- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1077

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Specialist - Specialitet - Specialjern - special jury - Specialstaal - Specie - speciel - Species (mat.) - Species (i Farmacien) - Speciesdaler - Specieskøb - specificere - specifik - specifika - Specifikation (se specificere) - Specifikation - specifikke Lægemidler - specimen - Speck, Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Specialist (fr.), den, der giver sig af med
en særlig Gren (Specialitet) af en Videnskab
ell. Kunst.

Specialitet (lat., fr.), Særegenhed,
Enkelthed; særligt Fag inden for en Videnskab eller
et Virkeomraade, i hvilket man gennem
Begrænsningens Øvelse opnaar en særlig
Dygtighed (»det er min S.«).

Specialjern kalder man i
Jernbeton-Tekniken Stangjern, der er fremstillet specielt til
Armering af Beton, og som afviger fra alm.
Rundjern ved at have Tværribber, Knopper e.
l., der fastholder dem i Betonen. Desuden
ligger Flydegrænsen ofte særlig højt.
E. Su.

special jury [’spe∫ə£-’dзu.ri]. For hver
Retssession udvælger den eng. Sheriff af den
saakaldte jury book to Sæt Jurymænd, bl. hvilke
de 12, der skal fungere i den enkelte Sag,
udtages ved Lodtrækning. Det ene Sæt omfatter
Personer, der kun fyldestgør Betingelserne for
at sidde i en alm. Jury (common jury), det
andet Sæt omfatter Personer, der har en vis
højere aarlig Indtægt og derved er kvalificerede
til at danne det, der kaldes en særlig Jury
(s. j.). Den sidste formodes at sidde inde med
større Intelligens og Sagkundskab end den alm.
Jury, og dens Medlemmer faar, naar de
fungerer som Nævninger, et højere Vederlag end
den alm. Jurys Medlemmer. Det staar i
saadanne civile Sager, der overhovedet
forhandles for Jury, saavel som ogsaa i visse
kriminelle Sager hver af Parterne frit for at
forlange Sagen behandlet for en s. j., ordentligvis
dog kun mod selv at afholde Udgiften derved
uden Hensyn til Sagens Udfald.
(E. T.). K. Hch.

Specialstaal er Staal, der ved Legering med
Nikkel, Krom m. m. har faaet Egenskaber,
som det alm. Kulstofstaal ikke er i Besiddelse
af. S. er omtalt under hærde, S. 97, Jern,
S. 900—901, legeret Staal,
Molybdænstaal, Stellit.
E. Su.

Specie, ældre Mønt, i Danmark = 5
Rigsorter eller 48 ß (2 Rdl. = 4 Kr), i Slesvig
og Holsten = 60 Schilling Kurant (4 Kr), i
Sverige = 48 ß (S. af 1830 = 4 Kr 3,53 Øre,
den ældre = 4 Kr. 6,58 Øre).
N. J. B.

speciel, se special.

Species (mat.). Med de 4 S. mener man
Aritmetikkens 4 første Grundoperationer:
Addition, Subtraktion, Multiplikation, Division.
Chr. C.

Species (lat.), Urteblandinger, kaldes i
Farmacien Blandinger af skaarne, knuste eller
raspede Plantedele, der benyttes til Teudtræk,
til Omslag, Røgelse etc.: S. amaræ, Bitterte;
S. demulcentes, Slimte; S. emollientes,
blødgørende Urter; S. fumales, Røgelse; S.
Hamburgenses
, Hamburg-Te; S. pectorales, Brystte; S.
resolventes
, fordelende Urter; S. Saint
Germam
, Saint-Germain-Te.
(A. B.). E. K.

Speciesdaler, ældre Møntenhed i Norge
1816—77, efter 1873 delt i 4 Kr à 30 ß, før i
5 Ort ell. Mark à 24 ß; Værdien efter 1873 =
4 Kr, før = 4 Kr 0,24 Øre.
N. J. B.

