Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparre (sv. adelig Slægt) - Sparre, Aage Jepsen - Sparre, Christian - Sparre, Hans Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Missioner og udnævntes til Ambassadør ved det
fr. Hof. Han blev senere General i den sv. Hær,
men kom aldrig til at føre nogen Hærafdeling i
Felten. Efter Karl XII’s Død blev han Rigsraad
og havde 1719 for en Tid Ledelsen af de
udenrigske Anliggender. S. A. blev han Feltmarskal.
1719 blev han yderligere udsendt paa en
diplomatisk Rejse til forsk. europ. Hoffer for at
tilvejebringe en Sammenslutning med Tsar Peter,
uden at dette dog lykkedes. I
6) Karl S. (1723—91) blev paa sin militære
Løbebane 1773 Generalmajor, men har sin
væsentligste Bet. paa den civile Administrations
Omraade. 1763—73 var han Landshøvding i
Gäfleborgs Len og virkede som saadan med
Held for disse Egnes Opdyrkelse. 1773 blev S.
Overstatholder i Sthlm, og hans Embedstid blev
af den største Bet. for Stadens Udvikling. Bl. a.
byggedes Operahuset og fuldendtes
Børsbygningen, Sthlm’s første Statue (Gustaf I) rejstes,
Anlægget af Norrbro og Bebyggelsen af
Brunkeberg paabegyndtes.
7) Fredrik S. (1731—1803) blev 1781
Rigsraad og fik efter Gustaf III’s Død Titelen
Rigskansler, hvilken nu atter vaktes til Live. S. var
en pligttro Pedant med store aandelige
Interesser. Som Embedsmand indlagde han sig
imidlertid ingen særlige Fortjenester og
underordnede sig paa en lidet tiltalende Maade
Hertug Karl og Reuterholm. Det var S., der under
Processen mod Magdalena Rudenschöld tog
Ordet for, at hun skulde straffes med Ris, og han
blev herefter kendt under Øgenavnet
»Riskansleren«. Hans Bet. var forbi med
Formynderregeringens Ophør, og han nedlagde sit
Embede 1800.
8) Per Georg S. (1790—1871) var militær
og deltog i Felttogene 1808—14, forlod 1856 den
militære Bane som Chef for Søartilleriet. Mest
kendt er S. som Romanforfatter; det var
historiske Romaner, hovedsagelig med Krigerlivet
til Søs som Emne: »Den siste friseglaren«
(1832), »Adolf Findling« (1835), »Standaret«
(1847), »Sjökadetten« (1850). De var en Tid
meget populære, og fl. af dem er udgaaede i ny
Oplag.
9) Gustaf Adolf Vive S. (1802—86) var
Landmarskal 1847—48 og blev under denne
Rigsdagssamling som »Justitiestatsminister« den
første i Ministeriet. Dette Ministerium hældede
efterhaanden mere og mere i konservativ
Retning. S. afgik først 1856, da en liberalere
Strømning i det hele taget havde gjort sig gældende
i Sverige. Han var indtil 1867 Svea Hofrets
Præsident og 1859—71 Universitetskansler.
1859—60 var han atter Landmarskal og 1867—75
Medlem af 1. Kammer uden dog at spille nogen
politisk Rolle af Bet.
10) Erik Josias S. (1816—86) blev 1858
Landshøvding i Elfsborgs Len og udfoldede som
saadan en storartet Virksomhed for Lenets
Fremgang i mange forsk. Henseender. Han
deltog i alle Rigsdagssamlingerne fra 1844 og var
i mange Aar Formand i Lovudvalget. I Beg.
konservativ nærede han stor Interesse for
socialt Reformarbejde; hans Indlæg i Debatten
prægedes af en vis jævn, spillende Humor, som
var særlig karakteristisk for ham. Han døde
som Følge af et Ulykkestilfælde paa en
Køretur.
11) Nils Gustaf Alexander S.
