- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1068

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparre, Hans Jakob - Sparre, Louis - Sparrenkop - Sparresholm - Sparrgreen, Lorentz Svensson - Sparta

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udeksamineret fra Bergens tekn. Skole og
studerede Arkitektur ved Hannovers tekniske
Højskole. Efter i 9 Aar at have opholdt sig i
Berlin og andre tyske Byer overtog han
Bestyrelsen af Arendals tekn. Aftenskole og blev 1893
ansat som Bygningsinspektør i Bergen. Han
etablerede sig (1897) som Arkitekt i Oslo, da
han efter offentlig Konkurrence var blevet
overdraget Udførelsen af den ny
Justitsbygning. Den er opført nærmest i
Renaissanceformer, i Tegl og hugget Sten, er et meget
holdningsfuldt Værk (fuldendt og indviet Jan. 1903).
I 5 Aar redig. han »Teknisk Ugeblad« og
»Tidsskrift for Haandværk og Industri«. Han var i 2
Aar Formand i den norske Ingeniør- og
Arkitektforening og var senere (1911) Formand i
Oslo Arkitektforening. Fra 1906 Medlem af Oslo
Kommunestyre og Formand i Hovedstadens
Venstreforening. Han har bl. a. opført
Johanneskirken i Stavanger og Sparebanken i Bergen.
S. har i en Aarrække været Bygningschef i
Oslo.
C. W. Sch.

Sparre, Louis, Greve, svensk-finsk Maler,
f. 1863. Han studerede i Paris og vakte
Opmærksomhed med sine Landskaber og
Portrætter af megen Sikkerhed og Elegance.
Værker af S. i Mus. i Helsingfors og Sthlm. Paa
den baltiske Udstilling i Malmö 1914 saas den
ypperlige Helfigur »Cornelia«, en leende
Ungpigeskikkelse, endvidere Portræt af Greve E. v.
Rosen m. v. samt nogle Raderinger. Hans
Hustru, Grevinde Eva S. har udmærket sig med
kunstindustrielle Arbejder, Bogbind og andet
»Skønvirke«.
A. Hk.

Sparrenkop, se Konsol.

Sparresholm, Ø. f. Næstved, var i
Middelalderen en fast Borg og hed (1334)
Paddeborg. 1345 blev den erobret af Valdemar
Atterdag, og 1398 blev den — som havde været delt
mellem flere Ejere — solgt til Roskildebispen
Peder Jensen Lodehat. Lage Urne, den
næstsidste Roskildebisp, forlenede 1528 Claus Daa
til Raunstrup med Paddeborg, som denne
beholdt for Livstid, da Gaarden efter
Reformationen faldt ind under Kronen. En kort Tid
tilhørte den Peder Oxe, men ejedes ellers af
Slægten Daa, til den 1606 blev lagt under
Vordingborg Len og 1607 mageskiftet til Jens Sparre
(Chr. IV’s Hofmarskal, død 1632), som gav
Gaarden dens nuv. Navn. S. havde i Tidens Løb en
Mængde Ejere, bl. a. Kammerherre,
Generaladjutant Th. Beringskjold, der for at antyde
sit Brud med sin ildesete Fader tog Navnet
Wedelsparre, efter sin Frues og Gaardens
Navn. Hovedbygningen er opført 1609
samtidig med og i Stil med Avlsbygningerne som
en trefløjet Gaard. Midterfløjen er rød,
Sidefløjene, noget lavere, hvidkalkede. En Grav
med Bro over skiller Hovedbygningen fra
Avlsbygningerne.
B. L.

