Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 1065 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparganium - Sparks, Jared - Sparkstøtting - Sparlagensprædiken - Sparmannia - Sparre (Spær) - Sparre (heraldisk Figur) - Sparre (Adelsslægter)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sparganium, se Pindsvineknop.

Sparks [spa._əks], Jared, amer. Historiker
(1789—1866), studerede ved Harvard, var en
Tid Unitarpræst i Baltimore, men vendte
tilbage til Boston og købte The North American
Review. Her blev han boende og udfoldede
en rig litterær Virksomhed som historisk
Biograf og Udgiver. Hans Biografier lader vel en
Del tilbage at ønske m. H. t. kritisk Sans, men
han har gjort sig fortjent som omhyggelig og
korrekt Udgiver. De vigtigste af hans Værker
er: Life and Writings of George Washington
(12 Bd, 1834—38), hvoraf en forkortet Udgave
i 2 Bd udkom 1839, og Life and Works of
Benjamin Franklin (10 Bd, 1836—40). Fra 1839—49
var han Prof. i Historie ved Harvard Univ. og
dets Præsident fra 1849—53. (Litt.: Mayer,
Memoirs of J. S. [Baltimore 1867]; H. B.
Adams, Life and Writings of J. S. [2 Bd,
Boston 1893]).
(T. L.). I. O.

Sparkstøtting, let, ganske lav Slæde med
Staaplads bag Sædets Rygstød, der er
forsynet med Haandtag, saaledes at man fra
Staapladsen kan skubbe Slæden frem med
Benet. S. anvendes i Danmark kun med
forspændt Hest, der da gaar mellem et Par lette,
smidige (ofte Bambus) Stænger, der er meget
lange for at skaane den, der sidder i Slæden,
for Sneklumper fra Hestens Hove, og som
baade er til at trække med og til at holde igen
med. Mellem Stængerne anvendes ofte en
Tværstang bag Hesten for at holde den fri for
Berøring med Bagbenene. Alt Udstyr bør være
enkelt og sportsmæssigt og ikke Kaneudstyr
saasom Fjertoppe, Kanetæppe, Fodpose o. s. v.
Personer, der kører S., kan holde Varmen ved
f. Eks. lejlighedsvis at gaa ved Siden af
Slæden, naar Hesten skridter.
O. P.

Sparkstøtting.

Sparlagensprædiken, Irettesættelse, som
Ægtefolk giver hinanden i Enrum;
Gardinprædiken; Ordet kommer af »Spærlagen«
(mellemnedertysk: »sperlaken«): Omhæng,
Forhæng, Gardin.

Sparmannia Linn. fil., Slægt af Lindefam.,
Træer og Buske med hjertedannede eller
lappede Blade, der er blødt stjernehaarede, og
temmelig store Blomster i cymøse Skærme.
Blomsterne er 4-tallige, har hvide Kronblade
og fri Støvdragere i 4 Grupper lige ud for
Bægerbladene; de ydre er golde. Frugten er en
kugleformet og 4-klappet Kapsel med Torne.
3 Arter. S. africana L. fil. (fra Kap) dyrkes i
Koldhus og Stuer; dens Støvtraade er røde.
A. M.

S. formeres ved Stiklinger om Foraaret. Ved
Dyrkning i Bakke ell. Bænk vokser de hurtig
til. De overvintres i Koldhus, og ældre Planter
beskæres, inden Væksten begynder om
Foraaret. De fordrer temmelig store Potter og
næringsrig Jord. Paa en lys Plads er det en
dekorativ og taknemlig Stueplante.
(L. H.). P. F.

Sparre (isl. Sperra, ital. sbarra) er et ældre
Udtryk for et Spær.
C. B-r.

Sparre, heraldisk Figur, hvis to Arme,
hyppigst udgaaende fra Skjoldets nederste
Hjørner, løber sammen i en spids Vinkel, enten
inde i Skjoldet ell. i Midtpunktet af dettes
Overrand. S. kan ogsaa være nedadvendt,
udgaaende fra de to øverste Skjoldhjørner, ell. liggende,
udgaaende fra øverste og nederste Hjørne paa
samme Side. (Se Heraldik).
P. B. G.

Sparre, 1) ældgammel til Sjælland knyttet
Adelsslægt, der førte tre af sort og rødt
toradskaktavlede Sparrer i Sølv Felt og paa Hjelmen
to Sølv Vesselhorn, hvert belagt med tre sorte
Bjælker. Brødrene Martin og Hertug
Thomesen’s Segl fra 1277 viser allerede det
nævnte Skjoldmærke. Hr. Jens
Thorbernsen til Bringstrup, der endnu levede 1471, og
hans Søn, Hr. Jep Jensen til Sandbygaard,
beklædte begge Stillingen som Rigskansler. Den
sidstnævnte var Fader til Thorbern
Jensen til Vibygaard — hvis Sønnesøns Sønnesøn,
Henning S., der angav at have været
Løjtnant, døde 1697 i Aalborg Hospital som
Slægtens sidste Mand — og til Jens Grubbe til
Bringstrup og Sandbygaard (d. 1531), som tog
sit mødrene Slægtsnavn. Sidstnævntes
Sønnesøn, Hofmarskalken Hr. Jens S. (1577—1632),
der genoptog Navnet S., førte 1605 Hoffanen ved
Belejringen af Brunsvig og deltog senere i
Kalmarkrigen som Generalvagtmester. Den af ham
byggede Gaard Sparresholm gik i Arv til hans
eneste voksne Søn, Hofjunker Christian S.
(d. 1658), som var ugift.

2) en i Skaane hjemmehørende, ligeledes
meget gammel Adelsslægt, førte tre blaa Sparrer
i Sølv Felt og en sort Ørnevinge paa Hjelmen.
Bl. Slægtens Medlemmer skal nævnes
Ærkebispen Hr. Aage Jepsen S. (se ndf.), og hans
Broder, Rigsraaden Hr. Mourids Jepsen
S. (d. 1534), der 1530 sendtes til Varberg for at
forhandle med Svenskerne. Sidstnævnte ejede
den Skaanske Gaard Skurup, som han flyttede
til en Holm i Svansø og derefter kaldte
Svanholm. Slægten uddøde med hans Sønnesøn,
Gabriel S. til Svanholm (1549—1601). Jep
Tordsen S. til Lyngbygaard, en Brodersøn
af de to ovenn. Brødre, tjente som Skibschef
under Peder Skram. Han var senere en saa
slet Styrer af sine Len, at han forlod Danmark
for at flakke om i Udlandet, hvor han endnu
levede 1562. — En anden Skaansk Slægt, der
ikke benyttede noget Slægtsnavn, menes, skønt
den kun førte to Sparrer, at være af samme
Stamme. Maaske var den dog af jysk Herkomst. Til
denne Slægt hørte Niels Svendsen, som
1395 blev Ejer af Ellinge i Skaane, hvor han
senere hørte til de største Jorddrotter. Hans
Søn, Rigsraaden Claus Nielsen til Ellinge
og Wik, forhandlede 1450 med Svenskerne i
Kalmar og var gift med Kong Karl Knutsson’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>