Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baggrunden, er rig paa ophøjet og storslaaet
Naturskønhed og rig paa historiske Minder, der
Dag efter Dag fængsler en til Stedet«. (Litt.:
E. Curtius, »Peloponnesos« II, S. 203 [Gotha
1852]; Leake, Travels in the Morea, I [Lond.
1830.]; Conze og Michaëlis i Annali dell’
Instituto [Rom 1841]; H. v. Prott, »Die Ebene
von Sparta« [»Athen. Mitth.« 1904]. Om
Kunsten se »Athen. Mittheilungen« 1885).
H. A. K.
Historie. S. er en ældgammel By, hvis
Oprindelse gaar tilbage til Sagntiden. I de
homeriske Digte nævnes S. som Kongesæde for
Menelaos, en af Grækenlands mægtigste Fyrster.
Medens Befolkningen i de ældste Tider
betegnes som achæisk, fremtræder S. senere som en
dorisk Stad, en Forandring, som Sagnet
forklarede ved Fortællingen om den doriske
Indvandring, hvorved Konger af Heraklidernes Æt
skulde have faaet Herredømmet i S., og de
indvandrede doriske Krigere have gjort den
ældre Befolkning afhængig af sig. Imidlertid er
hele S.’s ældre Historie indhyllet i Mørke, og
navnlig er det ikke lykkedes paa fyldestgørende
Maade at forklare det ejendommelige Faktum,
at der stadig i S. regerede to Konger samtidig,
hver af sit Hus, et Forhold, som unægtelig tyder
paa, at den spartanske Stat er bleven til ved
Sammenslutning af to forsk. Stammer. I Beg.
udbredte S. kun langsomt sin Magt over
Lakonien, og endnu ind i 8. Aarh. f. Kr. fandtes der
i S.’s umiddelbare Nærhed andre uafhængige
Byer, saaledes navnlig Amyklai, men i Løbet
af 8. Aarh. erobrede Spartanerne
Eurotas-Dalen helt ned til Havet, og ogsaa Stæderne
paa Peloponnes’ sydligste Halvøer underkastede
sig deres Overherredømme. Dog beholdt disse
en vis Grad af Selvstændighed, medens det
erobrede Land omkr. Eurotas fordeltes i lige
Lodder til Spartanerne. Til denne Tid maa
man rimeligvis ogsaa henføre den
ejendommelige Ordning af det spartanske Samfund, som
Traditionen tilskriver Lovgiveren Lykurgos.
Karakteristisk var først og fremmest det skarpe
Skel, som blev gjort imellem de spartanske
Borgere og den undertvungne Befolkning. Til
Borgerne uddeltes som sagt den erobrede Jord, hvis
Dyrkning besørgedes af stavnsbundne Trælle
(Heloter). Men hverken Jorden ell. Heloterne
betragtedes som de enkelte Spartaneres
Ejendom; begge Dele tilhørte Staten og kunde
følgelig ikke sælges, men gik dog i Arv fra Fader
til Søn. Medens Heloterne dyrkede Jorden,
kunde Spartanerne selv udelukkende hengive
sig til krigerske Idrætter, og det krævedes da
ogsaa af enhver Spartaner, at han ganske
skulde ofre sig for Krigstjenesten. Fra
Barndommen af blev Drengene opdragne under
offentligt Tilsyn og vænhede til den yderste
Haardførhed, og de voksne Mænd maatte
stadig leve paa Krigsfod og indtage deres
tarvelige Maaltider i Fællesskab. I Krigstid
ledsagedes de dog af Heloter, der tjente som
letbevæbnede ell. brugtes til Opvartning for
Spartanerne. Trods den tilsyneladende Lighed
mellem Borgerne indbyrdes har der dog
vistnok tidlig udviklet sig en Adel, som ved Siden
af de uddelte Jordlodder besad privat
Grundejendom. Statsforfatningen i S. var ogsaa af
aristokratisk Art. De to stadig rivaliserende
Konger, som nedledte deres Herkomst fra Agis
og Eurypon, maatte dele Magten med et Raad
paa 28 Mænd, der valgtes paa Livstid og
skulde være over 60 Aar gl. Den mægtigste
Øvrighed i Staten blev dog med Tiden de 5
aarlig valgte Eforer, som opr. nærmest skulde
tjene til Medhjælp for Kongerne, men senere
fik Ret til at kontrolere hele deres
Embedsførelse. Kongernes Hovedopgave blev at føre
Hæren, medens Eforerne, dog utvivlsomt i
Forstaaelse med Raadet, ledede hele Statens
Politik. Mindre Bet. havde Folkeforsamlingen.
Allerede i 8. Aarh. begyndte S. at udbrede
sin Magt over Lakoniens Naboland Messenien,
der blev undertvunget og i det flg.
Aarhundrede forgæves søgte at løsrive sig. Ved at
besætte det messeniske Land fik S. Afløb for
sin tiltagende Befolkning, idet det erobrede
Land blev uddelt paa samme Maade som de
tidligere Erobringer. Nogle af Messenierne
blev Heloter, andre Perioiker, en Stilling, som
ogsaa adskillige Folk i Lakonien havde; de
forvaltede selv deres indre Anliggender, men
stod under Spartanernes Tilsyn og maatte følge
dem i Krigen. Derefter udvidede S. ogsaa sin
Magt imod N., over det sydl. Arkadien og en
Del af Argos’ Landomraade, og i 6. Aarh. var
S. den mægtigste Stat i Grækenland. Alligevel
traadte S. p. Gr. a. sin afsides Beliggenhed kun
i ringe Grad i Forbindelse med andre Stater,
og de ledende Mænd bestræbte sig for, saa
vidt muligt, at holde fremmed Paavirkning
ude, for at den gl. Disciplin ikke skulde tage
Skade. I Grækenlands rige kulturelle
Udvikling tog det spartanske Kriger- og Bondefolk
kun ringe Del.
Under Perserkrigene i Beg. af 5. Aarh. fik
S. Førerskabet for hele Grækenland, dels p.
Gr. a. Størrelsen af det Land, som det
beherskede, dels p. Gr. a. det Ry, der gik af dets
uovervindelige sværtbevæbnede Soldater. S.
bidrog ogsaa for en stor Del til Sejren, men
maatte dog afstaa Overledelsen paa Søen til
Athen. Samtidig maatte S. ogsaa gennemgaa
en indre Krise, da Modsætningen mellem
Kongerne og Eforerne skærpedes. Kort før
Perserkrigene havde den kraftige Kong Kleomenes
søgt at udvide sin Magt, men havde ikke haft
Held med sig, og under Krigen lykkedes det
paa samme Maade Eforerne at nedslaa
Pausanias’ højtflyvende Planer. Ikke længe efter
(omtr. 464) rystedes S. af en farlig Opstand af
Messenierne, men fik den efter en længere
Kamp slaaet ned. Imidlertid blev
Modsætningen mellem S. og Athen stedse skarpere, men
til S. sluttede sig de fleste peloponnesiske
Stater i et Forbund, foruden at det ogsaa i
Mellemgrækenland udøvede en betydelig Indflydelse.
Omsider førte Spændingen til Krig med Athen
(den peloponnesiske Krig 431—404), som endte
med, at S. fik Overmagten over de fleste af de
Stater, som hidtil havde staaet under Athens
Ledelse. Medens Spartanerne med stor
Hensynsløshed befæstede deres Magt over dem,
var imidlertid Forholdene hjemme i S. blevet
stadig daarligere. Borgernes Tal blev stedse
mindre, medens Uligheden mellem dem tog til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