(1834—1914) helligede sig først til den militære Bane,
men tog allerede 1861 sin Afsked. Han viede
sig derefter først til Landvæsenet og til
kommunale Sager og, efter at han 1870 var kommen
ind i 1. Kammer, til Politikken, først og
fremmest Finans- og Forsvarsspørgsmaal. P. Gr. a.
sin store Dygtighed og personlige Anseelse blev
han stærkt benyttet i alle mulige
parlamentariske Komitéer og Udvalg; 1896—1908 var han
første Kammers »Talman«.
(A. S.). G. C.
Sparre, Aage Jepsen, Ærkebiskop i
Lund, f. c. 1462, d. 1540. S. var Søn af Jep
Tullesen til Skurup i Skaane. 1483 kom han til
Univ. i Greifswalde, hvor han 1490 blev
Magister. Han var Ærkedegn i Lunds Domkapitel,
da han af dette blev valgt til Ærkebiskop Decbr
1519; men Paven valgte Kardinal Paolo Emilio
dei Cesi til Ærkebiskop, og Kong Christian II
valgte først Jørgen Skodborg, derpaa Didrik
Slagheck og endelig Johan Weze. Efter
Christian II’s Flugt tiltraadte S. Ærkesædet (1523),
men han naaede aldrig at faa Pavens
Stadfæstelse trods sin aabne Pung; hans eneste
Støtte var Kong Frederik I, som han maatte
fastholde med Penge, men alligevel tog Kongen
sig af Reformatorerne, over for hvis Arbejde
i Skaane S. stod hjælpeløs. Han var en from
Mand, men uden synderlig Begavelse, og 1532
blev han træt af sin Stilling, han overgav den
til Domkapitlets Dekan Torbern Bille, blev selv
Dekan og sikrede sig forsk. Indtægter, saaledes
af Nonneklostrene Skt Peder i Lund og Bosjø.
Han var med paa Rigsdagen i Kbhvn 1536, og
sad en Tid i Rigsraadet.
L. M.
Sparre, Christian, norsk Viceadmiral, f.
30. Juli 1859 i Høland, blev Student 1875, gik
1878 ind paa Søkrigsskolen, blev 1894
Kaptajn, 1899 Chef for Søkrigsskolen, 1900
Kommandørkaptajn, Novbr 1900—Decbr 1901
Statsraad; senere Viceadmiral, kommanderende
Admiral og Chef for Marinestyrelsen. I Slutn. af
1880’erne og Beg. af 1890’erne holdt han i alle
Landets Byer Foredrag om Forsvarssagen og
udredede tillige i Dagspressen og i
Tidsskriftlitteraturen forsk. herhen hørende Spørgsmaal.
En vidtrækkende Bet. for Genrejsningen af det
norske Søforsvar tillægges fra sagkyridigt Hold
hans i »Nyt Tidsskrift« Maj 1895 indrykkede
Afh.: »Hvorledes skal vi faa vort Søforsvar i
Orden?« For at dømme i en mellem S. og
Admiralstabens Chef, Kontreadmiral Børresen, i
længere Tid gaaende Strid om forsk.
Tjenestespørgsmaal (»Admiralstriden«) nedsatte
Stortinget 1909 en Voldgiftsret, som 17. Decbr s. A.
afsagde sin Kendelse. Som Følge af denne søgte
S. 1910 Afsked som kommanderende Admiral
og overgik til Stillingen som Chef for 1.
sømilitære Distrikt; Admiral Børresen traadte à la
suite i Marinen. — S. var 1913—18
Stortingsmand for Venstre fra Horten. 1918 tog han
Afsked fra sin milit. Stilling. Under Pseudonymet
Frederik Viller har han udg. en Række
Romaner i Conan Doyle’s Stil.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sparre, Hans Jakob, norsk Arkitekt, f.
18. Novbr 1861 i Nore (Numedal); S. blev 1881
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
