., og der ses derfor i det flg. bort fra
disse Bøger. — En S. i egl. Forstand indeholder
en klar og ubetinget Skylderklæring fra
Sparekassen til Indskyderen og er følgelig et
Gældsbrev, der dog i fl. Henseender er undergivet
andre Regler end alm. Gældsbreve. Dette
hænger navnlig sammen med, at Indskyderens
Navn som Regel ikke vil fremgaa af Bogen.
Denne er derimod forsynet med et Nummer,
der svarer til en med samme Nummer
betegnet Konto i Sparekassens eller Bankens Bøger,
hvorpaa Navnet er anført. Da der nu med
Hensyn til Gældsbreve sondres mellem
saadanne, der lyder paa Navn, og
Ihændehavergældsbreve, kan der spørges, til hvilken af disse
Kategorier de alm., blot med et Nr betegnede
Sparekassebøger bør henføres. Man har dog
længe i Teori og Praksis været enige om, at
ogsaa saadanne Sparekassebøger efter deres
Natur og Formaal maa betragtes som
Navnepapirer, lydende paa dens Navn, der er
indtegnet paa Kontoen. Følgerne heraf viser sig
navnlig over for senere Erhververe af
Rettigheder over Bogen. Disse faar nemlig kun
Retten over Bogen, naar de har erhvervet den ved
Overdragelse af en Person, der har været
berettiget ell. legitimeret til at raade over Bogen.
Om en Legitimation foreligger, maa afgøres
efter de alm. Regler desangaaende, der gælder
om Navnepapirer, med den Modifikation, at
den, der er indtegnet paa Kontoen, vistnok
derved maa anses legitimeret til at raade over
Bogen. I alt Fald er den blotte Ihændehavelse
af Bogen ikke tilstrækkelig. I øvrigt gælder der
for Transport af en S. de samme Regler som
om Transport af andre skriftligt konstaterede
Fordringer. Herefter kan en Overdragelse til
Ejendom foregaa formløst, navnlig uden at det
er nødvendigt, at Notering af den ny Ejers
Navn paa Kontoen finder Sted. Forbehold i
Sparekassens Vedtægter om Formregler for
Transport er kun Legitimationsregler, d. v. s.
Udtalelser fra Sparekassens Side om, hvilke
Beviser den vil kræve for at udbetale Beløbet
til den ny Ejer. Men kan denne paa anden
Maade — f. Eks. ved en Dom over den tidligere
Ejer — præstere fuldt Bevis for sin Ret, kan
Sparekassen ikke vægre sig ved at udbetale
Beløbet. Til Pantsætning af Bogen kræves de
sædvanlige Former for Stiftelse af Panteret i
Fordringer. Til Sikring af de saaledes
erhvervede Rettigheder over for senere Erhververe
vil det være nødvendigt, at der finder Notering
Sted i Sparekassens Bøger om Rettighedens
Stiftelse, ell. at S. selv erholder Paategning
derom. Ellers kan den tidligere Rettighed ikke
gøres gældende over for den, der senere i god
Tro har erhvervet Ret over Bogen. Af de alm.
Regler om Fortabelse af Indsigelser mod
Gældsbreve følger, at Sparekassen kun frigøres over
for senere godtroende Erhververe, naar
Udbetalingerne behørigt afskrives i Bogen. — Hvad
Legitimationen som Fordringshaver over for
Sparekassen angaar, vil denne i Alm.
udtrykkeligt have forbeholdt sig Ret til at udbetale af
Kontoen til den, der møder med Bogen. Herved
maa naturligvis underforstaas, at Sparekassen
hverken ved ell. bør vide — f. Eks. p. Gr. a.
Meddelelse fra Indskyderen om, at Bogen er
ham frastjaalet — at Ihændehaveren af Bogen
ikke er berettiget til at hæve paa den. Selv
bortset fra saadant Forbehold kan det maaske
antages, at Sparekassen altid frigøres, saafremt
Bogens Ihændehaver er i Stand til at opgive
Indskyderens Navn. Er der aftalt særlige
Betingelser for Udbetalingen, f. Eks. at der skal
opgives særlige Mærker, Tal e. l. af den, der
vil hæve paa Bogen, er Sparekassen
naturligvis ansvarlig over for Bogens Ejer, saafremt
den har undladt at iagttage det saaledes
vedtagne ell. meddelt uvedkommende de aftalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
