- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1079

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spedalskhed - Spedehals - Spedition - Speditionsforretning - Speditør - Spee, Friedrich von - Spee, Maximilian von - Speedwell Hule - Speeton Clay - Speidel, Ludwig - Speidel, Wilhelm - Speier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fjernt fra alle andre. Karakteristisk er det, at
der kun kendes een eneste Ligsten fra
Middelalderen, rejst over en Spedalsk. Erstatning
for Ægteskabet søgtes i illegitime Forbindelser.
De saakaldte cagots i de romanske Lande
menes at være de Spedalskes Efterkommere. Med
Armauer Hansen’s Paavisning af
Leprabacillen blev Sygdommens Aarsag fastslaaet, og
den gamle Folketro, at Sygdommen skyldes
samtidig Nydelse af Fisk og Mælk, aflivet.
Denne Tro, der ogsaa genfindes i den lærde
Medicin, er saare gammel, idet Plutarch
fortæller om den syriske Gudinde Derketo,
at hun slaar dem, der spiser hendes hellige
Fisk, med Saar paa Kroppen og lader deres
Lemmer ædes op.
J. S. J.

Spedehals, d. s. s. Rødstrubet Lom, se
Lom, S. 1004.

Spedition (lat.), den Virksomhed at besørge
Forsendelsen af Gods — til Lands ell. til Søs —
for andre. Speditøren staar i Modsætning
til Fragtføreren (s. d.) derved, at han ikke som
denne selv udfører Transporten, men alene
»ekspederer« Godset og altsaa er et Mellemled
mellem Afsenderen og Fragtføreren. Han
afslutter Fragtkontrakten i eget Navn, men for
Afsenderens, eventuelt Modtagerens Regning,
og indtager altsaa en Stilling, der nærmest
svarer til en Kommissionærs (s. d.). Det
forekommer dog ogsaa, at Speditøren selv overtager
Transporten ell. en Del af den, hvorefter han
ved Siden af Stillingen som Speditør tillige
indtager Stillingen som Fragtfører. Hyppig har
Speditøren staaende Kontrakter med
Transportselskaber, hvorved han p. Gr. a. den større
Mængde af Forsendelser, der dirigeres gennem
ham, kan opnaa billigere Fragt og saaledes ved
Siden af sin Provision som Speditør indtjene
en Difference. Hvis Speditøren ikke tillige er
Fragtfører, staar han — forudsat at han i øvrigt
paa behørig Maade har opfyldt sine Pligter
mod sin Mandant — ikke til Ansvar for
Transportens forsvarlige Udførelse og antages ejheller
at have Pligt til uden særlig Aftale at holde
Godset forsikret. Virksomheden som Speditør
er i Danmark fri Næring; dog maa Mæglere i
Kbhvn ikke befatte sig med S. Speditører har
Rogføringspligt efter L. Nr 98 af 10. Maj 1912,
jfr Cirk. Nr 159 af 20. Juni s. A.
(L. A. G.). A. D. B.

Speditionsforretning, se ovf.

Speditør, se ovf.

Spee [∫pe.], Friedrich von, Jesuit, f.
1591 i Kaiserswerth, d. 7. Aug. 1635, var en
fremragende Sjælesørger og Menneskeven og
skrev bl. a. skarpt mod Hekseforfølgelserne,
men navnlig er han kendt som Digter og
Sanger. Hans Hovedværk er »Trutz-Nachtigal«, en
Række Sange om Kærlighed til Gud (1649). Han
har ogsaa skrevet en Opbyggelsesbog »Das
güldene Tugendbuch«. Han døde i Trier, hvor
han under sit Arbejde for at lindre Nøden efter
Byens Erobring havde paadraget sig en smitsom
Sygdom.
A. Th. J.

