- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
1082

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spejl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(konveks), spejlende paa den Side, der vender bort
fra Kuglefladens Centrum. Hulspejlets
Centrum
O er Midtpunktet i den Kugleflade,
hvoraf Spejlfladen er en Del; dets
Midtpunkt M ligger midt i Spejlfladen, og dets
Akse er Linien fra M gennem O. Spejlets
Diameter er Diameteren i den Cirkel, som
begrænser Spejlfladen; den kaldes ogsaa S.’s
lineære Aabning. Ved Aabningen i
Vinkelmaal (angulær Aabning) forstaas den
Vinkel, under hvilken Diameteren ses fra
Centrum. Naar en Lysstraale rammer Hulspejlet,
kastes den tilbage efter de sædvanlige
Tilbagekastningslove, saaledes at Indfaldsvinkelen er
lig Udfaldsvinkelen. Men medens Planspejle
altid giver skarpe Billeder, saa er dette ved
Hulspejle kun Tilfældet, naar Hulspejlets
Diameter er lille i Forhold til Kuglefladens Radius,
og naar Straalerne kun danner smaa Vinkler
med Aksen, saaledes at Indfaldsvinklerne er
smaa. Er disse Betingelser imidlertid opfyldte,
faas skarpe Billeder, og i saa Fald kan Billedet
af en vilkaarlig Genstand konstrueres ved
Hjælp af flg. to Regler: 1) en Straale L D (Fig.
2), parallel med Aksen, tilbagekastes gennem
Brændpunktet B, beliggende midt
imellem O og M, og 2) en Straale gennem Centret
O tilbagekastes i sin egen Retning, svarende til,
at dens Indfaldsvinkel er 0. I
Skæringspunktet L1 mellem disse Straaler dannes Billedet af
L, og gennem L1 vil derfor enhver Straale fra
L gaa efter Tilbagekastningen, f. Eks. L D1 L1.
Af Genstanden L A dannes da Billedet L1 F;
dette er omvendt, formindsket og virkeligt (da
der virkelig kommer Straaler fra Genstanden
hen til Billedet, saa dette kan opfanges paa en
Skærm). Sammenhængen mellem Genstandens
og Billedets Beliggenhed i Forhold til S. er

givet ved Formlen 1/a + 1/f = 1/p, hvor a er
Genstandens Afstand A M, f Billedets Afstand
F M og p Hulspejlets Brændvidde B M lig
Kuglefladens halve Radius. Af denne Formel
kan Billedets Plads beregnes for enhver
Stilling af Genstanden: naar Genstanden er uden
for Centret O, ligger Billedet imellem B og O;
ligger Genstanden mellem O og B, falder
Billedet derimod uden for O, men er stadig omvendt
og virkeligt. Ligger Genstanden endelig inden
for Brændpunktet B, altsaa mellem B og M,
bliver Billedet indbildt, opret og forstørret (se
Fig. 3), og brugt paa denne Maade finder
Hulspejlet Anvendelse som Barberspejl. Er
Genstanden punktformig og anbragt i selve
Brændpunktet, vil S. sende Straalerne ud parallelt
med Aksen; men er det Hulspejlets Opgave at
samle det mest mulige Lys for at kaste det ud
i en bestemt Retning, f. Eks. ved Projektører
og Fyr, maa S. spænde over en stor Del af
Rummet, set fra Brændpunktet, hvor
Lysgiveren skal staa. Afvigelserne ved Kuglespejlet
vilde da blive for store, hvorfor man anvender
parabolske S. (se Fyrvæsen S. 198). Et
stort, parabolsk, godt poleret Metalspejl er det
virksomste Brændspejl. — Er de ovenn.
Betingelser for skarp Billeddannelse ikke
opfyldte, vil Straaler, der falder ind parallelt med
Aksen, efter Tilbagekastningen tangere den
kaustiske Flade
, en Flade, der løber ud
i en Spids mod Brændpunktet B og derfra
bøjer sig saaledes tilbage, at den vilde komme
til at berøre Hulspejlets Rand, hvis dette var
halvkugleformet.
Lægger man en blank, glat
Ring paa et Stykke
Papir i Solskinnet, ser
man inde i Ringen en
3-Tal-formet Lyslinie,
der giver et Begreb
om hele Fladens Form
(jfr. Fig. 4). For en
Straale som L D, der
rammer selve Spejlranden, er
Længdeafvigelsen B b og Sideafvigelsen B c begge saa store
som muligt; disse to Afvigelser er Maal for
Fejlen ved Hulspejlet paa Grund af
Kugleformen, den sfæriske Aberration; begge
Fejl vokser stærkt med Aabningens Størrelse.
— Hvælvede ell. konvekse Kuglespejle,
der er spejlende paa den bort fra Centret
vendende Flade, giver altid indbildte, oprette og
formindskede Billeder; de har fundet rig
Anvendelse som Udsigtsspejl for Føreren af
Motorcykler og Automobiler. — S. af andre
Former giver mere ell. mindre forvrængede
Billeder.
A. W. M.

Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.


Historisk. Oldtidens S. var af poleret
Metal, Middelalderens opr. af Tin ell. Bly. 1317
omtales i Frankrig et S. af Staal, 1328 et af
Sølv, 1360 et af Guld, men allerede 1250
nævner Vincent de Beauvais et S. af Glas med
Blyfolie. Kort efter 1300 begyndte man i
Venedig at eksperimentere med Tilvirkningen af
saadanne. Det var fra Tyskland, Opfindelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/1114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free