Sparrgreen, Lorentz Svensson, sv.
Miniaturmaler, f. 1763 i Göteborg, d. 1828 i
Sthlm. Som Elev paa Kunstakademiet i Sthlm
paavirkedes han stærkt af Lafrensen; han
fortsatte i sin ofte farvefine Kunst Overleveringen
fra den gustavianske Tid, men efterhaanden
under hans rige Virksomhed med Hældning mod
et mere tørt og mindre glansfuldt malerisk
Fremstillingssæt. 1788 rejste S. paa et af det
ostindiske Kompagnis Skibe til Kina for at
lære at male paa Glas. 1796 foretog han paa
Stipendium en Studierejse til Paris. Da han
vendte tilbage til Sthlm, blev han 1805
Akademiprofessor. Hans mange fine Miniaturer
(hvoraf saas smukke Prøver, Selvportræt m. v., paa
den sv. Kunstudstilling 1921 i Kbhvn og en
større Opvisning paa Göteborg-Udstillingen 1923)
er spredt om i Sverige; i Sthlm’s Nationalmus.
ses et af hans bedste Værker: Selvportrættet
(foruden Karl XIV Johan, Akvarel, m. m.); i
Göteborg Mus. et bedaarende og elegant malet
Dameportræt (Oliemaleri paa Glas, 1794).
A. Hk.

Sparta ell. Lakedaimon var i Oldtiden
Hovedstad i Landskabet Lakonien (der
ligeledes ofte kaldes Lakedaimon) og i
Virkeligheden lang Tid igennem Herre over hele
Peloponnes. Byen laa ved den nordre Ende af
Eurotas’ Floddal, dækket af Bjerge paa alle
Sider, undtagen mod Syd. Vest for Dalen
ligger det høje Taygetos, der naar 2500 m, mod
Ø. det noget lavere Parnon. Dalen selv er
smal, kun 87 Kadratmil, c. 4950 km2 stor, og
dens ejendommelige Beliggenhed giver den et
eget, ikke ganske behageligt Klima. Om
Sommeren volder den stærke Hede og den
stillestaaende Luft, som Bjergene hindrer i at komme
i stærk Bevægelse, ofte Feber; Natten medfører
Kulde, og Vinteren er streng, ligesom de bratte
Overgange mellem Varme og Hede gør Stedet
mindre sundt for den, som ikke er
hjemmevant der. Men ellers er Egnen ganske
frugtbar. Talrige Bække strømmer gennem den og
falder ud i Eurotas. I Dalen ses Oleandre og
Plataner, ligesom Majs dyrkes i nogen
Udstrækning, men Oliven kan ikke naa Modenhed.
Ogsaa selve Beliggenheden gør Stedet
ugæstmildt mod fremmede; Adgang er kun taalelig
god fra N. og let at hindre helt; men just denne
Afsluttethed i Forbindelse med hele
Landskabets Skønhed er det utvivlsomt, der har gjort
Landet befolket allerede i tidlig Oldtid.
Amyklai, Pharis og S. er Navnene paa forsk. større
Samfund, som fandtes her; i lidt senere Tid er
S. den altovervældende, medens de andre
synker ned til at være ubetydelige Flækker. I
Middelalderen forsvandt S. næsten helt, medens
det vestligere liggende Mistra hævede sig.
I nyeste Tid er det gaaet omvendt. Efter
Grækenlands Frihedskrig anlagdes (1834) et nyt S.,
som blev Hovedstad i Nomarkiet Lakonien og
nu tæller c. 4450 Indb.

Det moderne S. ligger som det gl. ved
Eurotas, en ret lille Flod, der nu hedder Iri
og ikke er stort mere end 1 m dyb, ved
Vadestederne endda betydelig mindre, med
Bredderne dækkede af Piletræer og Siv. Kun om
Foraaret svulmer den betydeligt op og kan
blive farlig.

Fra V. modtager Eurotas ved Bjergenes
sidste Udløbere en lille Biflod, som man har
identificeret med Oldtidens Knakion, der dannede
en af Grænserne for S. Sydlig for Vinkelen
mellem denne Flod og Eurotas ligger Tomten
af Oldtidsbyen, delvis, i alt Fald mod Syd,
dækket af den moderne By, og i stor Udstrækning
af Rester af den middelalderlig byzantinske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free