Specieskøb, Køb af en individuelt bestemt
Ting, — f. Eks. en bestemt Hest, — i
Modsætning til Genuskøb ell. Køb af Genstande,
bestemte efter Art — f. Eks. et vist Kvantum Korn.
I nyere Lovgivninger, jfr dansk Lov om Køb af
6. April 1906, tillægges denne Sondring, efter
som den solgte Ting paa Forhaand er
individualiseret ell. blot er en Vare ligesom andre af
samme Art, Bet. paa adskillige Punkter,
saaledes ved Spørgsmaalet om Risikoen for
Tingen, om Køberens Rettigheder p. Gr. a. Mangler
ved Tingen, om Ejendomsrettens Overgang
m. m.
K. B.

specificere (nylat.), optegne i det enkelte,
nærmere betegne. Dertil svarende Navneord:
Specifikation og Tillægsord: specifik
(særegen o. l.).

specifik, særlig for en bestemt Art
(species, lat.). Ordets Anvendelse i dansk fysisk
Litteratur maa betegnes som unødvendig og
uskøn, hvad der endnu mere gælder Formen,
specifisk, der undertiden træffes. S.
Varme
er Varmefylde (s. d.). s. Vægt er
Vægtfylde (s. d.) ell. Tæthed (s. d.).
(K. S. K.). A. W. M.

specifika, d. s. s. specifikke
Lægemidler
.

Specifikation, se specificere.

Specifikation (lat.), Frembringelse af en ny
Ting ved Omdannelse af en tidligere. Den,
der frembringer en i økonomisk Henseende ny
Ting af et en anden tilhørende Stof (Specifikanten,
Producenten), f. Eks. ved at hugge en Statue
af en Marmorblok, male et Maleri paa et
Stykke Lærred, bliver som Regel Ejer af den
saaledes frembragte ny Ting — forudsat
naturligvis, at han ikke udfører Arbejdet for
Stofejerens Regning —, men Stofejeren faar over
for Specifikanten et efter Omstændighederne
ved Pant i den ny Ting beskyttet Krav paa
Stoffets Værdi i den ny Ting eller paa
Godtgørelse for sit lidte Tab.
K. T.

specifikke Lægemidler er Lægemidler, der
har en udtalt Virkning mod en ganske bestemt
Sygdom. Som Eksempel kan nævnes Kinin
(mod Koldfeber), Salicylsyre (mod Gigtfeber),
Kvægsølv og Jodkalium (mod Syfilis). Af
saadanne s. L. kendes overmaade faa. Til s. L.
kan dog ogsaa, og det i allerstrengeste
Forstand, henregnes de forsk. helbredende Sera
(og tilsvarende Præparater), som Difteri- og
Tetanus-Serum o. s. v.
(Lp. M.). P. H.

specimen (lat.), Prøve, Mønster.

Speck [∫pæk], Wilhelm, tysk Forf., f. i
Groszalmenrode i Hessen 7. Juli 1861, d. i
Wilhelmshöhe 31. Marts 1925. Han besøgte Gymnasiet
i Kassel, studerede 1881—85 Teologi i Marburg,
blev Præst ved Straffeanstalterne i
Sonnenburg, Kotbus, Halle og Moabit i Berlin, hvor
han udfoldede en paaskønnet Virksomhed for
Fangerne. Hans Kendskab til disse paavirkede
ham til at skrive Fortællinger fra Fangelivet.
Han viser megen psykologisk Forstaaelse og
fin poetisk Følelse i disse af P. Heyse
anerkendte Bøger, af hvilke kan fremhæves »Die
Flüchtlinge« (1894), Romanen »Zwei Seelen«
(overs. paa Dansk), »Menschen, die den Weg
verloren«, Fortællingerne »Der Joggeli« og
»Quartettfinale«. Han minder i sin digteriske
Form ofte om Stifter og Raabe. Hans Fødeby
udnævnte ham til Æresborger, det teol.
Fakultet i Marburg kreerede ham til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free