Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Terrainet er lavtliggende, delvis sumpet, men
har tillige en Del lave Højder. Paa selve
Stedet er der i øvrigt kun lidet at se. Her, hvor
de første Dorere nedsatte sig, dannede de en
Række spredte Bebyggelser, der
vel efterhaanden smeltede
sammen til en By, som dog altid
bevarede et andet Særpræg end
de fleste andre gr. Stæder.
Beliggenheden mellem Bjergene,
som »den søde Kerne i Lakoniens
haarde Skal«, gjorde det muligt
at undlade at omgærde Byen
med en Mur, og dette gav
mere Plads, saa Husene laa
længere fra hinanden og med Haver
imellem. Det hele blev
forholdsvis uanseligt. Thukydides skriver
om den, at hvis »S. blev øde,
og der ikke blev andet tilovers
end Helligdommene, og Pladsen
for Bygningerne, vilde man, naar
lang Tid var hengaaet, finde
Stadens Ry og dens Magt
ubegribelig, skønt de 2/5 af
Peloponnes tilhørte den, og den
udstrakte sit Herredømme over
hele Halvøen og langt videre«.
Indbyggerantallet i dens Glanstid
er anslaaet til 25—30000.
Først Selvherskeren Nabis
(død 192 f. Kr.) omgav den
218—07 med Mure. Men snart efter
begyndte det fuldstændige
Forfald. Alarik og hans Vestgoter
hærgede Resterne; efter ham fulgte slaviske
Stammer; og S. var Middelalderen igennem
næsten forladt (Mistra anlagdes 1250).
Nutildags er Thukydides’ Ord i høj Grad gaaet
i Opfyldelse. Kun faa er Resterne af den
Stad, der dog længe var Grækenlands
Behersker. Først i ny Tid har amerikanske
Udgravninger i 1890’erne og senere især
Undersøgelser ved den eng. arkæologiske Skole (fra
1906), navnlig under Ledelse af Bosanquet,
bragt faste Holdepunkter for Oldtidens
Topografi paa dette Sted. Før den Tid saa man
vel i Jorden mange spredte Bygningsrester, men
næsten ingen blot nogenlunde sammenhængende
Bygninger.
En Bro, hvis Piller synes at stamme fra
Oldtiden, medens Overdelen er nyere, betegnes
alm. som Oldtidens Babyka (jfr hosføjede
Kort). En gammel lykurgisk Bestemmelse bød,
at Folkeforsamlingerne skulde holdes mellem
Babyka og Knakion, hvor altsaa antagelig den
ældste Bydel har ligget. I øvrigt har den herfra
strakt sig mod SV.; paa en en Del Steder
angives Grænsen endnu af Rester af Bymuren.
Sydgrænsen har været en anden af Eurotas’
Bifloder, enten Magula ell. Panteleimon. Mellem
disse Grænser og mod Ø. Eurotas laa de fire
gamle Landsbyer, der antagelig dannede det
opr. S., Limnai, Kynosureis (ell.
Kunosura), Pitane og Mesoa. Af disse
har Limnai (»Søerne«) antagelig ligget hen mod
Floden, hvor Egnen endnu er sumpet, medens
Mesoa har været den centrale Del. Mod N.
ligger fremdeles den Højde, der var Byens
Akropolis. Det er dog kun en lav Jordhøjning, der
næppe nogen Sinde har været befæstet og ikke
har spillet nogen Rolle i S.’s Krigshistorie.
 |
| Fig. 1. Situationsplan over Sparta. |
 |
| Fig. 2. Situationsplan over Sparta. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