Spee [∫pe.], Maximilian von, Greve,
tysk Søofficer, f. 22. Juni 1861 i Kbhvn, d. 8.
Decbr 1914 i Slaget ved Falklandsøerne. S.
indtraadte i den tyske Flaade 1878, opholdt sig
som Officer en Del i Østen og i de tyske
Kolonier, var saaledes 1887—88 Havnekaptajn i
Kamerun og deltog om Bord i Slagskibet
»Brandenburg« i den tyske Eskadres
østasiatiske Ekspedition 1900. Efter Hjemkomsten til
Tyskland beklædte han ledende Stillinger dels
inden for Marineministeriet, dels som Stabschef
hos Stationschefen for Nordsøflaaden og for
Østersøflaaden og var Medlem af en
Kommission vedrørende Minevæsenet. 1910
avancerede S. til Kontreadmiral og 1913 til
Viceadmiral. Ved Verdenskrigens Udbrud var han
Chef for den tyske Krydsereskadre i
Stillehavet, hvis Skibe dels enkeltvis og dels
samlede førte en heldig Handelskrig mod de
Allierede. 1. Novbr 1914 slog han en ham
underlegen eng. Eskadre ud for Chiles Kyst, men 8.
Decbr s. A. mødte han sin Skæbne ved
Falklandsøerne, hvor hans Eskadre paa et enkelt
Skib nær blev sænket af en ham overlegen
eng. Eskadre under Admiral Sturdee, der i
al Hemmelighed var sendt derover med to af
de største Slagkrydsere for at gøre en Ende
paa v. S.’s Bedrifter, v. S. kæmpede med
megen Hæder og gik til Bunds med Flagskibet.
Samme Død fik to af hans Sønner, der var
Officerer i Eskadren.
C. B-h.

Speedwell Hule [’spi.dwe£-], se Castleton.

Speeton Clay [’spi.tən-’k£ei] kaldes Lag af
mørkfarvet, skifret, til den ældste Del af
Kridtsystemet hørende Ler, som forekommer i
Yorkshire (England).
J. P. R.

Speidel [∫pa^idəl], Ludwig, østerr. Forf., f.
i Ulm 11. Apr. 1830, d. i Wien 3. Febr 1906. Han
har skrevet talrige Essays i Dagspressen og i
Tidsskr samt udg., sammen med H. Wittmann,
»Bilder aus der Schillerzeit« (1885). S. var en
ypperlig Stilist, en skarp Iagttager, og han
bidrog i høj Grad til at præge den litterære Del
af »Neue freie Presse«, til hvis fremragende
Medarbejdere han længe hørte. (Litt.: L.
Hervesi
, »L. S.« [1910]).
C. B-s.

Speidel [∫pa^idəl], Wilhelm, tysk Musiker,
(1826—99), Elev af sin Fader Conrad S., en
anset Sanger og Musiklærer, samt i München
bl. a. af Ignaz Lachner, virkede navnlig i
Stuttgart som Dirigent af Mandskor
(»Liederkranz«) og af populære Koncerter samt som
Medstifter af og Klaverlærer ved Konservatoriet
dersteds. S. har særlig komponeret
Mandskor (»Wikinger Ausfahrt«, »Volkers
Schwanenlied« etc.), endvidere nogen Kammermusik,
Klaverstykker og Sange.
W. B.

Speier [’∫pa^iər] (Speyer), 1) tidligere
rigsumiddelbart Bispedømme i den
øvrerhinske Kreds, omfattede omkr. 1700 1542 km2 med
55000 Indb. Under Revolutionskrigene kom 661
km2 paa den venstre Rhin-Bred under
Frankrig, senere under Bayern; Resten paa højre
Rhin-Bred med den tidligere biskoppelige
Residens Bruchsal 1803 under Baden. Ved
Konkordatet 1817 blev Bispedømmet genoprettet og
omfatter nu bayersk Rhinpfalz med c. 400000
Katolikker, 2) Hovedstad i det bayerske
Regeringsdistrikt Rhinpfalz, tidligere fri
Rigsstad, ligger ved Speierbachs Udmunding i
Rhinen og har (1919) 23326 Indb. S. er Sæde for
en Kredsregering, Distriktsøvrighed, Filial af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/1111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free