Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sparta - Sparta, Hertug af - Spartacus - Spartakister - Spartanburg - Spartein - Spartelmasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og mange maatte p. Gr. a. Fattigdom opgive
deres borgerlige Rettigheder. Det kneb ogsaa
med at opretholde den gl. Disciplin; dog
lykkedes det 399 Eforerne at slaa Kinadons
Sammensværgelse ned. Endnu en Tid bevarede S.
sin ydre Magtstilling, navnlig under Kong
Agesilaos, som førte heldige Kampe mod Perserne
i Lilleasien. Ganske vist nødte et Angreb fra
athenisk og thebansk Side ham til at vende
tilbage til Grækenland, men Antalkidas’ Fred
(387) sikrede dog endnu S. i Forstaaelse med
Perserkongen den ledende Stilling i
Grækenland. Først Thebens store Fremgang under
Epameinondas’ Ledelse gjorde det af med S.’s
Overmagt/ især da Epameinondas efter Slaget
ved Leuktra (371) trængte ind i Peloponnes,
befriede Messenien fra S.’s Herredømme og
tillige ved Sammenslutning af alle Arkaderne
dannede en stærk Modvægt mod S., hvis
Landomraade fra nu af var indskrænket til
Lakonien. Efter dette Stød kom S. sig aldrig mere,
tilmed da de indre Forhold endnu stadig
forværredes. Da det viste sig umuligt at
opretholde den bestaaende Deling af Jorden, blev
der ved Epitadeus’ Lov (hvis Tid ikke nærmere
kendes) givet Tilladelse til — ganske vist ikke
at sælge —, men dog at bortskænke ell.
borttestamentere Jordlodderne, som saaledes
faktisk gik over til at være fri Ejendom. Men
Følgen blev blot, at Jorden nu samledes paa faa
Hænder, og de fuldtberettigede Borgeres Tal
yderligere indskrænkedes. Da Kong Filip af
Makedonien samlede de gr. Stater til et
Forbund, holdt S. sig alene tilbage og deltog ikke
i Alexander den Store’s Tog til Persien; men
efter at Spartanerne under et Indfald i
Arkadien var blevet slagne ved Megalopolis af
Antipatros (331), maatte S. dog tiltræde Forbundet.
Alligevel forstod Spartanerne i den flg. Tid at
værne om deres Uafhængighed; til Trods for
farlige Angreb af Demetrios og senere af
Pyrrhos lykkedes det dog at hindre selve S.’s
Besættelse af Fjenderne. I den chremonideiske
Krig deltog S. paa Athens Side mod
Makedonien, men led et svært Nederlag ved
Korinth (264). Senere syntes S. endnu en Gang
at skulle faa noget at sige i Grækenland, da
Agis IV og efter ham Kleomenes III søgte at
bringe de gl. Samfundstilstande tilbage. Agis’
Reformer gik væsentlig ud paa at ophæve den
Gæld, der hvilede paa Jorden, optage en
Mængde ny Borgere og foretage en ny
Uddeling af Jorden. Men Modstanden imod ham
var for slærk, og Forsøget kostede ham Livet
(241). Mere Held syntes i Beg. Kleomenes at
skulle have med sig, da han havde vundet
Popularitet ved heldige Kampe mod Achæerne.
Det lykkedes ham at styrte Eforerne og gøre
sig selv til Enehersker. Hans Reformer gik i
samme Retning som Agis’; dog arbejdede han
med større Forsigtighed og vilde ikke gaa ind
paa en Ophævelse af Gælden, men hans
Forsøg paa at gennemføre hele den gl. Tugt vandt
ikke Bifald. I Kampene mod Achæerne var
han vedblivende heldig, men blev til sidst slaaet
af den makedoniske Konge Antigonos Doson
ved Sellasia, hvor han selv faldt (221). S. blev
da for første Gang besat af fjendtlige Tropper,
og alle Reformerne ophævedes. Snart efter
ophørte ogsaa det gl. Kongedømme i S., og
Tyranner traadte i Kongernes Sted. Men efter
at Tyrannen Nabis var bleven slaaet først af
Romerne og senere af Achæerne, maatte S.
træde ind i det achæiske Forbund (192). Det
søgte vel af og til at hævde sin
Selvstændighed, men uden Held, og da Romerne 146 gav
sig til at ordne hele Grækenlands Forhold, kom
ogsaa S. under Roms Overhøjhed, nominelt dog
som Forbundsstat, hvis indre Anliggender
styredes af en republikansk Regering. Selve Byen
vedblev at bestaa i lange Tider, men traadte i
Middelalderen i Skygge for det nærliggende
Mistra (s. d.). I den nyere Tid er Byen
Sparti opstaaet paa det gl. S.’s Plads.
(Litt.: K. O. Müller, »Die Dorier« [2. Opl.
Breslau 1844]; G. Gilbert, »Studien zur
altspartanischen Geschichte« [Göttingen 1872]).
H. H. R.
Sparta, Hertug af, Titel for den græske
Kronprins.
Spartacus, en thrakisk Gladiator, var 73—71
f. Kr. Leder af en farlig Slaveopstand i Italien.
Efter at være brudt ud af Fægteskolen i Capua
med en 70—80 Kammerater fik han de talrige
Slaver i Syditalien til at rejse sig og slutte sig
til ham. Til sidst fik han samlet en hel Hær,
hvis Størrelse blev anslaaet til 120000 Mand,
og slog fl. rom. Hære, som sendtes imod ham.
Han var en intelligent Mand og forstod med
stor Dygtighed at organisere sine Folk. Men
han kunde dog ikke i Længden holde sammen
paa de mange uensartede Elementer, som
tilhørte vidt forsk. Nationaliteter. Hans Plan var
at føre sine Folk over Alperne til Gallien, men
mange af dem nægtede at følge. Han maatte
da blive i Italien; hvor Romerne vedblivende
foretog store Rustninger for at bekæmpe
Oprøret. Til sidst lykkedes det Crassus at trænge
Oprørerne helt ned i Bruttium, Italiens
sydligste Del, hvor han indesluttede dem ved Hjælp
af en Grav. Det lykkedes dog S. med en Del
af Hæren at slaa sig igennem, men snart efter
blev han slaaet i et Slag i Lucanien og faldt
selv, hvorefter Opstanden hurtig blev kuet.
H. H. R.
Spartakister, se Socialdemokrati
(Afsnittet om Tyskland).
Spartanburg [’spa’ətənbəg], By i U. S. A.,
South Carolina, ligger 139 km NV. f. Columbia,
er et vigtigt Jernbaneknudepunkt i en
bomuldsavlende Egn og har stor Bomuldsindustri.
(1920) 22638 Indb.
G. Ht.
Spartein, C15H26N2, et flydende og flygtigt
Alkaloid, der findes i Gyvel og Lupiner.
Det er en farveløs Olie, der koger ved 311° og
bliver brun i Luften. De farveløse Krystaller af
Sulfatet virker stærkt narkotisk og anvendes
som Hjertestimulans og Diuretikum.
(O. C.). S. P.
Spartelmasse er en Blanding af Gips, Kridt
og Rugmelsklister, med hvilken Beton- og
Trægulve jævnes, forinden de belægges med
Linoleum. De to sidste Bestanddele sammenblandes
gerne hjemme hos Linoleumspaalæggeren og
føres i Baljer som en lyserød Dejg til
Arbejdsstedet, hvor den blandes med Gipsen
umiddelbart før Paalægningen. S. kan kun paaføres i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
